Stjerneskuespillere udvandrer på stribe fra københavnsk teater

En Shakespeare-forestilling på Republique har været så hårdt ramt af sygdom, aflysninger og kreative uoverensstemmelser, at stort set alle medvirkende er blevet udskiftet. Teaterformand efterlyser flere sanktioner, så teatrene kan holde på de ansatte.

Birthe Neumann er en af de skuespillere, der har forladt teaterstykket »Et Vintereventyr«, der vises på Republique efter nytår. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkiv

Først forlod en kendt skuespiller teatret, fordi han fik en rolle på TV. Så blev skuespilleren Olaf Johannesen ramt af sygdom. Og endelig gik både Sofie Gråbøl og Birthe Neumann fra »Et Vintereventyr«, der vises på teatret Republique efter nytår.

Teatrets chef, H.C. Gimbel, vil ikke udtale sig om den konkrete forestilling, men han understreger, at situationen er speciel.

»Jeg har aldrig prøvet noget lignede, og jeg kender ikke andre, der har stået i den situation,« siger H.C. Gimbel, der understreger, at alle skuespillere er erstattet af andre og gode kræfter.

Men situationen er ikke unik, og mange teatre har oplevet at miste skuespillere enten på grund af sygdom, stress eller bedre tilbud fra TV og film. Blandt de seneste eksempler er Ann Eleonora Jørgensen, der måtte forlade »Vrede« på Folketeatret, Ghita Nørby, der droppede samme teaters opsætning af »Skærmydsler« på grund af sygdom, og Thure Lindhart, der forlod »Bliktrommen« på Betty Nansen på grund af en TV-rolle.

Problemerne får nu Kasper Wilton, teaterchef på Folketeatret og formand for Danske Teatres Fællesråd, til at efterlyse løsninger. Han mener, at problemet er voksende på grund af stigende konkurrence.

»Navnlig i København er der en helt sindssyg konkurrence. Vi er pisket til at sælge mange billetter, og det betyder, at vi alle går efter de samme, kendte navne. Vi har utallige eksempler på skuespillere, der springer fra en teaterrolle, fordi de har fået arbejde på TV eller film – og det er et stigende problem. Derfor mangler vi nogle sanktioner, der kan forpligte dem,« forklarer Kasper Wilton, der vil tage kravet med til de kommende overenskomstforhandlinger med Skuespillerforbundet. Som det er nu, ender de fleste teatre bare med at frisætte en skuespiller, hvis vedkommende ønsker at træde ud midt i forløbet. Men det er stærkt utilfredsstillende, understreger Wilton:

»Vi har været alt for langmodige og alt for forstående i alt for lang tid. Vi bliver nødt til at finde en løsning, der sikrer, at teatrene kan regne med, at skuespillerne bliver og gør arbejdet færdigt.«

Skuespillerforbundets formand, Katja Holm, kan godt forstå, hvis teatrene er trætte af situationer, hvor en skuespiller forlader dem. Men hun har svært ved at se, at man kan indføre andre sanktioner end dem, der allerede findes i en kontrakt.

»Vi opfordrer altid vores medlemmer til at blive og bakke op om vores overenskomst, og vi understreger, at man kan blive sagsøgt, hvis man bryder en kontrakt. Men jeg kan altså ikke tvinge folk til at gennemføre en rolle, hvis de ikke vil,« siger Katja Holm, der opfordrer teatrene til at tage chancer med nogle mindre kendte skuespillere.

»Jeg har 2.200 medlemmer. Måske skulle man satse lidt mere mangfoldigt, og tro på at en forestilling også kan sælges på andet end et meget kendt navn,« siger Katja Holm.

Og det er faktisk det, man har gjort på Republique, hvor Birthe Neumann og Sofie Gråbøl er blevet erstattet af Ditte Hansen og Natalie Madueño, mens Esben Smed har fået den mandlige hovedrolle. Og det glæder H.C. Gimbel.

»Nu kører vi videre med det koncept, og jeg er rigtigt glad for, at vi har fået fat i nogle af de allerbedste fra den nye generation. De er alle en generation yngre, så faktisk ligger de tættere på originalen. Jeg tror rigtigt meget på det,« siger H.C.Gimbel.

Også Stig Jarl, der er lektor i Kunst og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet, ser positivt på sagen:

»Usikkerheden og hjerteblodet er lige præcis det, der gør teatret så specielt. Det kan da være rigtigt ulykkeligt i den konkrete situation, men udskiftningerne kan også være en konsekvens af, at teatret er en levende kunstart. Og vi kan ikke vide, om et »Et Vintereventyr« ender med at blive den mest vidunderlige forestilling, vi nogensinde har set.«