Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Når svovlprædikanter tordner mod jøder: Kugleskøre imamers vanvidssnak er blevet mainstream

Foto: Asger Ladefoged og Jens Astrup.
Læs mere
Fold sammen

Endnu en gang oplever vi, at der opfordres til drab på jøder fra en moske i Danmark.

Denne gang skete det på Nørrebro, og man får helt kuldegysninger, når man hører, hvordan svovlprædikanten tordner mod vores jødiske medborgere.

Og vi har god grund til at være meget bekymret, da islamister jo netop truer, chikanerer og myrder jøder i hele Vesteuropa.

Det værste er ikke den enkelte imams vanvittige udtalelser. Det er tavsheden, der gør mest ondt.

Ikke en eneste af tilhørerne i moskeen rejste sig op og gik, mens jødehadet gik amok på prædikestolen. Ikke en eneste dansk imam eller trossamfund har været ude og tage afstand fra hændelsen. Ikke en.

Lige så sørgelig tavsheden er, ligeså forventelig er det desværre.

Vi har gennem de sidste mange år set et potpourri af kugleskøre imamer, der kommer med bizarre udmeldinger om alt fra drab på homoseksuelle, halshugning af konvertitter til stening af kvinder osv. osv.

Ofte taler disse imamer ikke i små nichemoskeer, men bliver tværtimod promoveret af den største muslimske menighed i Danmark, nemlig Islamisk Trossamfund.

Det er så uhyggeligt, at den slags vanvidsudtalelser bare er noget, der er blevet mainstream i mange danske moskeer.

Helt ærligt, tænk, hvis det var omvendt:

Kunne man forestille sig en dansk folkekirke, der inviterede en præst, som ville henrette muslimer? Nej vel, det er helt absurd at forestille sig.

Og skulle det rent teoretisk ske, ville der rejse sig et berettiget ramaskrig i kirkelige kredse, hvor folk ville stå på nakken af hinanden, når det handlede om at tage mest muligt afstand.

Men sådan er det ikke blandt herboende imamer og muslimske trossamfund, og her har vi selve problemets kerne, nemlig at den unge generation, der kommer i moskeerne, bliver fyldt med så meget had, at det gør uoprettelig skade på vores samfund.

Vi har allerede nu set, hvor mange ressourcer, vi bruger på at beskytte jødiske institutioner, og vi ser, hvordan parallelsamfundene vokser.

Derfor bliver vi nødt til at spørge os selv, hvor længe vi kan acceptere, at det her bliver ved.

For problemet løses jo ikke ved blot at lave en imam-liste, der giver indrejseforbud til syv imamer og en præst. Problemet stikker langt dybere.

Jeg mener, at vi må overveje, om de mange rabiate moskeer, der fylder især vores unge med så meget had og foragt over for det danske samfund og til ikke-muslimer, fortsat skal kunne bestå, og oven i købet nyde skattefordele som trossamfund.

Vi skylder de danske jøder, homoseksuelle, kvinder, og de muslimer, der vil det danske samfund, at tage problemet med islamisme meget mere seriøst og turde at sige: Nu er det nok.