»Har du voldtaget andre børn, inden du blev 15 år?« og »Beskriv overgreb, du har været udsat for« er eksempler på de spørgsmål, som transkønnede fortsat møder på Sexologisk Klinik, hvis de ønsker at modtage hormonbehandling og eventuelt en kønsskifteoperation.

Spørgsmålene og det faktum, at transkønnede står på listen over psykiske lidelser, blev af Amnesty i en rapport i februar stærkt kritiseret. Den kritik har siden afstedkommet, at et enigt sundhedsudvalg i Folketinget besluttede at flytte transkønnede væk fra listen over psykiske lidelser senest d. 1. januar 2016.

Men den beslutning betyder »intet som helst« for det forløb, de transkønnede skal igennem hos Sexologisk Klinik. Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en mail til Berlingske.

Folketingets sundhedsudvalg har ellers tidligere tilkendegivet, »at man som transkønnet i Danmark skal opleve et hensynsfuldt udredningsforløb og tilbydes en værdig og afklarende indsats i forbindelse med et eventuelt kønsskifte.« Og det mener Amnesty ikke, at det nuværende udredningsforløb er udtryk for.

»Det nuværende udredningsforløb er ikke værdigt, men meget umyndiggørende. Transkønnede bør ikke længere tvinges i psykiatriske udredninger for at få hormoner. Det skal igen være muligt at gå til en praktiserende læge eller gynækolog for at få hormoner,« siger kampagneleder fra Amnesty, Helle Jacobsen.

Hvorfor er det ikke tilstrækkeligt, at de transkønnede bliver flyttet væk fra listen over psykiske sygdomme?

»Vi startede kampagnen for at få flyttet de transkønnede væk fra listen over psykiske lidelser, men det var også med et ønske om, at de ikke skal igennem et forløb hos Sexologisk Klinik, som er krænkende og slet ikke giver mening i forbindelse med transkønnethed. Jeg er bekymret for, at det ikke bliver en realitet, hvis vi stopper med at presse på,« siger Helle Jacobsen.

Amnestys holdning til spørgsmålene deler Charlie, der er født med et kvindeligt kønsorgan. Charlie definerer sig dog hverken som mand eller kvinde og ønsker derfor at blive kaldt ”hen”.

Charlie er netop blevet godkendt til at starte udredningsforløbet ved Sexologisk Klinik om seks måneder. I den forbindelse fik Charlie tilsendt de omtalte spørgeskemaer:

»Spørgsmålene er irrelevante i forhold til kønsidentitet. De siger slet ikke noget om, hvorvidt jeg er transkønnet,« siger Charlie.

Sexologisk Klinik lægger ikke op til ændring

Amnesty håber på mere handling fra Folketinget, så praksis om de transkønnede kan blive ændret, for med den behandling, de transkønnede oplever i øjeblikket, er der et stykke vej igen, mener Helle Jacobsen.

»Der er transpersoner, som af behandleren bliver bedt om at »tage sig sammen« og tabe sig, så der kan gives tilladelse til en brystoperation. For behandleren mente ikke, at der er »tradition for i Danmark, at der render skæggede kvinder rundt«. Det er ikke en værdig behandling, og bliver det ikke pålagt Sexologisk Klinik at ændre praksis, fortsætter det,« siger Helle Jacobsen.

Det har ikke været muligt at få en mundtlig kommentar fra Sexologisk Klinik, men adspurgt direkte i en mail om behandlingsforløbet for transkønnede bliver ændret, svarer klinikken skriftligt:

»Denne politiske beslutning giver ikke anledning til ændringer fra vores side. Vi følger Sundhedsstyrelsens vejledning og de udmeldinger, der kommer fra dem.«

Og det er ikke godt nok, mener Amnesty, der har været i kontakt med flere transkønnede, som i deres journaler i øjeblikket kan læse, at der konstant undersøges for psykiske lidelser i en stor del af deres svar.

Sundhedsstyrelsen har ellers tidligere oplyst til Berlingske, at transkønnede, selv under den nuværende placering i sundhedssystemet, ikke bliver betragtet som psykisk syge.

Noget kunne dog også tyde på, at det ikke var den nuværende behandling, sundhedsudvalget havde i tankerne med deres tilkendegivelse. Formand for sundhedsudvalget, Liselott Blixt (DF) ønsker ikke at kommentere de individuelle spørgsmål, som Berlingske har beskrevet i artiklen, men hun er klar over, at transpersoner stadig klager over den måde, de bliver behandlede på.

