Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Medieaftale skal sikre demokrati og kultur

Lars Barfoed: Det økonomiske grundlag for kommercielle kultur- og medievirksomheder eroderer. Et velfungerende public service-TV som kulturbærende medievirksomhed er vigtigt. Men det er også afgørende, at vi har kommercielt baserede TV-kanaler, der konkurrerer om seerne.

Fra dengang alle så det samme i TV. Keld Markuslund som Emanuel Thomsen, »Tummelumsen«, i »Livsens ondskab«. Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Måske var vi nørder, mine venner og jeg. Men i vores pure ungdom dannede vi en klub, hvor vi fem gutter mødtes til hyggeligt samvær inspireret af forfatteren Gustav Wieds roman »Livsens ondskab«. Eller rettere TV-indspilningen af romanen som først i 1970erne indviede os og det øvrige Danmark i, hvordan provinsbyens spidser regelmæssigt samledes om bugnende borde til stor fortrydelse for tjeneren »Tummelumsen«, som i de år blev landskendt. Det var dengang, Danmark Radio var enerådende – og gamle som unge samledes om at elske den vrisne tjener. Underholdning, historieformidling og fællesskabsdannende på én og samme tid.

I dag mødes generationerne kun sjældent om TV-skærmen som i min ungdom. Naturligt nok er mediebilledet et helt andet – og det er i den virkelighed, at Danmark Radio skal agere på godt og ondt. Og det, som vi politikere skal forholde os til i de kommende forhandlinger om fremtiden for statsradiofonien. Den kraftige forandring, som medieverdenen er under, hænger først og fremmest sammen med de muligheder, som digitaliseringen og internettet har medført. Det økonomiske grundlag for kommercielle kultur- og medievirksomheder eroderer. Det gælder ikke mindst filmproduktion, aviser og TV.

Det er vanskeligt at tjene penge på et produkt, som forbrugerne kan få gratis eller i hvert fald har meget billig adgang til via nettet. Svært at fastholde seere til et TV-produkt, der kræver, at de skal se bestemte programmer på bestemte tidspunkter, når andre udbydere uafhængig af tid og sted tilbyder netop den film eller det nyhedsprogram, de har lyst til og mulighed for.

Læs også: Public service for borgeren – ikke markedet

»Man skal forandre for at bevare.« Det har alle dage været en grundtese for os konservative. Hvis vi vil bevare de værdier, vi har i samfundet, er det nødvendigt at udvikle og forandre.

Et velfungerende public service-TV som kulturbærende medievirksomhed er vigtigt for et samfund som vores. Men det er også afgørende, at vi har kommercielt baserede TV-kanaler, der konkurrerer om seerne og leverer et rigt udbud af nyheder, debat, film og underholdning. Desværre udvikler mediedebatten sig ofte til at være for eller imod Danmarks Radio eller for eller imod kommercielt TV og radio. Men der må også være plads til det nuancerede standpunkt, at det ikke handler om enten/eller, men om både/og.

Kravene til Danmarks Radio er mange. Uden skelen til kommercielle interesser skal DR formidle nyheder, debat og kultur til danskerne og på én gang samle os om store nationale begivenheder, væsentlige samfundsdebatter, nyheder, udvikle dansk drama i TV-format og præstere underholdning, der er båret af kvalitet og i høj grad danske kunstnere. Samtidig skal DR kunne være noget for alle grupper i Danmark med hver deres særlige behov og interessefelter. Det betyder også, at DR skal have mulighed for at udvikle sig på de nye teknologiske platforme, der opstår. Deri ligger et paradoks mellem at samle os alle i Danmark om programmer og samtidig differentiere sig, så alle grupper bliver tilgodeset. Det paradoks kan i sig selv være vanskeligt at håndtere.

Og så er der de kommercielle medievirksomheder. Det er afgørende for et pluralistisk samfund, at forbrugerne har valgmuligheder mellem forskellige medier. Derfor skal markedsmekanismerne også her have mulighed for at virke. Der skal med andre ord være plads både til de markedsbaserede medier og til radio og TV med public service-forpligtelse som DR.

Læs også: Skal DR og TV 2 være københavnerkanaler?

Udfordringen lige nu er, at DR er blevet så omfattende, at det kan være svært for de kommercielle medier at finde fodfæste. Det gælder både dagblade og TV-kanaler. Der ligger ikke heri en kritik af DRs ledelse. Tværtimod. Det er naturligt, at en ledelse har ambitioner på virksomhedens vegne. Men der er behov for, at vi politisk justerer rammerne. Derfor er der grund til i forbindelse med de medieforhandlinger, der netop er gået i gang hos kulturministeren, at drøfte, hvordan vi kan begrænse DRs aktiviteter, så arbejdsdelingen i forhold til de kommercielle medier bliver mere klar.

