Ind bag fugletæppet i Tivoli

Bøger: »Pantomimeteatret. Livet bag påfugletæppet i Tivoli.« Ny udgivelse tager os i billeder og tekst på en fin tur rundt i Tivolis traditionsrige og unikke Pantomimeteater.

Foto: Annett Ahrends. Pantomimeteatret spiller hver sommer omkring 270 forestillinger. Ved de store pantomimer og balletter vil der være mere end 50 mennesker i sving – dansere, mimere, børn, teknikere, påklædere, musikere m.m.
Læs mere
Fold sammen

Pantomimeteatret i Tivoli er på mange måder helt unikt. Tænk blot på fortæppet, der i modsætning til andre teatre går ned og ikke op, når en forestilling begynder. Og der skal hele tre mand til at åbne det geniale påfugletæppe plus to mere til at trække de gyldne buer, der indrammer scenen, ud til siden. Alt foregår med håndkraft på Vilhelm Dahlerups kinesisk inspirerede Pantomimeteater fra 1874, der i dag er fredet, hvilket betyder, at man ikke må lave om på den gamle teknik og automatisere de forskellige processer.

Men ikke nok med det. Hele pantomimetraditionen, der udspiller sig på teatrets skrå brædder, er enestående i verden. For kun på Pantomimeteatret i Tivoli lever pantomimerne, der har rødder i den italienske commedia dell’arte, i ubrudt tradition.

Som tilflytter fra Berlin er fotografen Annett Ahrends blevet fascineret af stedet og er gennem to sæsoner gået tæt på det traditionsrige teater, der er hjemsted for Pjerrot, Harlekin, Columbine og Kassander. Det er blevet til den fine fotobog »Pantomimeteatret. Livet bag påfugletæppet i Tivoli«, hvor teateranmelder ved Morgenavisen Jyllands-Posten og dramaturg på Pantomimeteatret Henrik Lyding i korte tekster kyndigt og let tilgængeligt fortæller om bygningen, pantomimefigurernes historie, repertoiret og det daglige arbejde på og bag scenen.

Selvom bogen, som titlen indikerer, primært handler om livet bag påfugletæppet, ser vi dog også teatret forfra med både ældre abonniner og begejstrede børn som tilskuere. Herligt er bl.a. bogens bagsidebillede, hvor Pjerrot står og vinker farvel ud mellem påfuglens store vinger.

Men vi følger også Pjerrots maskering i den trange kældergarderobe og ser hans udtryksfulde mimik på scenen, bl.a. i den gamle pantomime »Pjerrot i Dyrehaven«, der er den eneste i repertoiret, hvor hele to Pjerroter medvirker samtidig. Kameraet går også tæt på mimeinstruktion, musikere, snoreloft og kostumer, og fra sæsonen 2006-2007 er der billeder fra både klassiske pantomimer som »Den bedragne Skrædder«, balletprogrammet »Bournonville-aften« og Louise Midjords H.C. Andersen-ballet »Den lille pige med svovlstikkerne«.

Meget oplagt viser bogen, der også er oversat til engelsk og vil være en fin souvenirbog for turister, også scener fra den succesrige H.C. Andersen-ballet »Fyrtøjet« fra 2007 med dronning Margrethes fantasifulde kostumer og scenografi, ligesom vi ser majestæten i arbejde bag scenen.

Flere steder kunne man godt have ønsket sig lidt mere fyldestgørende tekster til de enkelte fotos. Og så havde det været passende i forbindelse med repertoiret at nævne, hvordan hiphopkunstnere siden 2003 yderst vellykket har formået at forny pantomimetraditionen.