Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Mænd og kvinder

Malene Trock Hempler. Fold sammen
Læs mere

Mænd og kvinder i alle afskygninger gør verden rigere, præcis som forskellige verdensreligioner, kulturer og traditioner gør det. Derved ikke sagt, at alt er godt eller godtgjort, men forskelligheder er kærkomne, det er berigende at verden kan beskues anderledes. Herfra min verden går, men egen navle er lykkeligvis ikke verdens navle. Der er forskel på dig og mig, det kan og skal ikke være anderledes, for vi er alle anderledes end hinanden.

Hvilket leder mig til kønsdebatten, som desværre er præget af konflikter, kategoriseringer og kønsstereotypiseringer samt en kamp om årsagen – er kønnet primært natur eller kultur. Kønsstereotyperne er forestillingen om, at en konkret kvinde er mere disponeret for dette eller hint qua kvinde. At en mand er mere disponeret for dette og hint qua mand. Og her taler vi ikke om de selvfølgelige fysiske forskelle som definerer kønnet. Men om at disse forskelle i øvrigt skulle disponere den enkelte i særlig retning, a la kvinder er bedre til omsorg og mænd til logisk tænkning.

OG IKKE MINDST den negative implikation af samme: Mænd er dårligere til omsorg og kvinder mindre gode til logisk tænkning. Det ville afkræve vores døtre særligt bevis for, at de kan tænke logisk. Vores sønner for, at de kan drage omsorg. Asymmetriske kønsbetingede krav om bevisførelse er en problematisk konsekvens, men der er vel ingen som vil hævde noget sådant i 2013? Dennis Nørmark skrev i Politiken tirsdag: »Så ønsket om konkurrence og ambition ligger mere til mænd end til kvinder, det samme gør rationalitet.« Det burde næsten bare få lov at stå. Det er dybt kedsommeligt, at køn på denne vis skulle determinere åndsevner. Det er også kedsommeligt at nivellere forskellen på manden og kvinden, men også forskellen mellem mand og mand, mellem kvinde og kvinde. At gøre op med stereotypiseringer, som den Nørmark her bringer til torvs, indebærer ikke eliminering af forskellene, men er omvendt nødvendig, for at vi kan være netop frie og forskellige, på forskellig vis og lige stillet på samme tid.

MONOKAUSALE FORKLARINGER, forklaringsmodeller som opererer med en forklarende årsag, er ofte reducerende over for det, som ønskes forklaret. Det være sig med kønnet som forklaringen, kulturen som forklaringen, biologien som forklaringen. I andre sammenhænge har vi i øvrigt for længst forladt forestillingen om ydre kendetegn som indikator for indre karakteristika - personlighed eller tænkeevner. Når der på sådan vis generaliseres, siges der så noget om et eneste konkret individ? Det er et spørgsmål om den enkeltes frihed og muligheder. Frihed til konkret at være den, man er, uden på forhånd at være evalueret pga. sit køn,detvære sig positivt (sandsynligvis egnet) eller negativt (sandsynligvis uegnet)

Fordomsfrihed. Det handler ikke om at børn skal tituleres hen i kønsneutrale børnehaver. Eller kvinder være mindre kvinder, mænd mindre mænd. Det handler derimod om lige løn for samme arbejde som en selvfølge. Nu og for vores sønner og døtre. Lige muligheder. De består, ganske banalt, i at blive mødt med åbent sind - uagtet køn, etnicitet, religion etc. Udmøntet i lige berettigelse til at indtage lederstillinger, være logiske nørder, omsorgsfulde medmennesker eller frie ånder. Frie mennesker.