Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Alvorlige hindringer for forskning

Dansk forskning har vigtige styrkepositioner inden for analyser af registerdata. Disse positioner er i fare på grund af en yderst uheldig sammenblanding af interesser.

Foto: Scanpix Denmark
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En registerforsker ønsker at gennemføre et simpelt studie af en psykisk lidelse. Forskeren skal for at kunne gennemføre studiet have adgang til data i sundhedsregistrene. Statens Serum Institut nægter i to omgange at give tilladelse og henviser til, at det ikke er godtgjort, hvorfor man skal bruge oplysninger fra baggrundsbefolkningen, selvom det er indlysende, at man har brug for oplysninger om raske personer, hvis man skal studere risikofaktorer for sygdom. Registerforskerne har ikke tidligere mødt disse hindringer.

Andre registerforskere har af Statens Serum Institut fået afslag på en ansøgning om levering af data til et forskningsregister til hjertemedicinske undersøgelser til et projekt, som har kørt i flere år, og som er godkendt af Datatilsynet ved projektets begyndelse. En sagsbehandler begrunder afslaget med, at mængden af data opfattes som en registerkopi, som af princip ikke gives efter, at Statens Serum Institut har overtaget registeradministrationen.

En ansøgning om videregivelse af journaloplysninger til et forskningsprojekt om metastaser hos danske kræftpatienter afvises af Statens Serum Institut, men godkendes efter indsigelse til Sundhedsstyrelsen i begyndelsen af 2013, da Statens Serum Institut ikke har hjemmel til at træffe afgørelse i sådanne sager. Godkendelsesprocessen tog ca. 10 måneder.

Disse tre eksempler viser, at der med en ny ordning er lagt alvorlige hindringer ud for den forskning, der gør brug af de danske sundhedsregistre, og som er ét af dansk forsknings vigtigste områder.

Forskningen med brug af registrene har tæt sammenhæng med klinisk forskning, og har som et af sine vigtigste formål at levere forskningsbaseret viden til en forbedret sygdomsforebyggelse og patientbehandling.

Denne type forskning vedkommer således alle.

Danske universiteter bidrager også gennem den kliniske registerforskning til landets innovations- og konkurrenceevne.

Danmark er et af de lande i verden, der har flest sundhedsregistre. Muligheden for via CPR-numre, at koble data fra forskellige registre og databaser gør det muligt at få svar på en række spørgsmål, som for eksempel effekten og kvaliteten af screening, diagnostik og behandlinger. Disse oplysninger kan endvidere kobles til samfundsforhold og information fra biobanker, og på den måde kommer Danmark i en international førerposition med helt unikke forskningsmuligheder. Data til disse registre er indsamlet på alle landets hospitaler og hos de praktiserende læger og er betalt af danske skatteydere.

Disse data bør derfor helt principielt uhindret komme patienterne og forskningen til gavn.

Registerforskning er dog på den anden side på denne måde underlagt det særlige vilkår, at det ikke er forskerne selv, der indsamler og ejer de data, der anvendes i forskningen.

I 2012 blev det besluttet, at de fleste nationale sundhedsregistre skulle samles hos Statens Serum Institut under ledelse af en forskningsafdeling hos instituttet efter, at Sundhedsstyrelsen i mange år havde varetaget denne opgave.

Denne omfattende og afgørende ændring blev gennemført uden synlig inddragelse af det danske forskersamfund. F.eks. blev Statens Koordinerende Organ for Registerforskning (KOR) ikke hørt, og de danske universiteter blev heller ikke hørt.

Hvis forskersamfundet var blevet inddraget ville svaret nok have været en almindelig tilslutning til en samling af registrene med en betoning af vigtigheden af direkte og fleksibel adgang til data for hele den danske befolkning, men en alvorlig betænkelighed ved at overgive registerforvaltningen til en af aktørerne indenfor registerforskningen.

Statens Serum Institut har selv registerforskning som et vigtigt område og konkurrerer med alle andre forskningsinstitutioner om midler til forskning fra bl.a. forskningsrådene, private fonde og udenlandske partnere. Der er hermed fare for, at konkurrencen får alvorlig slagside.

