Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Ledige som ideologisk skydeskive

»Vi lever simpelt hen i et alt for fattigt land, hvis de ledige skal overdynges med Venstres ideologiske affald.«

Byline af Jens Jonatan Steen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonas Skovbjerg Fogh
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det bliver igen de ledige, der skal holde for som ideologisk skydeskive, når Venstre i lemfældig omgang med tal forsøger at genoplive et usammenhængende ideologisk slagnummer.

Det ligner decideret talmanipulation, når Venstre igen fyrer op under kedlerne i diskussionen om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde. Mens pynten er ved at blive pillet af Venstres største glansnummer, nulvækst, som DF sandsynligvis vil spænde ben for og Venstre selv får svært ved at kunne levere, når de freder både politi og øvrige kerneydelser.

Læs også: Venstre går til kamp mod kontanthjælpen

454.215,00, sådan lyder det tal, som Venstre har fremlagt for, hvor meget et par på kontanthjælp med tre børn modtager fra det offentlige. Og lad os bare smøge ærmerne op og kigge på tallene: En kontanthjælpsmodtager med børn kan modtage godt 170.000 kroner i kontanthjælp om året. For et par på kontanthjælp, er der altså tale om ca. 340.000 kroner. Det er altså det tal, som meningsfuldt kan sammenlignes med lønnen for en lavtlønnet, hvis man ønsker at måle forskellen mellem arbejde og forsørgelse. De resterende ca. 115.000 stammer fra ydelser som børnecheck, boligsikring og børnepasning, som også det arbejdende folk har adgang til.

AE-RÅDET HAR således dokumenteret, at en lønmodtager med en årsindkomst på 220.000 kroner – altså ca. 50.000 kroner over kontanthjælpen – vil være berettiget til præcis de samme beløb som en kontanthjælpsmodtager. Det er først ved væsentligt højere indkomster, at de tre ydelser aftrappes eller helt fjernes. Som et konkret eksempel har AE-Rådet tidligere illustreret, at en typisk kasseassistent (efter skat) tjener 3.750 kr. mere end kontanthjælpssatsen hver måned.

Læs også: Venstres store kampagne drejer sig højest om 1.150 familie

MAN KAN SAGTENS diskutere om denne forskel er tilstrækkelig stor, men det er altså rendyrket manipulation at påstå, at »det ikke kan betale sig at arbejde.« Og hvis man virkelig gerne vil øge forskelsbeløbet, så er kontanthjælpen i et arbejdsmarkedssystem uden lovfast mindsteløn næppe det bedste sted at lægge fokus. Det vil være betydeligt mere effektivt at øge fradraget for transportudgifter eller indføre et beskæftigelsesfradrag målrettet de lavtlønnede.

MEN SAMTIDIG ER det dybt utilstrækkeligt alene at fokusere på de økonomiske incitamenter. Særligt når også Venstre er udfordret af den skinbarlige sandhed, at der ud af de 17.700 personer, som hypotetisk ikke har nogen gevinst ved at arbejde, er kun de 300 kontanthjælpsmodtagere. De 16.400 er mirakuløst nok på arbejde. Hvis man oprigtigt gerne vil have kontanthjælpsmodtagerne i arbejde fremfor at udnytte dem som politisk skydeskive, så burde Venstre se på hvilke muligheder der findes på det danske arbejdsmarked og hvordan vi ruster de ledige til at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Læs også: Redaktør: V-kampagne lægger op til angreb

Vi lever simpelt hen i et alt for fattigt land, hvis de ledige skal overdynges med Venstres ideologiske affald.