Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Sladderpressen

Læs mere
Fold sammen

I denne uge rejste Københavns Vestegns Politi omsider tiltale mod otte personer samt Aller Media i Se og Hør-sagen.

Sagen er ikke for sjov blevet udnævnt til at være den største medieskandale i nyere tid.

For man skulle tro, det var løgn, at et sladderblad i Danmark kunne følge med i selv kongefamiliens og statsministerens færden gennem udskrifter af deres kreditkortstransaktioner. Ikke desto mindre ser det ud til, at en ansat i IBM i årevis under først chefredaktør Henrik Qvortrup og siden Kim Henningsen overvågede flere end 80 kendte menneskers brug af Mastercard og American Express, herunder kongefamiliens og statsminister Løkke Rasmussens. Dronningen gik angiveligt fri, fordi hun ikke havde nogle af de bemeldte kort.

Ifølge politiets efterforskere havde overvågningen karakter af at være systematiseret, eftersom der dagligt blev sendt flere sms’er fra tys-tys-kilden til Se og Hørs redaktion. De 15-20 historier i Se og Hør, som kreditkortsudskrifterne menes at have resulteret i, giver ikke et retvisende billede af den formodede forbrydelses omfang. Oplysningerne resulterede nemlig sjældent i historier, fordi det ikke er nok at vide, hvor folk er, og hvad de har købt: Det skal bakkes op af yderligere research og helst øjenvidner. Ellers bliver det for nemt at gætte, hvor oplysningerne stammer fra. Det siger noget om sagens alvor, at der er rejst tiltale efter straffe- og ikke medieansvarsloven.

Mens det stadig er for tidligt at sige noget om de tiltaltes lovlydighed, så er det ikke for tidligt at sige noget om deres skruppelløshed. Det er således symptomatisk, at Henrik Qvortrup, der for længst har indrømmet at have entreret med tys-tys-kilden og betalt ham for oplysningerne, nu bruger sin rolle i straffesagen til at promovere sig selv og sit nye såkaldte mediekritiske program på radio 24/7. Efter politiets tiltale har han afvist at forklare sig over for øvrige medier med henvisning til, at han som programvært i den første udsendelse af sit magasin eksklusivt vil lade sig interviewe af den anden programvært om sin rolle i begivenhederne. Det er medierne, når medierne er værst, og det vil nære offentlighedens modvilje mod journalister.

Samtidig er det dog vigtigt at slå fast, at skandalen ikke kun skaber mistillid til pressen. Den skaber også mistillid til de virksomheder og myndigheder, de skal beskytte vores personoplysninger. Det er vildt, at en ansat i IBM har kunnet følge med i kongefamiliens og statsministerens fysiske færden. Og det bliver kun mere uhyggeligt af, at såvel PBS – det nuværende NETS – som PET har måttet vedgå, at de faktisk blev advaret om tilstedeværelsen af en lækage i NETS, uden at de handlede på det. IBM og NETS sværger på, at de siden har skærpet deres sikkerhedsprocedurer betydeligt, men man må håbe, at myndighederne sørger for at kontrollere, at de taler sandt. For hvor var det dog heldigt, at det ikke var terrorister eller fremmede landes efterretningstjenester, der fik adgang.

Pressehistorien er fyldt med eksempler på, at journalister i offentlighedens tjeneste har brugt oplysninger, der er fremskaffet ulovligt. Men offentligheden har ikke brug for sladder. Tværtimod kan man gøre offentligheden en stor tjeneste ved at sikre retten til privatlivets fred.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!