En tapper kvindes kamp

Paul Verhoevens ambitiøse »Black Book« er en meget gammeldags film, men har en hovedperson, som man følger med sympati.

Er du enig med berlingskes anmelder?

Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.

Den fortabte søn er vendt hjem fast besluttet på at genoprettet sit gode rygte.

Det drejer sig om den hollandske instruktør Paul Verhoeven, der for 15-20 år siden var et stort navn i Hollywood takket være hårdtslående succesfilm som »RoboCop«, »Total Recall« og »Basic Instinct«, hvorefter han effektivt spolerede sit renommé med de to stinkere »Showgirls« og »Starship Troopers«. Herefter kunne ingen længere tage Paul Verhoeven alvorlig.

Det ønsker han helt klart lave om på med »Black Book«, og projektet er lykkedes, for det ambitiøse epos var Hollands seneste bud på en Oscar-nominering, så fædrelandet har taget den vildfarne filmskaber til sig med åbne arme og måske endda følt sig smigret over, at han frivilligt forlod Hollywood for at fortælle den nederlandske historie om den jødiske kvinde Rachel Stein, der farver sit mørke hår lyst og under dæknavnet Ellis de Vries bliver et vigtigt medlem af den hollandske modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig og endda får infiltreret den nazistiske besættelsesmagt grundigt ved at indlede et forhold til den tyske officer Müntze.

»Black Book« hævder at være inspireret af autentiske begivenheder og skildrer under alle omstændigheder et langt, kroget og kringlet forløb med et omfattende persongalleri og solide doser melodrama heftigt akkompagnereret af Anne Dudleys kolossalt svulmende musik. Helt kan Verhoeven ikke nære sig, så der er både pikante sexscener og grum tortur i hans film, men overvejende er den en agtværdig og yderst respektabel beretning om en modig kvindes oplevelser i en mandsdomineret modstandskamp Clarice Van Houten yder så stærk og følsom en præstation som Rachel/Ellis, at man med bekymret betagelse følger hendes skæbne gennem dens mange dramatiske, tragiske og romantiske omskiftelser.

Der er investeret enorme kræfter i at skabe et detaljeret og troværdigt tidsbillede dette er den dyreste hollandske film nogensinde og det er gjort på så klassisk en facon, at »Black Book« lige så godt kunne have været lavet for 20 år siden. Den virker med andre ord lidt anakronistisk og har samtidig et påtrængende præg af rekonstruktion, så dens mange figurer mere bliver til typer end til levende mennesker af kød og blod, og den rummer desuden et bittert anstrøg af misantropi, fordi den i udstrakt grad handler om egoisme, kynisme, grådighed og forræderi.

En påklistret rammehandling i en israelsk kibbutz anno 1956 fortæller os mistrøstigt, at der vil være krig til alle tider, og der er ikke megen heroisme at hylde i »Black Book«, som flere steder spotter grim antisemitisme blandt de hollandske frihedskæmpere og især er hård i sin skildring af den hadefulde hollandske hævngerrighed efter befrielsen. Det virker ubehageligt, men samtidig realistisk, fordi det sprænger krigsfilms traditionelle opdeling af personerne i éntydige helte og skurke.

En ægte heltinde har filmen dog i den prægtige Clarice Van Houten, og både som mørk og som blond, både på hollandsk og på tysk, både påklædt og afklædt, både kæmpende og lidende er hun en kvinde, som er værd at se en film om. Også selv om den er en halv time for lang.

Berlingske Tidende indbyder læserne til at give deres holdning til aktuelle udgivelser og begivenheder. De bedste bidrag kommer i avisen.

Skriv kort og kontant og klik på det antal stjerner den fortjener.

Skriv din egen anmeldelse