DRs aktiviteter bør som udgangspunkt handle om public service. Det er udgangspunktet og eksistensgrundlaget. Det andet – det kan de andre medier klare. Der er selvfølgelig en gråzone. Alle medier, næsten, kan have programmer, der ligger inden for public service. Og DR kan have programmer, der ligger i hvert fald yderligt i forhold til public service-begrebet, men det må være undtagelsen.

DR må ikke blive en stat i staten, der udnytter sin dominerende position til at udradere de markedsbaserede medier. Som repræsentanter for de danske borgere, der ejer DR og betaler for det gennem licensen, må vi politikere kunne stille krav og styre DR. Ikke at vi i detaljer skal bestemme over kanalernes fordeling og indhold. Det må ledelse og bestyrelse tage sig af. Men vi må insistere på en mere klar forståelse af public service-begrebet og på, at det danner tyngden i programmerne.

I den forbindelse må vi insistere på, at DR prioriterer det, der samler os, højt i programfordeling og indhold. Ikke mindst i en globaliseret verden er det afgørende at holde fast i det, der samler os som borgere og samfund og folk. Det må være det, vi skal bruge en offentligt ejet public service-kanal til.

I forhold til dagbladene er der behov for at sætte mere klare rammer for DR. Det bliver stadigt mere vanskeligt for aviserne at tjene penge på at lave avis, fordi vi kan læse nyheder og debat med videre på nettet uden at betale for det. Det er selvfølgelig som udgangspunkt dagbladenes eget problem at finde en løsning på det. Men når vi har et licensbetalt DR, der på den måde politisk har fået skabt en konkurrenceforvridende fordel, må vi også politisk begrænse konkurrenceforvridningen, hvis den tager overhånd. Og det har den, hvis DR på sin hjemmeside udvikler sig til en gratis avis på nettet, der indeholder nyheder og reportager, som går langt videre end til det, der er relevant i forhold til de programmer, DR viser.

Det vil være et konservativt krav til et nyt medieforlig, at aftalen håndterer disse udfordringer. Vi skal sikre de private kommercielle medier rimelige markedsvilkår i forhold til Danmarks Radio, der i endnu højere grad skal fokusere på public service. DR skal ganske enkelt yderligere bidrage til at udvikle og formidle dansk kultur af høj kvalitet, herunder bidrage til at værne om vores kulturarv. Samtidig må vi kunne forvente, at DR i sin dækning af nyheder, samfundsmæssige udfordringer og debat ikke drives af ønsket om at erobre markedsandele i en sådan grad, at man vægter sensation og konflikt på bekostning af væsentlighed og relevans.

Læs også: TV2 og DR klar til kamp om seerne

Økonomisk må det betyde, at vi fastfryser DRs budgetter frem mod 2020, så økonomien samlet kun kan stige med løn- og prisudviklingen. Inden for det budget må man så prioritere blandt andet således, at man øger sin egenproduktion på bekostning af indkøb af kommercielle udenlandske serier og programmer. Samtidig bør DR udlægge en endnu større del af produktionen til gavn for det private produktionsmiljø, hvilket indirekte styrker kapaciteten bag dansk film.

Jeg mener derfor, at der er behov for at sammentænke de politisk bestemte rammer for medierne i Danmark – herunder finansieringen. Det vil kræve et oplæg baseret på en fremskrivning af udviklingen på mediemarkedet. Og det vil kræve, at vi bliver helt klar på, hvad formålet med politisk regulering og offentlig støtte til medier egentlig er.

Udgangspunktet må naturligvis være, at der skal være plads til et marked med private medier, der konkurrerer om seere, læsere og lyttere uanset den platform, der anvendes. Men som konservativ kan jeg ikke acceptere alene at overlade det til markedet.

Der er brug for at værne om vores demokrati og vores kultur. Brug for alsidig formidling af nyheder, debat og samfundsanalyse. For at formidle og udvikle dansk kultur og underholdning af høj kvalitet. For at værne om de værdier vil der være behov for at gennemføre nogle forandringer i mediepolitikken og de rammer, inden for hvilke medievirksomheder fungerer. Nok er tiden en anden nu, men »Tummelumsen« har ikke levet forgæves. Når jeg den dag i dag mødes med mine venner fra dengang, mindes vi ofte »Livsens ondskab«. Mere af den slags.