Indsamling kan hjælpe orkester tilbage til DR

Privat finansiering i en periode vil gøre det lettere for ny regering at omgøre DRs beslutning om at lukke UnderholdningsOrkestret, mener de Konservatives Lars Barfoed.

Foto: Jonas Skovbjerg Fogh Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Knap en uge efter starten nærmer indsamlingen til den folkegave, der skal bidrage til UnderholdningsOrkestrets overlevelse, sig den første halve million kroner. Målet er at nå op på mindst tre mio. kroner inden udgangen af januar. Pengene skal bruges til at sikre orkestrets overlevelse i en overgangsperiode, mens mulighederne for en mere langsigtet finansieringsmodel bliver afklaret.

Indsamlingen er sat i værk af en gruppe aktører i dansk musikliv med komponisten og producenten John Frandsen i spidsen og bl.a. dirigenterne Adam Fischer og David Firman som medlemmer.

»Selvfølgelig er der et stykke vej endnu, men vi er glade for den opbakning, vi allerede har fået. Det er ikke kun pengene, der tæller, også små bidrag har betydning, fordi de giver et signal om danskernes opbakning til orkestret,« siger John Frandsen med henvisning til de flere end 900 personer, der har ydet større eller mindre beløb.

»Vi har også fået støtte fra nogle af de mange forskellige professionelle samarbejdspartnere, orkestret har haft gennem tiderne, bl.a. er Stig Rossen gået med i den arbejdsgruppe, der skal finde et fremtidigt finansieringsgrundlag, og Michala Petri og Michael Schønwandt har også meldt sig som støtter,« siger han.

Også den konservative kulturordfører, Lars Barfoed, der fra starten har kæmpet imod nedlæggelsen af orkestret, bakker op om initiativet.

»Privat finansiering i en periode vil styrke grundlaget for, at en eventuel kommende borgerlig regering igen kan gøre UnderholdningsOrkestret til en del af DR. Det vil være lettere at gøre, hvis orkestret fortsat er samlet og spiller jævnligt,« siger han.

»Hvis vi får en borgerlig regering efter næste valg, må det være en borgerlig kulturministers opgave at få UnderholdningsOrkestret skrevet ind i DRs public service-kontrakt igen. Det fremgår af kontrakten, at ministeren til enhver tid kan tage den op til en ny forhandling. Og det skal en borgerlig kulturminister naturligvis benytte sig af i det omfang, det overhovedet er muligt at samle orkestret.«

Går en svær tid imøde

Lars Barfoed tvivler derimod på, at UnderholdningsOrkestret vil kunne overleve i sin nuværende form på længere sigt, hvis økonomien skal baseres på fonde og andre private donationer. Det samme gør Søren Kaare-Andersen, direktør i Bikubenfonden, som støtter en lang række kulturelle formål.

»Det kan blive svært. Der bliver jo i realiteten tale om et kommercielt orkester, der skal konkurrere med ikke-kommercielle,« siger han. »Det vil kræve, at man kan finde nogle fonde, som ønsker at støtte det helt specielle formål, og jeg ved ikke lige, hvilke fonde det kunne være. Det er i hvert fald ikke et formål, der falder inden for vores område,« siger han.

John Frandsen er helt bevidst om, at det kan blive svært at finde fonde, der ønsker at dække orkestrets drift i en længere periode. Alligevel er han optimist.

»Vi har kontakt både med fonde og enkeltsponsorer, som kan være mulige samarbejdspartnere,« siger han. »Vores ambition er, at en stor del af det populære repertoire skal kunne indtægtsdække sig selv, mens der vil være behov for støtte på det klassiske felt. Jeg kan godt forestille mig, at en fond vil være med til at dække det i f.eks. 2015 og 16. På længere sigt har jeg personligt svært ved at forestille mig, at vi ikke også skal have en form for statslig understøttelse, men først vil vi gerne vise, at orkestret, i hvert fald på kortere sigt, kan overleve uden.«