Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Forfatter og debattør Carsten Jensen modtager i dag Olof Palme-prisen på 75.000 dollar.
Med prisen skriver Carsten Jensen sig ind blandt prominente navne som Kofi Annan, Aung San Suu Kyi og Hans Blix.
Siger noget om Danmark
- Når stort set alle andre modtagere af den her pris, har kæmpet for menneskerettigheder i totalitære regimer, så føler jeg også, at der bliver sagt noget om Danmark, når komitéen vælger at give prisen til mig, siger han.
Carsten Jensen får prisen fordi han "i ord og handling har kæmpet for de svage og sårbare i sit eget land og rundt omkring i verden".
Vil tale om Lars Hedegaard
- Jeg har tænkt mig at fortælle om hele balladen med Lars Hedegaard og Jesper Langballes forhold til muslimer, om integrationsministerens forsøg på at forhindre offentliggørelsen af rapporten om børns forhold i asylcentrene og så vil jeg tale om det totale fraværd af debat om vores krigsindsats, siger han og fortsætter:
- Det er rart med et skulderklap, for det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ind imellem har følt mig lidt ensom i debatten. Men jeg tror ikke, mine modstandere tager sig af det. De ser jo allerede Sverige som et totalitært land, siger forfatteren til dr.dk.
Olof Palme-prisen blev indstiftet i 1987 et år efter mordet på Olof Palme, for at hylde folk, der - som Olof Palme - ikke er bange for at stå ved deres meninger.