Når man hverken er mand eller kvinde: »Der er lige så mange køn, som der er mennesker«

De fleste ser sig selv som menneske. Men langtfra alle ser sig selv som enten mand eller kvinde. I fotoserien »Bending Gender« portrætterer fotograf Lærke Posselt en række mennesker, der betegner sig selv som queer.

Læs mere
Fold sammen

Queer betyder i sin oprindelige form »mærkelig«. Nu er det en betegnelse, mange mennesker bruger, hvis de ikke føler, de passer ned i en af de to etablerede kønskasser. I løbet af de sidste to år har fotograf Lærke Posselt mødt, interviewet og fotograferet mennesker, der betegner sig som andet end blot mand eller kvinde.

Begrebet queer omfavner mange kønsopfattelser, der har til fælles, at de ikke passer ind i normen. Nogle af de mennesker, Lærke Posselt har fotograferet, definerer sig selv som transkønnet. Nogle definerer sig selv som intetkønnet, og så er der andre, som godt kan lide at klæde deres mandekrop i kvindetøj og deres ansigt i makeup, fordi de synes, det er smukkere.

»Vores sprog er ikke stort nok til virkeligheden. Jeg er ikke rigtigt hverken kvinde eller mand, men mine omgivelser vil fastholde mig i en af de to roller. Det er ikke noget jeg føler mig tilpas i overhovedet. Jeg har i perioder prøvet at klæde mig mere efter mit køns konventioner, men har oplevet at det gør mig mere ked af det end kommentarerne gør«. Fold sammen
Læs mere

»For langt de fleste mennesker er queer noget, der kommer indefra. Det er følelser. Men for nogle handler det lige så meget om aktivisme og politik og om at bryde systemet ned for at gøre plads til et mere nuanceret menneskesyn,« siger Lærke Posselt.

Hun pointerer, at Danmark er et fremgangsland på området. I foråret blev det vedtaget, at det at være transkønnet i det nye år skal fjernes fra den officielle liste over psykiske sygdomme. Det er også blevet lovligt at skifte sit juridiske køn uden at skulle foretage en udredning eller en fysisk operation. Dog er der stadig kun to køn at vælge imellem.

Mand eller kvinde.

»Lovændringen er et tegn på, at samfundet er blevet mere tolerant, men ud fra et queer-perspektiv vil man sige, at det stadig repræsenterer den binære kønsopfattelse, som er et meget fastlåst system,« siger Lærke Posselt.

Selv om vi ikke altid lægger mærke til det, støder vi på kønnets indbyggede forventninger overalt i vores hverdag, mener fotografen. Køn er noget, vi forholder os til, allerede inden et barn er født. Det er noget af det allerførste, vi som mennesker bliver defineret på.

Kønnet ligger også indbygget i vores sprog, uden at vi nok bemærker det. Det ligger i de mest almindelige vendinger og begreber, som eksempelvis »godaften, mine damer og herrer«.

»Hvad så med alle andre?« spørger Lærke Posselt.

»Det er klart, at vi gør det, fordi de fleste mennesker er så heldige, at de passer ind i normen. Det er derfor, det er blevet en norm,« siger hun.

»Jeg oplever, at folk tror, at jeg er en pige. Jeg synes ikke, det er meget ubehageligt, men jeg synes heller ikke, at det er behageligt. Det er synd, at vi ikke har fantasi til at forestille os, at en person med makeup kan være andet end en kvinde«. Fold sammen
Læs mere

»Jeg tror, at vores sprog definerer vores verden meget, for hvis vi ikke kan forklare noget eller sætte ord på det, bliver vi utrygge og forvirrede. Vi vil rigtigt gerne kunne definere alt, så vi føler, vi forstår vores omverden. Hvis vedkommende ikke er en han eller en hun, hvad fanden er personen så?«

Hun sammenligner det med race. Igennem verdenshistorien har man delt mennesker op efter race og hudfarve, men det er en vane, de fleste mennesker prøver at vænne sig af med. Ligeledes håber Lærke Posselt, at man bør arbejde mod ikke at dele mennesker op i køn. At man i stedet skal fokusere på mennesket bag.

Det er to år siden, at Lærke Posselt startede på sin fotoserie »Bending Gender«. Hun fik øjnene op for problemstillingen efter en snak med en af sine venner, der netop definerer sig som queer. Hendes ven er en del af projektet, og under et interview med Lærke Posselt sætter han ord på, hvad queer betyder for ham.

