Kulturen i 2014: Dét talte vi om

- -Årets billeder 2014- - Henrik Qvortrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

29. april: Ken B. Rasmussen er journalist og tidligere skribent på Se og Hør. Han udgiver romanen »Livet, det forbandede« om hverdagen på et ugeblad. Den fiktive redaktion bygger sine snaskede historier på aflytninger, ulovlig overvågning og kilder med indsigt i fremmede menneskers betalingskort. BT afslører snart Rasmussens værk som en nøgleroman: Ugebladet er forfatterens gamle arbejdsplads, og kilden en virkelig medarbejder i computergiganten IBM. Skandalen sender rystelser gennem det danske samfunds jetset.

Henrik Qvortrup har været Se og Hørs chefredaktør i årene fra 2001 til 2008 og afsløres snart som den virkelige skurk. Qvortrup indførte et tiphonorar og havde udbetalt i alt 310.000 sorte kroner til den såkaldte tys-tys-kilde. Man har ifølge forfatteren holdt øje med »alle, der havde bare det mindste navn«: Prins Joachim på hemmelig ferie, TV-værten Line Baun Danielsen på privathospital, politikeren Morten Helveg Petersen på jagt efter rejser og hotelværelser. Mindst fire håndfulde medarbejdere på Se og Hør kendte til de lovløse tilstande. Aller Medias direktion har efter eget udsagn søgt aftalen stoppet 2009, men får det først gennemførst to år senere. Henrik Qvortrup trækker sig som politisk kommentator på TV 2 efter afsløringen. Overvågede kendisser som komikeren Casper Christensen og skuespilleren Mads Mikkelsen melder Aller Media til politiet. Anklagemyndigheden sigter Henrik Qvortrup, udgiverdirektør Per Ingdal, tidligere chefredaktør Kim Henningsen, nyhedschef Lise Bondesen, journalisten Kasper Kopping samt tys-tys-kilden. Sagen trækker linjer til en samtidig skandale på dagbladet News of the World i London og får opmærksomhed fra både politikere og lækagekongen Edward Snowden.

Og forfatteren Ken B. Rasmussen selv? Det hele handlede om personlig hævn. Han afskediges fra Se og Hør i 2011 og får omstruktureringer som begrundelse – men »jeg blev fyret, fordi jeg afviste en mellemleder, der ville i bukserne på mig,« hævder han senere.

The hosts Pilou Asbæk, Lise Rønne and Nikolaj Koppel during the start of the Second Semi-Final of the 59th annual Eurovision Song Contest in Copenhagen, Denmark, 08 May 2014. The grand final will take place on 10 May Fold sammen
Læs mere

10. maj: Lise Rønne, Pilou Asbæk og Nikolaj Koppel præsenterer Eurovision Song Contest for millioner af seere og udråber østrigske Conchita Wurst som vinder sidst på aftenen. Men sang og musik er for længst blevet overdøvet af rygter om kassekaos. Wonderful Copenhagen har stået for afviklingen af det kæmpe arrangement og kan ikke gabe over det. DRs generaldirektør kalder situationen »yderst kritisk« allerede en måned før finalen.

Problemet er lokaliteten: Flere jyske og sjællandske byer har været i spil, men trækker sig efterhånden. B&W Hallerne ved Københavns Havn vælges, men hallerne mangler strøm, afløb og fjernvarme med mere og må i hast bygges om. Host City Copenhagen – der består af bl.a. Wonderful Copenhagen, Københavns Kommune og Region Hovedstaden – har oprindelig et budget på 35 mio. kroner, men det overskrides næsten øjeblikkeligt. Især prisen for ombygningen undervurderes – man havde afsat 18 mio. kroner til sagen og ender med en udgift på op mod 90 mio. kroner.

Region Hovedstaden må træde til, Københavns Kommune må indregne særbevillinger på godt 17 mio. kroner. Den samlede regning ender på omkring 113 mio. kroner – tre gange højere end ventet – og sender Wonderful Copenhagen i knæ.