Ændringen har medført, at Statens Serum Institut nu bestemmer hvilke data, forskere for andre institutioner kan få adgang til efter, at de har indhentet Datatilsynets godkendelse.

Statens Serum Institut har som ny registerforvalter besluttet, at forskere fremover skal arbejde via instituttets forskermaskine, og at store datasæt ikke udleveres til forskere på de danske universiteter. Dette er et nyt princip i forhold til tidligere, og det har en række konsekvenser, der desværre er hæmmende for registerforskningen.

Som nævnt er der risiko for, at der opstår ulige konkurrence om forskningsmidler. Der er også en risiko for, alene ved registerforvaltningens indretning, at usaglige hensyn kan gøre sig gældende ved afgørelser om adgangen til registrene.

Noget af det vigtigste er dog, at denne måde at forvalte på hindrer danske forskere i fleksibelt at arbejde med store højkvalitetsdatasæt til brug i udviklingen af forskningen til gavn for befolkningen. Der vil også være hindringer i retning af, at data ikke kan indgå ved deltagelse i en række internationale forskningsprojekter, hvor data skal analyseres sammen med data fra andre lande.

I processen har det været nævnt, at de opstrammede krav skulle være begrundet i hensynet til datasikkerhed. Der er dog ingen fortilfælde på, at danske forskere har kompromitteret datasikkerheden, og danske universiteter har noget af den højeste datasikkerhed i verden.

Forskersamfundet støtter naturligvis en sikker dataanvendelse, der som en helt selvfølgelig ting respekterer persondatalovgivningen og datasikkerhedsbestemmelserne.

Forskersamfundet støtter en samling af sundhedsregistrene - koordinering kan være en god ting - men denne ellers udmærkede tanke om at samle de danske sundhedsregistre bevæger sig tilsyneladende hen mod en uholdbar løsning, for en række betingelser skal samtidigt være opfyldt, hvis samlingen skal blive succesfuld og have opbakning.

Samlingen må ikke resultere i konkurrenceforvridning eller ligefrem monopolisering, og der må ikke lægges bureaukratiske barrierer ud for direkte og fleksibel adgang til data. Der må heller ikke være usikkerhed om habilitet med den usikkerhed, der bl.a. kommer af, at en part, der har egne interesser i konkurrencen om midler, forvalter adgang til data.

Det er endvidere ikke sundt, at en enkelt forskningsinstitution skal være delvis afhængig af indtægter fra disse registre, herunder eksempelvis fra udenlandske forskningsinstitutioners betaling for anvendelse af danske data.

Forskersamfundet støtter, at samlingen af registrene åbner for en udbygget vejledning af yngre forskere i forbindelse med dataanvendelsen. Der skal mere fokus på facilitering og vejledning end på begrænsning.

Der er behov for en fordomsfri gennemgang af dette baseret på de sædvanlige mekanismer i forskningsverdenen. Det gavner forskningen og dermed udviklingen af forebyggelse og patientbehandling bedst, hvis der er direkte og fleksibel adgang til data gennem en uafhængig forvaltning. Når Datatilsynet har godkendt et projekt, skal der ikke være andre institutioner, som skal godkende forskningsprojekterne.

Forskersamfundet vil f.eks. kunne have tillid til ordningen, hvis den foregik i et offentligt konsortium eventuelt i selskabsregi med et faciliterende styringsorgan, som sikrer adgangen. Det kunne gerne være med en medfinansiering fra brugernes eller deres institutioners side.

Hermed kan fokus også fjernes fra ejerskab til data. De parter, der i dag indsamler data i forbindelse med f.eks. patientbehandlingen, skal med højt incitament blive ved med det og skal også gerne med glæde kunne overgive data til samlet anvendelse for forskningen. Data tilhører det danske samfund og skal anvendes til at forbedre forebyggelse og patientbehandling gennem forskning og kvalitetsarbejde.