Kan man måle glæden?

Gitte Meyer gør vidende og veloplagt op med tidens almindelige lykkedogmatik.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvor lykkelig er du på en skala fra 0-10? Hvor meget fylder din smerte, din glæde?

I Gitte Meyers »Lykkens kontrollanter« sættes måling af trivsel og lykke under skarp analytisk lup. Tal – i disse bløde og stærkt subjektive sammenhænge – skygger nemlig for mennesket bagved og gør diskussionen om, hvad et godt liv er, temmelig absurd, fortæller forfatteren. Og trods det er lykkedogmatikken i høj grad over os, for det er blevet til »god moral at stramme sig an for at blive tilfreds og glad«.

Med et indledende eksempel fra Halfdan Rasmussens gamle vrøvlerim fra 1960erne om Fru Lange, der blev 4 meter sur, da Hr. Lange gik tur, er bogens fine, underspillede humor slået an. For det er åbenlys og absurd komik, der hver eneste dag blitzer os i øjnene, når offentlige instanser eller vores arbejdspladser – i ramme alvor – insisterer på at opmåle vores, og dermed deres egen, succesrate i forhold til, hvor velfungerende eller ligefrem lykkelige vi er. Og man forbavses, harmes og oplyses hele vejen gennem Gitte Meyers bog, der så nøgternt undersøger den internationale bølge af lykkeopmålinger – på tværs af fag og forskningsfelter – der oversvømmer det moderne menneske. For vi SKAL trives, være lykkelige, glade – og positive! Egentlig ikke for vores egen skyld, men for at optimere vores produktionskraft … Men sådan set er begrebet »positiv« en betegnelse for en særlig type orgel, og enhver form for opmåling af det gode liv kan med Gitte Meyers bog in mente, beskrives som en form for sjæleligt kvaksalveri – eller i værste fald »en vej at betræde, som i sidste ende kan lede i totalitær retning«. Og jo mere man læser hendes argumenter i forhold til netop denne frygt, des mere beskt smager de almindelige og jævnlige opmålinger af trivsel, vi hører om hver eneste dag i vores egen lille demokratiske rede.

»Lykkens kontrollanter« formidler en lang række vigtige refleksioner og gør det på en måde, der er imødekommende i sin saglighed og grundig i sin analyse af de problemer, vi så åbenlyst støder på, hver gang et samfund sætter sig for at definere, hvad det gode liv er. Bogen rummer af samme grund ikke ét eneste velmenende råd om, hvordan man så bedst griber glæden an, eller livet for den sags skyld, for »Lykkens kontrollanter« er ment som en åbning af en vigtig og omfattende samfundsdebat – ikke som en lukning af debatten.

Gitte Meyers bog er veloplagt, klog og yderst oplysende læsning. Og det er egentlig ret sjovt, så megen ægte, befriende glæde der ligger i at forlige sig med, at livet grundlæggende er både besværligt og konfliktfyldt. Fremfor at lade sig snøre inde i målinger, der partout vil bevise, at vi alle sammen kan topscore på præfabrikerede lykkedefinitioner – hvis bare vi vil det nok.

Når man har læst bogen føler man sig pludselig ikke så unormal alligevel, hvis det hele hænger en smule med næbbet, og for at runde af med et citat fra forfatteren selv: »Det kan opleves som en individuel pligt at være glad og tilfreds og vise fremdrift og succes i sin tilværelse. Hvilket ikke så få måske bliver triste af«.

Måske har glæden det som folkeeventyrets gås, der lægger gyldne æg: Sprætter man den op for at se, hvad der er inden i – forsvinder guldet.

Hvad: »Lykkens kontrollanter«
Hvem: Forfatter: Gitte Meyer. Forlag: Jurist – og Økonomforbundets Forlag
Sider: 153. Pris: 195 kr.