Turistorganisationen trues af konkurs og må flere gange bede DR om ekstraordinære lån. Michael Metz Mørch trækker sig som bestyrelsesformand og risikerer nu erstatningskrav i millionklassen. Erhvervsstyrelsen har senest undersøgt Wonderful Copenhagens rolle i skandalen til bunds og sat organisationen under skærpet tilsyn.

Når østrigerne holder finale til maj, bliver det i kæmpekomplekset Wiener Stadthalle med plads til 16.000 tilhørere. De ekstra omkostninger er foreløbig vurderet til omkring 100 mio. kroner. Men alle kan jo blive klogere.

Den kontroversielle svenske kunstner Dan Park udstiller på Christiansborg. Fold sammen
Læs mere

21. august: Dan Fredrik Appelblad er gadekunstner og kendt under navnet Dan Park. Hans tvetydige værker har provokeret den svenske offentlighed siden slutningen af firserne: En tredobbelt morder foreviges med haglgevær i hånden og teksten »A Man’s Gotta Do What a Man’s Gotta Do«. En beholder med påmalet hagekors og teksten »Zyklon B« stilles uden for Malmøs jødiske menighed. Politikere fremstilles foran en måltavle. Sorte kaldes »negre«.

Dan Park har flere domme for især racistiske udtalelser bag sig. Og da han i juli 2014 udstiller ni billeder på et galleri i Malmø, er den gal igen. Han sigtes for racisme og idømmes seks måneders fængsel. At han ikke er den kvikkeste knallert på verdenskunstens kaj, bliver mange enige om. Men dommen sætter begrebet ytringsfrihed til diskussion og får international opmærksomhed. Hvis man ville bremse hans billeders fremmarch i det offentlige rum, har man grebet det forkert an.

Den danske offentlighed har indtil nu smilet skævt og tænkt »de er skøre, de svenskere.« Men sagen rykker ganske pludselig over Øresund og bliver dansk. Radio24Syv vil »teste ytringsfrihedens grænser« og henter både kunstneren og hans ni billeder til landet. Da den ventede debat blusser op, går planen i sin mor igen. Trykkefrihedsselskabet tilbyder sig. Udstillingen kan rent fysisk ske i Kristian von Hornsleths lokaler. Ikke fordi han kan lide værkerne – men fordi »det pisser mig af, at man skal sendes i spjældet for at lave dem.« Flere trusler og egentligt hærværk kommer til. Hornsleth trækker sig.

Trykkefrihedsselskabet holder fast, går i samarbejde med Dansk Folkeparti og gennemfører en kortvarig ophængning i Christian IVs proviantgård. Katrine Winkel Holm og Lars Hedegaard taler ved ferniseringen. Dan Park selv »ser lettere forundret til«, skriver Berlingske – og viser sig i øvrigt subsistensløs.

RB PLUS Flertal jorder Jelved: Orkester skal reddes- - ARKIVFOTO 2014 af RadioUnderholdningsOrkestret- - Se RB 4/12 2014 10.07. Folketinget opfordrer kulturminister Marienne Jelved (R) til at fortsætte forhandlingerne om at bevare Danmarks Radios Underholdningsorkester. Det vedtog Folketingets flertal torsdag formiddag med 58 stemmer for og 55 stemmer imod. Flertallet består af Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative og det færøske folketingsmedlem Edmund Joensen fra Sambandspartiet. (Foto: Simon Læssøe/Scanpix 2014) Fold sammen
Læs mere

8. september: Erhvervslicensen sløjfes. DR går glip af 75 mio. kroner i indtægter årligt. Ledelsen varsler til gengæld en fyring af op mod 200 medarbejdere. Største luns bliver DR UnderholdningsOrkestret – en 42 mand stor gruppe med 75 år på bagen og landets videste repertoire. Orkestret medvirker ved mange af DRs rytmiske arrangementer, men satser lige så stærkt på musik fra Mozarts dage og har siden 1999 haft berømtheden Adam Fischer som chefdirigent.

DRs public service-kontrakt med staten nævner orkestret, men skal genforhandles med 1. januar som skæringsdato. Bestyrelsen med Michael Christiansen i spidsen orienterer kulturminister Marianne Jelved (R) om DRs beslutning. Lukningen ses af nogle som smertelig, men forudsigelig: Satsningen på klassisk har gjort orkestret til konkurrent med det dobbelt så store symfoniorkester i samme hus. En farlig position i sparetider. At de to orkestre hver for sig arbejder på en indspilning af alle Beethovens symfonier har ikke gjort direktionen mindre stålsat.

