Uhyggen breder sig i Uruguay

Mario Levreros »Byen« er som en tur til Sydamerika med Franz Kafka.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hovedpersonen, om hvem vi næsten intet ved, bor midlertidigt i et forladt hus, om hvilket vi næsten heller intet ved. Han går til købmanden, men farer vild i regnen, og han bliver samlet op af en lastbil, hvor der befinder sig en uvenlig chauffør og en ung kvinde, Ana, som både fascinerer ham erotisk og skræmmer ham. Og han ankommer til et andet gudsforladt sted, en lille by, hvor der er en tankstation og en bestyrer af samme, en vis Giménez, og over denne mærkelige afkrog hersker på afstand et firma, kaldet Firmaet, med regler, der er svært gennemskuelige som firmaet selv.

Det er i den uruguayanske forfatter Mario Levreros roman »Byen«, det sker, og kender man ham som dansk læser ikke, er man lovligt undskyldt, men nu er chanchen her så. Bogen er nemlig udkommet på dansk på det det lille Skjødt Forlag, der har sat sig selv i verden for at udgive noget af det bedste og mest banebrydende af al den spansksprogede litteratur, der ikke tidligere har været tilgængelig på dansk, og valget af en roman af netop Mario Levrero er fortræffeligt. Fordi denne sydamerikaner, der levede fra 1940-2004, på én gang repræsenterer sydamerikansk litteratur, når den er bedst (og det siger ikke så lidt). Og fordi »Byen« (der er en del af en »utilsigtet trilogi«, hvis to andre dele det nye forlag også har til hensigt at udgive) er en fornøjeligt foruroligende oplevelse. Intet er helt normalt her, bortset fra måske vores hovedperson. Mærkelige spor lægges ud, noget truer, men viser sig ikke. Giménez beder på et tidspunkt vor helt om at slukke for lyset på byens stolthed, tankstationen, og det lykkes ham måske at gøre det rigtigt, trods mareridtsagtigt komplicerede instruktioner, som efterlader ham i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre, ja, måske lykkes det ham, og forhåbentlig lykkes det ham, for hvis ikke det lykkes, vil det udløse en katastrofe (hvilken bliver vi aldrig klogere på). Og hvem er hende Ana egentlig? Og er der nogen, der bevidst forsøger at lægge spor ud, så hovedpersonen kan finde hende igen? Og hvem er den attraktive unge kvinde, som han møder bag den lukkede dør i det store hus med de mange gange og de mange lukkede døre, og i øvrigt bag netop dén dør, som Giménez ellers på det strengeste har forbudt ham at åbne?

Der er, som man kan forstå, masser af spørgsmål og næsten ingen svar i »Byen«, der er spændende som en krimi og sær som en fortælling af Franz Kafka, og, ja, det med det kafkaske er en kliché, men det er altså ikke til at komme udenom i denne sammenhæng. Og hvis nogen skulle føle sig skræmt af al denne mærkelighed, skal vi skynde os at tilføje, at »Byen« - læst i den efter alt at dømme meget fine danske oversættelse - er skrevet i et ligefremt sprog, der samtidig er stærkt litterært tilfredsstillende.

I de senere år har vi fået nyt på dansk af blandt andre argentinerne Julio Cortázar og César Aira - begge, som Mario Levrero, store og døde og sært smukke, og hvor er det godt, at ikke-spanskkyndige danske læsere på den måde kan få udvidet deres kendskab til de mange formidable spansksprogede og ikke mindst sydamerikanske forfatterskaber, der var og er. Meget for forfatterskabernes skyld. Men allermest for deres egen.

Hvad: »Byen«. Sider: 184. Pris: 148 kroner.
Hvem: Forfatter: Mario Levrero. Oversætter: Liv Camilla Skjødt. Forlag: Skjødt Forlag.