Løven, Heksen & Fællesskabet

Forleden dag fik jeg en invitation til en fest via facebook. Og den var speciel på flere måder.

Foto: Illustratiuon: bob katzenelson
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Forleden dag fik jeg en invitation til en fest via facebook. Det gør jeg ofte, så det var i sig selv ikke noget særligt, men den her invitation var speciel på flere måder. Dels var det en invitation til fest et ret specielt sted (nemlig under en bro i indre by) og dels var selve invitationen sjovere, end de plejer at være.

»Så er det lige om lidt det sker«, stod der. »Vi starter kl. 14 og kører, indtil vi bliver lavet om til koks eller bare ikke gider have det sjovt mere«.

Herefter blev det garanteret, at festen dog ville stoppe senest 28. oktober klokken 13:37. Og invitationsteksten fortsatte:

»Føl jer velkomne til at medbringe sjove effekter såsom traktor, havemøbler, spøg-og-skæmt artikler fra ’88, hjørnesofa, batik-tryk, laksesko og Tove Ditlevsen. Udvid gerne selv listen. Dog må INTET fra Narnia medbringes til festen.«

Det var især, da Narnia blev nævnt, jeg blev glad. Jeg har altid været vild med ideen om at gå igennem et garderobeskab og ende i en eventyrlig verden på den anden side, så efter Narnia var jeg solgt. Dén fest skulle jeg til.

Jeg sad på arbejde, og den tidlige eftermiddagssol strålede ind gennem vinduerne. Der er vist en del arbejdspladser, der nødigt ser, at man hænger ud på facebook i løbet af dagen, men hos os gør vi det hele tiden. For facebook er blevet det helt uundværlige redskab til at finde ud af, hvad der foregår i byen, og eftersom det er vores arbejde, ja, så er vi online hele dagen.

Det er nemlig på facebook, man først får tingene at vide. Længe før der bliver sendt pressemeddelelser ud, har natklubberne og barerne og koncertstederne sendt invitationer ud på facebook. Det er også på facebook, at jeg kan se, at 6.678 facebookpersoner for eksempel har tænkt sig at deltage i Strømfestivalen, og at jeg indtil videre kender 176 af dem.

Men det er i høj grad også facebook, der fortæller om de hemmelige ting. Den slags fester, der lige gør byen en tand mere magisk, men som ikke skal nævnes i nogen aviser. Som for eksempel den under broen.

Der er faktisk nogen, der synes, at det er blevet lidt for facebook-nemt det hele. Før i tiden skulle man gøre sig umage, hvis man ville med til de hemmelige ting. Man skulle hænge ud i pladebutikkerne og få de rigtige flyers stukket i hænderne til de rigtige fester og møde op på en bestemt plads på et bestemt tidspunkt for at fange bussen ud til det mystiske krat, hvor det hele foregik.

I dag lander alle informationerne direkte i ens facebook-indbakke, uden at man skal gøre en særlig indsats, og man kan hurtigt se, hvem der ellers skal med, og om det bliver lige, som man godt kunne tænke sig, eller om der er noget andet, der ser bedre eller sjovere ud. Og hvis man gik glip af noget (eller bare ikke fik taget sig sammen til at komme ud af døren), så er der altid nogen, der sørger for, at man kan se billederne fra festen eller koncertern eller bådturen næste dag – på facebook.

Det er jo lige før, man kan deltage, uden at have været der.

Men jeg siger hurra for facebook. I dag kan en fest med 250 tilmeldte flyttes fra den ene dag til den næste, hvis vejrudsigten lover øsende regn. Og så står man der, dagen efter, i bagende sol til den mest eventyrlige fest i en park og kan da ikke andet end sige »hurra for internettet«.

Og folk kan invitere til fest under en bro, og jeg kan sidde på arbejde og glæde mig nysgerrigt. Så det gør jeg, den eftermiddag.

Og pludselig hører vi hvin nede fra gaden. En hel lavine af hvin, som om hundredvis af teenagepiger i det samme løber skrigende forbi bygningen som en hær af rasende furier. Storkontorets journalister stimler sammen i vinduerne for at kigge ned på gaden, og det er, præcis hvad vi ser: Hundredvis af teenagepiger med store, hjemmemalede skilte i hænderne løber skrigende ned ad Gammel Mønt mod et ukendt mål.

Nogen stryger ned på gaden for at undersøge sagen. Kort efter er mysteriet opklaret: Teenagehorden med de stærke stemmebånd demonstrerer for at få deres amerikanske sangidol Justin Bieber til byen.

Og ja: Hele optoget er naturligvis arrangeret gennem facebook. Det perfekte mødested for særinteresser. Uanset om du vil arrangere en teenagehyldest til ære for din drømmeprins, deltage i moddemonstrationen arrangeret af dem, der hader Justin Bieber (ja, de var der også) eller høre elektronisk musik under en bro.

Og sådan blev byen lige en tand mere livlig og magisk og mærkelig den dag. Et par timer senere sidder jeg selv og nyder det til festen under broen. Som næsten varede i syv dage og syv nætter. Ligesom i eventyrene.

Læs flere klummer fra 2010.