Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Studerende: Det hele er et bedrag, hvor ingen lærer noget

Foto: Shutterstock. Fold sammen
Læs mere

Den uovertrufne glæde ved at lære får man først lov til at opleve, når man har mærket lidelserne ved at lære.

Denne erkendelse opnåede jeg i slutningen af 3.G efter at have tilbragt hver onsdag i mit afsluttende gymnasieår ved at sidde i lektiecafeen og presse den sidste saft ud af mine hjerneceller i forsøget på at forstå vektorer i rummet, differentiel- og integralregning.

Flere gange var jeg på nippet til at give op, fordi matematikkens logik virkede til at ligge udenfor min forstands rækkevide. Vi var dog en gruppe på fire, og vi holdt fast.

Da foråret sprang ud, og eksaminerne stod for døren, gik låsen endelig op og porten til den matematiske verden, som vi havde stået og banket ihærdigt på gennem et helt år, åbnede sig for os. Vi fik alle gode karakterer i den skriftlige eksamen, men de var ubetydelige sammenlignet med den ophøjede tilfredshed, vi opnåede af det, vi havde lært. Vi plukkede frugterne af dannelsens træ.

Fundamental dannelse

Det var ikke det, at jeg havde lært, hvad mekanismen var i integralregningen. Nej, det var det, at jeg havde lært, hvad det vil sige at lære. En banal og på samme tid fundamental dannelse.

Nu har den nye gymnasiereform set dagens lys, hvor matematik er blevet obligatorisk på minimum B-niveau, da faget er et af adgangskravene til de fleste studier. Regeringen har dog forsikret, at undervisningen vil blive mindre teoretisk og mere anvendelsesorienteret. En subtil måde at sige lettere. På den måde fjerner man matematikkens substrat for at sikre, at flere elever kan komme ind på studierne.

Gymnasiereformen er dermed endnu et led i det paradigmeskift, vi har oplevet, hvor den almene dannelse bliver tilsidesat af en markedsorienteret logik. En logik, hvor effektivitet trumfer fordybelse, hvor praksis kommer før teori. Kun tåber sidder og udregner integralregning, når man blot kunne indtaste tallene og trykke »enter« i regneprogrammet.

Massebedrag

Den digitale omstilling, hvor man river matematikfaget væk fra sin natur, har dog den uheldige effekt, at den tilfredsstiller stort set alle. Karaktersnittene bliver højere, flere kan blive optaget på universiteterne. Så er eleverne, forældrene, lærerne og rektorerne glade. Regeringen kan sætte flueben ved målsætningen. At det hele er et massebedrag, hvor ingen lærer noget, er tværtimod sværere at afsløre.

I dag kan jeg takke min gamle matematiklærer for, at han lod os lide med den rå, ufiltrerede matematik, der fik hjernebarken til at slå revner. Han gjorde os en oprigtig tjeneste, som har dannet os for resten af livet. Det samme burde man gøre for fremtidens gymnasieelever.

Michael Kjær er samfundsfagsstuderende.