Guide: De 5 nye drikkesteder

Man bliver så tørstig af sol og sommer. Her er 5 nye drikkesteder i København, der alle kan slukke tørsten.

Foto: Rasmus Kramer Schou

Mikkeller Barrel Room

Foto: PR.

Sankt Hans aften 2016 slog Mikkeller Barrel Room dørene op for et 300 kvm stort lokale på Refshaleøen.Mikkeller Barrel Room på Refshalevej 169 B fungerer både som bar og spisested, hvor man fortrinsvis i weekenderne kan smage lækre mad fra de indkørte food-trucks. Derudover er lokalerne også fadlagringhal for Mikkellers kendte øl.

Il Locale - Italian Craft Beer

Foto: PR.

Il Locale på Åboulevard serverer italiensk mikrobryg fra 12 forskellige haner - alle nøje udvalgt blandt de vigtigste italienske bryghuse, hvorfra det gode håndværk kan smages.Samtidigt vil udvalget af øl være påvirket af sæson for at sikre optimal friskhed. De kulinariske indslag består af tilbehør som italienske oste, pølser, bagervarer og behandlede grøntsager, der vil blive udvalgt med tanke på det aktuelle udbud af øl.

La Banchina

Udsigten fra La Banchina. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

La Banchina betyder bådebro på italiensk. Og herude på Refshaleøen har de brugt netop bådebroerne til at agere baggrundskulisse til simpel mad i solen - og selvfølgelig masser at drikke.Vinene er italienske og som udgangspunkt bioøkonaturlige. Der er også et par drinks på menuen. Noget med Campari og prosecco. Skulle det danske vejr gøre oprør, kan man hurtigt søge tilflugt fra bådebroerne til hovedbygningsskuret, hvor der er lunt og tørvejr.

Le Bambole

Le Bambole på Kongens Nytorv 19 ligger over Hviids Vinstue og har 400 kvm til at indtage cocktails på. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Fra det ene italienske navn til det næste. Le Bambole ligger over Hviids Vinstue på Kongens Nytorv, og heroppe står den på masser af velshakede cocktails. Le Bambole kører med et kort, der både favner luksussjusser og cocktails samt et champagnekort, og priserne ligger omkring de 90-140 kr.