Men hvis DR regner med en lukning i stilhed, tror man fejl. To af medlemmerne i DRs egen bestyrelse går imod beslutningen. Sociale medier svømmer over med følelsesladede indlæg for orkestret og hårde ord mod indehavere af andre holdninger.

De landsdækkende dagblade dækker sagen i op mod 500 små og store artikler og bringer støtteannoncer fra verdens mest kendte orkestre. Lukningen af DR UnderholdningsOrkestret bliver et af de hedest debatterede kulturemner i årevis.

Musiklivet håber på kulturminister Marianne Jelveds indgriben. Et flertal af de borgerlige oppsitionspartier plus Enhedslisten og et færøisk mandat opfordrer hende til en anden løsning. DR lægger et såkaldt kompromisforslag frem – bl.a. med 20 musikeres optagelse i symfoniorkestret og en styrkelse af den vordende musikhandlingsplan. Kulturministeren skærer til sidst igennem og lader den oprindelige spareplan stå ved magt. En saglig debat om musiklivets fremtid kan begynde.

Stillfotos fra tv-serien '1864' som bliver vist på DR i efteråret 2014. Serien instrueres af Ole Bornedal. billeder vedr. film- og tv-produktionen 1864. Billederne er til pressebrug i forbindelse med omtale af tv- og filmproduktionen 1864. Fold sammen
Læs mere

12. oktober: Første del af filminstruktøren Ole Bornedals serie om 1864 vises på DR1 søndag aften. Den bliver straks en seersucces med op mod 1,7 millioner ved skærmen. Serien kører i otte uger og ender med godt 1,3 millioner seere i gennemsnit – på niveau med eksempelvis »Borgen«. Prisen på 173 mio. kroner er den højeste for en dansk TV-produktion nogensinde. Men succesen i tal kolliderer fra dag ét med vurderingen af dens kvalitet. Kun hver sjette dansker finder det mægtige epos pengene værd. Og de professionelle anmeldere spreder sig over hele spektret: Information priser serien for de tekniske sider, men kalder den ellers både makværk og endda hærværk. Berlingske anmelder samtlige afsnit og ligger generelt på tre stjerner. Politiken lægger sig omkring de fem stjerner. Anmelderne er samlet set glade for billedsiden, men finder dialogen dårlig. Også kulturminister Marianne Jelved stiller overraskende med en anmeldelse på DRs hjemmeside. Hun kalder dramaet fremragende og giver det seks stjerner ud af seks. Per Stig Møller følger op med en lidt mere lunken kritik: »Vi fik de gode, de onde og de virkeligt grusomme. De grusomme var den uduelige og løgnagtige adel samt Inges opadstræbende mor. De onde var politikerne, hvis galskab kastede de unge mænd i døden og Danmark ud i en meningsløs og udsigtsløs krig.«

Næsten alle besynger Nicolas Bros præstation i rollen som konseilspræsident D.G. Monrad. Men om man som helhed gør Monrad for sær og plaget, diskuteres heftigt. Politikere fra de fleste partier virker glade for serien og omtaler især dens værdi som pædagogisk historiefortælling. Medlemmer af Dansk Folkeparti ser serien for politiserende og finder især den usle behandling af sigøjnerne påfaldende.

Selv om Ole Bornedal har ladet sig inspirere af historikeren Tom Buk-Swientys bind om krigen, forbliver det historisk korrekte en kerne i den samlede debat. Nogle fremhæver serien som åbenlys fiktion. Andre langer hårdt ud efter misforståelser og anakronismer. Og andre igen vil hævde, vi slet ikke har fået den store historie om nederlaget endnu. Bornedal selv er glad for sit værk, men ser det samtidig som en lettere umulig opgave: »Jeg fik en umulig hat på, som fortalte, at jeg enten var moraliserende, rød lejesvend eller morten korchsk eller det modsatte,« sagde han til Berlingske. »Alle læste tilsyneladende sig selv og alt ind i den her fortælling.«