En regnbue uden orange, en sejr til Amish og stjernen Møs prutter

Roskildefestival2016
Foto: Ida Guldbæk Arentsen. Stine og Poul kysser under Neil Young koncerten i aftes.
Læs mere
Fold sammen

Velkommen til Roskildeposten. Lørdagen startede desværre trist ud med den sørgelige besked, at en 20-årig kvinde i nat mistede livet.

»Klokken 02.14 blev en 20-årig kvinde med bopæl i København kørt til sygehuset fra teltpladsen på Roskilde Festivalen med vejrtrækningsproblemer. Hun afgik ved døden på hospitalet,« skrev politiet tidligere i en pressemeddelelse.

Politiet har i løbet af formiddagen været til stede i kvindens lejr, hvor de har foretaget kriminaltekniske undersøgelser og afhøringer.

»Ud fra efterforskningen og ligsynet er der ikke noget, der indikerer, at der har fundet en forbrydelse sted. Den 20-årige vil blive obduceret, hvor politiet håber at komme dødsårsagen nærmere,« skriver politiet i en pressemeddelelse.

Politiet forventer ikke, at dagen i dag vil bringe mere lys over sagen, før obduktionen har fundet sted og opfordrer alle 20-årige kvinder til at give deres nærmeste besked om, at de er okay.

Regnbuekanon derudad

Selv om fredagen fik en tragisk udgang, kan publikum dog varme sig ved tanken om de mange gode koncertoplevelser, fredagen havde at byde på.

Både Tame Impala, Neil Young, Mac DeMarco, Sivas og Scarlet Pleasure imponerede anmelderne.

Berlingske havde i hvert fald en fest og dansede dauda til Sivas. Få et lille glimt fra koncerten i videoen.

DAUDA @sivas.torbati #rf16

A video posted by Berlingske i Pilestræde (@berlingske) on

Ligesom Sivas spillede Tame Impala på Arena, og sjældent har området været så proppet.

Sindsyg koncert! Tame Impala - Roskilde Festival #tameimpala #roskildefestival #rf16

A photo posted by Morten Hørlyck (@mortenhrlyck) on

Berlingskes Mads Hendrich kvitterede med fem stjerner og undrede sig også over, hvorfor australierne ikke fik lov til at fyre deres regnbuekanon derudad på Orange i stedet.

»Fredag aften nær midnat fik farvelade-aussie-flipkompagniet endelig taget Roskilde-revanche foran et totalt tætpakket Arena-telt. Ja, for man må konstatere, at orkesteret publikumsmæssigt har haft solidt vokseværk siden back then. I realiteten kunne de sagtens have spillet på Orange. Måske i stedet for franske M83, som efter australierne spillede foran en halvtom plads på den største scene?« lyder det i anmeldelsen.

Amish-stilen sejrede

I går blev den årlige vinder af »Årets Camp« kåret, og i år gik den fornemme ære til Amish Camp, der iført klassisk amish-tøj, skæg og med kopper snittet i træ fejrede sejren. Se TV2's video, hvis du er nysgerrig på, hvad der skal til for at løbe med den ærefulde pris.

MØs om at være i bad standing i ungeren

I aften står MØ for lørdagens helt store fest, når hun spiller på Orange Scene klokken 22.00. I den anledning har den danske verdensstjerne giver et interview til Politiken.

Det ligger endnu ikke på nettet, så hvis du vil varme op til koncerten med lidt eftermiddagslæsning, skal du have fingrene i avisen, hvis du vil vide mere om, hvordan det føles at samarbejde med kapitalistiske milliardvirksomheder, når man tidligere betegnede sig selv som antifascistisk aktivist.

»Tingene var så bekymringsfri engang. Man var bare sådan: »Fuck alle. Nu skal vi bare have det for fucking fedt. Fuck det hele, fuck systemet« – og det var bare så nice. Og lige pludselig skal man overveje hvert eneste skridt. Hver eneste prut, du slår, mand, bliver analyseret. Hvilket jeg er totalt indforstået med, for jeg har selv valgt det her, og det er min store drøm, og jeg håber, jeg kan gøre det resten af mit liv,« lyder det fra Mø i Politiken.

Som forresten også har været så venlige at lave en lille guide til, hvor du kan få den bedste drink på til dagens sidste fester.

Hvad du ellers skal høre i dag, kan du blive guidet til lige her,

Berlingske ønsker alle en fantastisk sidste aften på Roskilde Festival, husk at passe på jer selv og hinanden.