Rodins skulpturelle tegninger

Den franske billedhugger Auguste Rodin vakte skandale i sin samtid. Siden blev han betragtet som en af 1800-tallets mest moderne og banebrydende kunstnere. Statens Museum for Kunst viser tegninger og skulpturer i efteråret.

Den franske billedhugger, August Rodin, der er berømt for blandt andet »Grubleren«, var selv en tænksom mand. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pressefoto
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Rodin er mest kendt som billedhugger.

Nogle af hans værker er endog meget kendte.

For eksempel »Grubleren«; den tænksomme mand, der har opnået en genkendelseseffekt, der nærmer sig skikkelsen på broen i Edvard Munchs berømte maleri, »Skrig«.

Takket være Brygger Carl Jacobsens tidlige optagethed af Rodin har vi i dag en original udgave af »Grubleren« på Glyptoteket. Skulpturen findes også andre steder i verden, for billedhuggere kan fremstille autoriserede versioner af deres værker – og så findes den i et meget stort antal forskellige kopier.

Rodin er emnet for en af efterårets udstillinger på Statens Museum for Kunst, men skønt også denne udstilling indeholder en håndfuld skulpturer, er vægten lagt på tegningen, der hos Rodin er en afgørende forudsætning for hans skulpturer og selve indbegrebet af hans arbejdsmetode.

På museets hjemmeside er Rodin i introduktionen til udstillingen ligefrem citeret for bemærkningen om, at »mine tegninger er nøglen til min kunst.«

Frit og råt

Udstillingen af Rodin-tegninger, der er den første i Danmark siden 1930, består af små hundrede arbejder på papir, hvoraf mange aldrig er vist tidligere herhjemme, samt seks skulpturer. Den er arrangeret i samarbejde med Rodin-museet i Paris, hvis samling er baseret på den arv, Rodin testamenterede til den franske stat. Men hvem var han, Auguste Rodin?

Francois Auguste René Rodin blev født i 1840 og døde for 101 år siden.

Valget af livsbane kan ikke have krævet mange overvejelser for Rodin, for allerede som 14-årig blev han elev på en parisisk kunstskole.

Vanskeligere var det for ham at blive anerkendt. Skønt han ikke gjorde oprør for oprørets skyld, men tværtimod anglede efter at blive accepteret, var hans mere frie måde at arbejde på i modstrid med tidens konventioner inden for skulpturen.

På det tidspunkt skulle kunsten forherlige. Forherlige fortiden og nutiden og de mennesker, der i maleri og skulptur blev foreviget. De portrætterede skulle fremstå som særligt ædle eksemplarer af menneskeracen – og derfor skulle den æstetiske finish også illudere perfektion.

Rodins måde at arbejde på undveg denne form for akademisme. I stedet arbejdede han med en mere fri og rå måde, der gjorde, at resultatet på det tidspunkt fremstod som ufærdigt.

Rodin blev derfor afvist af den etablerede kunstinstitution og arbejdede i mange år som stukkatør og siden dekorationsmaler. Sideløbende videreuddannede han sig og arbejdede med skulptur i sin fritid.

Overraskende realisme

Som for så mange andre kunstnere blev en rejse til Italien forløsende for Rodin.

Det var blandt andet mødet med Michelangelos skulpturer, der bekræftede ham i, at han – og ikke kunstinstitutionen – havde fat i noget centralt i det at arbejde med skulptur. Den storhed og den selvfølgelighed, man kan finde hos Michelangelo gjorde Rodin mere sikker på sig selv.

Det førte blandt andet til skulpturen »Bronzealderen« forestillende en nøgen mand, der i 1878 vakte opsigt på grund af sin overraskende realisme.

En anekdote går på, at man i samtiden troede, at den døde skulptur var støbt over et levende menneske.

Rodin-udstillingen på Statens Museum for Kunst indeholder skulpturer - men vægten er lagt på tegninger. Denne hedder »Skæbnen« og er fra cirka 1880. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pressefoto.

Trods skandalen blev Rodin et par år efter bestilt af den franske stat til at udføre et indgangsparti til et planlagt museum. Det blev på sin vis også en skandale, for museet blev aldrig bygget. Alligevel arbejdede Rodin med projektet – »Helvedesporten« – de næste mange år – men han kunne på den anden side også låne figurer fra værket, der kan minde om store indgangsporte til renæssancens kirker, og en af dem er »Grubleren«.

Først omkring ti år efter Rodins død i 1917 blev »Helvedesporten« støbt og kan i dag ses i Musée Rodin i Paris.

Skandale og ballade kom der også ud af en bestillingsopgave, »Borgerne i Calais«.

Det er en skulpturgruppe, der skal minde om den engelske hærs et år lange belejring i 1346-47 af den franske havneby Calais. Edward III lovede at skåne byens indbyggere, hvis seks af dem ville overgive sig frivilligt, og det er den situation, Rodin skildrer i sin skulpturgruppe – men bystyret havde forventet en heroisk fremstilling. Ikke mennesker med angst og rædsel præget i ansigterne, mens de går døden i møde.

Trods modstand blev skulpturgruppen opstillet – og indskriver sig alligevel i kunsthistorien som et stærkt og dramatisk billede på en heroisk handling.

Udstillingen »Flygtige øjeblikke – tegninger af Auguste Rodin« vises på Statens Museum for Kunst fra 22. september til 15. januar.