»De sociale medier har skabt en ny klassedeling«

Georg Metz ser de sociale medier som et marked for uinformerede og ansvarsløse meninger.

Journalist Georg Metz’ forhold til de sociale medier forbliver distant. Både privat og i embeds medfør. Fold sammen
Læs mere

»Jeg gik nærmest i panik over Facebook og slettede min profil. Der lå ingen fordømmelse af fænomenet som sådan. Jeg gik bare i panik.«

Georg Metz har været hele vejen rundt i den danske mediemølle:

Han blev journalist i 1969 og fast tilknyttet DR året efter. Mange vil huske ham fra Radioavisen og som studievært på TV-Avisen.

»Det var dengang, Flemming Madsen kaldte fodboldfans for et højtråbende mindretal,« som han siger.

Arbejdet ved de elektroniske medier blev i 1991 skiftet ud med Dagbladet Information. Georg Metz var blandt andet bladets chefredaktør i et par år og har siden skrevet hundredvis af ledere, klummer og anmeldelser samme sted. Han var også statens filmkonsulent i en periode og har siden 2008 været bestyrelsesformand for netmediet Den2Radio.

Men hans forhold til de sociale medier forbliver distant. Både privat og i embeds medfør.

Georg Metz deler ikke billeder af børnebørnene på Instagram, siger ikke sin mening på Twitter og debatterer ikke på Facebook.

»Jeg har været på Facebook. Men jeg droppede det igen,« siger han.

»For der var pludselig flere tusind mennesker, der ville i kontakt med mig. Og jeg fandt det uhøfligt, hvis jeg ikke svarede hver enkelt direkte. Eller hvis jeg slet og ret valgte dem fra.«

Folk kunne vel huske dig ...

»Åbenbart. Jeg blev faktisk lidt overrasket. For så berømt er jeg da heller ikke, tænkte jeg. Men nogle var måske også hentet ind af andre og kendte mig overhovedet ikke – det indtryk fik jeg i hvert fald.«

Kort sagt: Georg Metz har intet imod sociale medier. Han vil bare helst være fri. Arrangørerne af hans mange foredrag så ham gerne gøre reklame for arrangementerne på de sociale medier – og nu sætter gode folk i baglandet noget i sving, men uden den private dimension.

»Jeg har nok at se til i forvejen,« som han siger.

»Unge mennesker kan bruge de nye medier til fantastiske ting. De står måske uden netværk og skal have bygget et liv op. Hvis jeg var 20 år, ville jeg også bruge det.«

De sociale medier er kommet hurtigt

Georg Metz er ikke kendt som den bagstræberiske type. Han var tværtimod et anderledes ansigt på 1980ernes TV-skærme. En dannet oprører, en intellektuel mellem journalister, en kulturradikal med guldbriller og diktion.

Så din skepsis over for de nye medier kan måske godt virke overraskende?

»De nye medier er kommet så utrolig hurtigt,« siger Georg Metz.

»Telefonen havde til sammenligning et meget længere indløb. Man havde stille og roligt skabt en hel kultur om den. Når folk fik telefon hjemme, var de godt forberedt. Både e-mail og sociale medier som Facebook kom nærmest væltende. Og nogle kom derfor galt af sted.«

Hvordan galt af sted?

»Mange glemte, at det var et skriftligt udsagn. Folk skrev »dit dumme svin« til hinanden – næsten som de ville have sagt det i en ophedet situation. De overså, at det skriftlige udsagn står uendeligt meget stærkere.«

Facebook kan nu også være meget lokalt. Du skriver noget og får måske 13 likes. Men det er jo ikke hele verden?

»Der en vis mentalhygiejne i de sociale medier. Folk får afløb og kommer af med en oplevelse eller en holdning. Men hvis man skal lyde lidt højrøvet, virker det også som et marked for den uinformerede mening. Selv politikerne kan score gevinster på det. De siger utroligt mange ting, der ikke står for nærmere efterprøvning. Sociale medier er gunstige for debat uden substans overhovedet.«

Mediernes korte hukommelse kan vel også være en fordel for debatten? Hvis alle huskede alt, ville ingen turde sige noget som helst ...

»Kun hvis de bruges forstandigt,« siger Georg Metz.

»Jeg havde i mange år stillet min radio fast ind på DR P1. Jeg har den i dag stående på Radio24syv. For de inddrager lytternes mails og SMSer. Og de gør det ofte – ikke altid, men ofte – på en ny og intelligent måde: De læser ikke bare beskederne op. De kontakter afsenderne og konfronterer folk med deres holdninger. Vel ryger der en finke af panden af og til. En eller anden uinformeret holdning kan godt blive stående uimodsagt. Men helt almindelige menneskers mening kommer grundlæggende under en journalistisk lup. Jeg ser det som et meget modigt træk rent fagligt. Det er en virkelig interessant nyskabelse. Man bliver klogere på sagen.«

Ikke alle holdninger er lige gode

Din gamle arbejdsplads kunne lære noget her?

»Radio24syv lever faktisk op til alle de krav, man stiller til public service. Eller som vi burde stille. For DR gør det ikke.«

Fremtiden hedder altså tættere samarbejde mellem de sociale medier og de klassiske?

»De sociale medier kan i hvert fald ikke stå alene. For de er ikke oplysende på et højere niveau. De giver os stort set aldrig ny viden om verden. Vi får bare en masse mere eller mindre tilfældige meninger om verden.

Jeg kommer i tanke om en meget opsigtsvækkende artikel af den nu afdøde amerikaner Neil Postman. Han diskuterede de sociale mediers muligheder og begrænsninger, længe før de blev virkelige. De elektroniske medier ville føre til en ny klassedeling, forudså han. En deling mellem dem, der ville vide mere om verden – og dem, der ville tage til takke med den uinformerede meningsdannelse.«

Vi skal konfronteres med vores holdninger. For demokratiets skyld?

»Når ringe redigerede medier – desværre også DR – vil lodde en folkestemning, går de ukritiske til værks. Den ene holdning om en sag kan åbenbart være lige god som den anden. Men det passer ikke.«