Af den grund har udvalget også haft møder med Sexologisk Klinik, der ifølge Liselott Blixt var indstillet på, at der skulle laves »noget om«.

Sexologisk Klinik siger, at de følger Sundhedsstyrelsens regler, og styrelsen mener ikke, at sundhedsudvalgets beslutning lægger op til en ændring. Hvordan vil I konkret sikre, at de transkønnede ikke skal igennem det nuværende forløb?

»Det er noget af det, vi arbejder videre på. Vi er i udvalget enige om, at vi skal sikre, at man ikke bliver mødt på den måde, som vi har hørt fra nogle af de transkønnede, at de bliver. Og vi hørte desuden fra Sexologisk Klinik, at de ønsker at lave det om,« siger Liselott Blixt.

Hvad, synes du, der helt konkret skal ændres ved forløbet?

»Der er mange ting. Blandt andet at det også skal være muligt at få hormonsprøjter, selvom man bor i Jylland, og at det blev taget væk fra speciallægerne og kun gives på Sexologisk Klinik. Og spørgsmålene, de transkønnede bliver stillet, er et af hovedpunkterne.«

Hvornår kan de transkønnede forvente, at der er sat klare retningslinjer for udredningsforløbet?

»Nu står vi lige over for et folkemøde og en sommerferie, men jeg er sikker på, at vi i efteråret igen tager det op i udvalget og arbejder videre med netop det her.«

Sexologisk Klinik: »Det var en menneskelig fejl«

Sexologisk Klinik har til Amnesty i april og senere igen til Berlingske oplyst, at de har pauseret spørgeskemaerne til de transkønnede efter den voldsomme kritik.

Alligevel oplyser en transkønnet »Søren« til Berlingske, at han fik uddelt spørgeskemaerne så sent som i maj. »Søren« ønsker at være anonym, men Berlingske er bekendt med hans rigtige navn.

»Jeg fik at vide, at de skulle tjekke for psykiske sygdomme. Men jeg måtte ikke tage spørgeskemaerne med hjem og udfylde dem, som det ellers tidligere har været muligt at gøre. Klinikken ved vel, at vi deler dem på nettet,« siger »Søren«.

Men at »Søren« har fået udleveret spørgeskemaerne er en »menneskelig fejl«, skriver Sexologisk Klinik i en mail:

»Vi har efter aftale med interesseorganisationerne på området siden slut april pauseret spørgeskemaerne, som har været mødt med en del kritik. Desværre er der sket en beklagelig menneskelig fejl, som betyder, at en del af spørgeskemaerne alligevel er blevet sendt ud til nystartede brugere på SK,« skriver Sexologisk Klinik og beklager, mens de tilføjer, at de brugere, som alligevel har modtaget skemaer, naturligvis kan se bort fra disse.

Ønsker ikke de samme spørgsmål til samtalen

Charlie, der snart skal starte sine samtaler ved Sexologisk Klinik, håber ikke, at spørgsmålene fra spørgeskemaet vil fortsætte til samtalerne. Især fordi Charlie ikke beder om en kønsskifteoperation.

»Jeg ville bare gerne have muligheden for at starte på hormoner, hvis jeg en dag skulle ønske det,« siger Charlie.

Hvad angår samtalerne, skriver Sexologisk Klinik i en mail:

»De kliniske samtaler vil ligeledes i samarbejde med brugerne blive evalueret, så vi sammen kan finde en vej, hvor vi undgår at støde unødigt, men samtidig sikrer os det rette grundlag for at leve op til Sundhedsstyrelsens vejledning på området. Dette arbejde pågår.«

Men det er ikke udelukkende betryggende for Charlie, der føler, at Sexologisk Klinik sender tvetydige signaler.

»Jeg spurgte min behandler, om det var okay, at jeg startede med selvmedicinering af hormoner. Det så hun ikke noget problem i,« siger Charlie, og det er både godt og skidt, mener hen.

»Jeg er glad for, at Sexologisk Klinik ikke »straffer« mig for at starte med hormoner, men det er underligt, at vi skal igennem så langt et udredningsforløb, hvis de samtidig bare mener, at vi kan tage hormonerne selv,« siger Charlie.

Sexologisk Klinik har ikke yderligere kommentarer.