Danskerne er uenige med Sundhedsstyrelsen: Transkønnede er ikke psykisk syge

Transkønnede står listet som en psykisk sygdom i Danmark, men det er forkert. Det mener otte ud af 10 danskere ifølge en undersøgelse, Amnesty har fået lavet.

Foto: Ida Marie Odgaard. Mark Nielsen er en transkønned mand. Han er altså født med et kvindeligt kønsorgan men har altid følt sig som en mand. Han blev opereret i Tyskland for egen regning, da han ikke kunne vente på en afgørelse fra Sexologisk Klinik.Amnesty kritiserede tidligere på året, at transkønnede står på listen over psykiske sygdomme i Danmark.
Læs mere
Fold sammen

Man er ikke psykisk syg bare fordi man er transkønnet. Det mener 84 procent af danskerne, der har svaret på Voxmeters undersøgelse foretaget for menneskerettighedsorganisationen Amnesty.

Transkønnede er ellers netop registreret som psykisk syge i det danske sygdomssystem. En liste, der er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, som følger WHOs tilsvarende liste.

I undersøgelsen bliver danskerne spurgt, om de mener, transkønnede er psykisk syge. Til det svarer langt de fleste altså, at de er enten uenige eller helt uenige. Det sender et klart signal, mener kampagneleder fra Amnesty, Helle Jacobsen.

»Det viser bare, at befolkningen er langt foran politikerne, og at der bør bakkes op om forslaget om at fjerne den psykiatriske diagnose nu i stedet for at vente på WHO,« siger hun.

Det handler ikke om seksualitet

Amnesty kom tidligere på året med en rapport, hvor organisationen kritiserede transkønnedes behandling i det danske sundhedssystem.

I undersøgelsen svarer syv ud af 10 desuden, at transkønnethed ikke handler om sexualitet men om identitet. Af netop den grund, giver det heller ingen mening ifølge Amnesty, at betegne transpersoner som trans-seksuelle i stedet for transkønnede.

At transkønnethed skal stå listet som en psykisk sygdom skyldes ifølge Sundhedsstyrelsen, at man ønsker at følge WHOs internationale liste. Det skal nemlig sikre patienterns sikkerhed, hvis de ønsker at fortsætte deres behandling i udlandet.

Men det mener Amnesty ikke er et godt argument:
»WHO har været i gang med at kigge på det siden 2012. Det er simpelthen ikke i orden at vente så længe, når vi har dokumenteret i vores rapport, at deres menneskerettigheder bliver krænket. Man sætter systemet over mennesket,« siger Helle Jacobsen.

I februar bragte Berlingske en række artikler om transkønnedes behandling i det danske sygdomssystem. Transkønnede skal nemlig igennem et udredningsforløb på Sexologisk Klinik i København for at få diagnosen “transseksuel”, så de kan komme i hormonbehandling.

Under forløbet bliver de transkønnede stillet spørgsmål som:
”Tænker du på dine forældre under onani?”, ”Er du blevet tabt som barn?” eller ”Kan du lide rutsjebaner?”

Spørgsmål, der er blevet stærkt kritiseret af Amnestyl i en nylig rapport, fordi de ikke siger noget om, hvorvidt en person er transkønnet eller ej. Derimod er forløbet og spørgsmålene ydmygende for den transkønnede.

Alternativet og Enhedslisten fremsatte i slutningen af februar et beslutningsforslag i Folketinget om at fjerne transkønnethed fra Sundhedsstyrelsens diagnosefortegnelse over psykiske lidelser. Forslaget skal andenbehandles i den nærmeste fremtid.