Færgebyen vækker stærke følelser

DRs »Yallahrup Færgeby« møder kritik fra alle lejre. Forfatteren og politikeren Manu Sareen (R) mener, at det irriterer minoriteter at blive taget som gidsler i satirens navn.

Yallahrup Færgeby-­universet med indvandrerdrengene Ali og Hassan som nøglefigurer har helt som ventet sat sindene i kog blandt befolkningen, hvor stort set alle meninger er repræsenteret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

»Diskriminerende«, »apologi for taberkultur« og »jeg føler mig dybt krænket« er nogle af de ord, der i de seneste dage er blevet hæftet på DRs dukkejulekalender »Yallahrup Færgeby«. Og i går aftes mødtes en gruppe af skuespillere, forfattere og andre kulturpersonligheder med indvandrerbaggrund for at diskutere, hvordan de skal forholde sig til TV-serien.

Den satiriske »Yallahrup Færgeby«, der handler om de to venner Ali og Hassans kiksede gøren og laden i et indvandrerpræget ghettomiljø, har fået læserne til tasterne på Berlingske.dk efter Berlingske Tidendes anmeldelse af serien i avisen tirsdag. Her giver flere debattører udtryk for, at serien vil skabe større afstand mellem danskere og indvandrere, og i dagbladet Politiken skrev de tre lærere Asif Ahmad, Kashif Ahmad og Kamilla Elleby i går, at seriens ghettobillede med stoffer, kraftudtryk og vold er diskriminerende – og tre skridt tilbage for deres arbejde med børnene. Men det undrer seriens forfatter, Nanna Westh, sig over:

»I modsætning til det stereotype billede af indvandrere, man ser rigtig meget i medierne i Danmark, ligger sympatien hos Ali og Hassan. Jeg har ønsket at lave en serie, hvor man føler med den type drenge. som er meget udsatte, og som nogle mennesker nærmest er bange for, selv om de bare er børn. Og der bliver jo netop taget pis på, hvor sejt det er at være pusher. Det synes jeg måske, at man som folkeskolelærer burde kunne afkode,« siger hun.

Irriterende perker-slang
Selv om Nanna Westh er ked af, at lærerne har det sådan, er hun glad for debatten:

»Jeg kan jo se, at der er for og imod i alle lejre: Der er kulturradikale, der elsker den og hader den, fordi de synes, at den er racistisk. Der er Søren Krarup-typer, der synes, at den er fantastisk, fordi de mener, at den sætter streg under alle deres fordomme. Og så er der heldigvis også nogle racister, der synes, at den er totalt politisk korrekt. Så den kan puste lidt til alle,« siger hun.

Forfatteren og politikeren Manu Sareen (R), der indtil for nylig har arbejdet som integrationskonsulent, mødtes i går aftes med en gruppe unavngivne kulturpersonligheder med indvandrerbaggrund for at diskutere, hvordan de skal forholde sig til serien. Selv om han ikke tror, at »Yallahrup Færgeby« vil gøre noget for integrationen i Danmark, synes han, at den er sjov. Men der er delte meninger i flokken:

»Det jeg tror, at mange minoriteter har imod »Yallahrup Færgeby« – og det er det samme med »Hundre-de-de kroner« og andet perker-slang, der er oppe – er, at alle nu begynder at tale sådan. Så er der mange danskere, der siger: »Fedt, mand, vi taler som jer, og nu er det humor«. De gør det i god mening, men det med at blive gjort til en del af satiren på arbejdspladsen eller andre steder irriterer mange minoriteter. Og det er ret svært at italesætte, uden man bliver skudt i skoene, at man er imod ytringsfrihed,« siger Manu Sareen.

Den reaktion forstår Nanna Westh, men hun forsikrer om, at det aldrig har været meningen at sætte indvandrere i forlegenhed:

»Jeg tror stadig på, at julekalenderen kan have den modsatte effekt«, siger hun.