»Jeg mener, at ?kønnet mentalt og adfærdsmæssigt er omvælteligt. Man kan gøre med det, hvad man vil. Vi skal se mennesker som mennesker og kærlighed som kærlighed. Det har givet mig en kæmpe frihed, fordi jeg ikke kan identificere mig med hverken det hetero- eller det homoseksuelle miljø. Jeg fandt en tryghed i, at jeg ikke behøver at skulle passe ind i nogen af de kasser.« Fold sammen
Læs mere

»Vi skal se mennesker som mennesker og kærlighed som kærlighed. Det har givet mig en kæmpe frihed, fordi jeg ikke kan identificere mig med hverken det hetero- eller det homoseksuelle miljø. Jeg fandt en tryghed i, at jeg ikke behøver at skulle passe ind i nogen af de kasser.«

Den tanke er frigørende, synes Lærke Posselt, og det var den tanke, der fik hende til at ville undersøge begrebet.

»Jeg synes, at kønnet kan være meget begrænsende. Der ligger en masse forventninger og en hel masse forestillinger indbygget i kønnene, som ikke er særligt gavnlige. Det tror jeg, de fleste af os oplever. At der er nogle forventninger, som vi ikke føler, vi kan leve op til, eller som vi slet ikke føler, vi passer ind i. Når jeg siger, jeg er kvinde, så vil folk allerede have en idé om, at jeg har nogle særlige personlighedstræk, som ikke nødvendigvis er rigtigt.«

Projektet handler om mennesker, som ellers ikke er repræsenteret i samfundsbilledet, fordi de ikke passer ind i normen. »Bending Gender« giver dem en plads og en stemme. Forhåbentlig vil det øge forståelsen, oplyse og provokere, men også give dem, der genkender sig selv, en følelse af berettigelse, siger Lærke Posselt.

For at understrege sit budskab har Lærke Posselt valgt at gøre formen på sin serie queer, som hun beskriver det. Til hvert portræt er der et citat fra personen på billedet. Men det er ikke oplyst, hvad personen hedder, hvilket køn de er født med, eller hvad de i dag definerer sig selv som. For det bør ikke være afgørende.

»Folk tror, de ved, hvad jeg er for en person, fordi jeg går med læbestift. Det, synes jeg, er utroligt fjollet. At man ser ud på en måde udenpå, betyder jo ikke, at man ser ud på en helt bestemt måde indeni. Det, at jeg ser ud, som jeg gør, skal andre ikke forholde sig til. Det har jo ikke noget med dem at gøre.« ?Foto: Lærke Posselt. Fold sammen
Læs mere

»Portrættet skal gerne virke som et tavst møde. På gaden ville det være lidt ubehøvlet at stirre på en queer-person, men det har beskueren mulighed for nu, da de her stærke og modige mennesker har indvilget i at stille op. Så kan beskueren prøve at forstå dem i deres eget tempo. Det er det, portrættet kan. Et tavst møde, hvor de kan kigge hinanden i øjnene, udvide horisonten og skabe en forståelse.«

Lige nu består serien af 35 portrætter. Det er vigtigt for Lærke Posselt at have så mange forskellige personer med som muligt for at illustrere de mange facetter, queer-begrebet omfavner. Ellers ville hun lave den samme fejl, som hun kritiserer samfundet for.

»Hvis jeg kun lavede fem portrætter, ville det bare blive til fem kasser og fem måder at være queer på. Jeg forsøger at nuancere det så meget som muligt. En af dem, jeg interviewede, sagde: »Der er lige så mange køn, som der er mennesker.«

I løbet af projektet har Lærke Posselt selv kunnet mærke, at hendes måde at møde nye mennesker på har ændret sig.

»Jeg prøver at undgå offentlige toiletter, hvis de er kønsopdelte, for lige meget hvilket jeg vælger, kigger folk. Mange spørger mig, om jeg er en dreng eller en pige. Hvis jeg siger, at jeg er en pige, kan folk finde på at sige »nej, du er ikke«. Hvis jeg siger, at jeg er en dreng, kan folk finde på at sige »nej, du er ikke«. Hvorfor spørger de så? Gør det mig til et andet menneske, hvis jeg er en pige frem for en dreng eller omvendt? Jeg er jo bare den, jeg er, uanset hvordan folk aflæser mig.« Fold sammen
Læs mere

»I takt med at jeg har mødt og interviewet flere og flere personer i forbindelse med projektet, er det gået op for mig, at jeg ikke rigtigt tænker over deres køn længere. Jeg er i stand til at skrælle det væk i mit møde med et menneske. Det, synes jeg, er ret fascinerende. Det siger noget om, at vi tit bruger kønnet som en genvej til bedre at kunne forstå verden og dets sammenhænge. Men som det ofte er med genveje, så bliver det forsimplet.«

Frem til 18. december er ti portrætter udstillet på Fotografisk Center i København som en del af udstillingen »Ung dansk fotografi ’16«. Men projektet er ikke afsluttet for fotografen. Lærke Posselt har netop været i Sverige for at tage flere billeder og planlægger også en tur til Norge. Serien skal munde ud i et skandinavisk projekt, som skal udstilles på Holstebro Kunstmuseum til foråret.