Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Skat som tabu

Tom Jensen: Egentlig er hele diskussionen om den nuværende regerings løftebrud ved at være lidt trættende; det er jo, trods matematiske analysers gennemgang af masser af små, opfyldte løfter, så indlysende.

Tom Jensen, chefredaktør Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På de store afgørende strækninger, der i disse år handler om den økonomiske politik, krisehåndteringen og velfærden, har S-SF-R-regeringen foretaget sig stort set det modsatte af, hvad man fra i hvert fald S-SFs side før valget stillede i udsigt ville blive tilfældet. Det burde være en ren tilståelsessag. Horderne, som i disse uger og måneder forlader S og SF og vandrer mod et Enhedslisten, der i Gallups måling mandag nåede en tilslutning på hele 13,3 procent, fortæller vel historien.

Den behøver borgerlige, som føler, at den røde regering vandt magten på en løgn, ikke længere bidrage til. Den klarer sig selv. I stedet skulle de borgerlige lære af forløbet om skattereformforliget og gentage det i andre sammenhænge, når muligt er.

Egentlig er det utroligt, at det kunne lade sig gøre med en aftale hen over midten i dansk politik om en reform, der rent faktisk giver ægte skattelettelser. Oven i købet en reform, et stort flertal i befolkningen støtter. Man skal ikke mange år tilbage, før det blev anset for selvmord at gå i brechen for skattelettelser. Kun Konservative turde med længere og ofte mistimede mellemrum gøre det, og se, hvordan det gik dem, og så kom Liberal Alliance og fangede de utilfredse liberale op, men noget folkeparti bliver Samuelsens flok jo næppe nogensinde.

Næh, går man bare tilbage til Fogh-årene var mantraet, at skat var og blev en tabersag. At gå til valg på skattelettelser blev således anset for at være vanvid. Det var kun fordi Socialdemokraterne i 2007 påstod, at valget i Danmark stod mellem skattelettelser og velfærd, at temaet skat overhovedet var markant på dagsordenen i den valgkamp. Anders Fogh Rasmussen-regeringernes tilgang til skat var - egentlig succesfuldt nok - at holde fast i skattestoppet. Det var først med regeringsgrundlaget efter valget i 2007, at en skattereform, der skulle lette skatten på arbejdsindkomster, overhovedet kom ind i billedet. Om der også dengang var tale om et løftebrud, da blot fra borgerlig side, kan man jo skændes om længe. Men eksemplet er mest taget med for at illustrere det ryk i samfundsdebatten, som trods alt er sket fra 2007 og til nu, hvor lettelser i topskatten ikke længere er tabu, eftersom ufatteligt mange danskere også med middelindkomster er generet af denne skat, som egentlig var tiltænkt rigmænd- og kvinder.

Hvor stort skreddet egentlig er, illustreres vel allerstærkest ved, at selv det parti - Enhedslisten - som siden fredag har raset over skattereformforliget, undervejs i de senere forkastede forhandlinger med regeringen gav udtryk for, at man i et vist omfang godt kunne gå med til en skattereform, der indeholdt topskattelettelser.

Man kan så omvendt indvende, at skattetrykket reelt er steget i den nuværende regerings levetid, blandt andet med de afgiftsforhøjelser, der var en del af efterårets finanslovsforlig med netop Enhedslisten. Det er rigtigt - på det punkt har regeringen desværre til fulde levet op til sine valgløfter. Men skat, og argumenterne for det fornuftige i en lavere skat, er ikke længere tabu i dansk politik. Man kan vel endog forvente en borgerlig blok, der går til valg på dette punkt næste gang. Og som, ser det da ud til lige nu, til den tid har mere end en flig af en chance for at genvinde regeringsmagten.