Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Brug for kontanthjælpsreform

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er brug for en kontanthjælpsreform, der gør det mere attraktivt at arbejde. Med det nuværende kontanthjælpssystem har ca. 57 pct. af kontanthjælpsmodtagerne en rimelig gevinst ved at tage et lavtlønsjob. Det drejer sig om enlige kontanthjælpsmodtagere uden børn. De har ofte en gevinst ved at taget et lavtlønsjob på 3.000-4.000 kr. om måneden.

Blandt de resterende 43 pct. er der mange, der har et svagt incitament til at tage et lavtlønsjob. Det drejer sig blandt andet om kontanthjælpsmodtagere over 30 år med børn. For denne gruppe er gevinsten ved at tage et lavtlønsjob ofte ca. 1.000 kr. om måneden eller derunder. 1.000 kr. om måneden svarer til en dagsløn på ca. 50 kr. eller ca. seks kr. i timen. Den lave gevinst ved at tage et lavtlønsjob skyldes - ud over kontanthjælpens niveau - at boligstøtte og friplads i dagsinstitution aftrappes for voksende indkomst.

For nogle kontanthjælpsmodtagere er job-gevinsten så lille, at de vælger at blive på kontanthjælp og derfor fravælger et lavtlønsjob i landbruget, rengøringsbranchen mv. Der er selvfølgelig også nogle, der vælger at arbejde, selvom gevinsten ikke er stor. Det kan skyldes, at man kan lide at være sammen med kollegaer, at man sætter en ære i at forsørge sig selv, eller fordi der kan være udsigt til en lønstigning efter et stykke tid.

Regeringens egne økonomer har vist, at hvis forskellen mellem at være i job og på kontanthjælp er lille, så falder beskæftigelsesgraden mærkbart. Fordi der er nogle, der vælger at være på kontanthjælp frem for at arbejde. Også videnskabelige studier finder generelt, at der er signifikant sammenhæng mellem niveauet for kompensationsgraden (dvs. kontanthjælp og dagpenge i forhold til lønnen) og beskæftigelsesgraden.

I SIDSTE UGE kom det frem, at en enlig med tre børn på kontanthjælp ifølge Beskæftigelsesministeriet får en årlig udbetaling af ydelser på 365.000 kr. efter skat. Det dækker over kontanthjælp, boligstøtte, børnetilskud og friplads i daginstitutioner. Selvom lavtlønnede på arbejdsmarkedet også kan modtage boligsikring, børnecheck mv., så indikerer beregningen, at kontanthjælp og tillægsydelser i mange tilfælde kan komme op på et højt niveau.

At kontanthjælpen er høj og i mange tilfælde skader tilskyndelsen til at tage et lavtlønsjob illustreres bl.a. ved de tusindvis af østeuropæere, der på det danske arbejdsmarked tager mange af lavtlønsjobbene i landbruget og rengøringsbranchen. Fra venstrefløjen anføres det ofte, at rådighedsreglerne (man skal som kontanthjælpsmodtager søge arbejde mv.) sikrer, at kontanthjælpsmodtagere tager de job, der er. De mange østeuropæere på det danske arbejdsmarked illustrerer at stramme rådighedsregler ikke er tilstrækkelige til at få kontanthjælpsmodtagere i job. Der er også brug for bedre incitamenter.

CEPOS HAR SOM svar herpå anbefalet et ydelsesloft på 107.000 kr. årligt efter skat (2014-niveau) for en kontanthjælpsmodtager uden børn. Alle ydelser over 107.000 kr. efter skat skæres væk. Hvis den enlige kontanthjælpsmodtager har hhv. et og to børn, er ydelsesloftet på 162.000 kr. og 207.000 kr. I alt vil 64.000 ud af 146.000 kontanthjælpsmodtagerne få beskåret deres kontanthjælp mv. med i gennemsnit ca. 2.000 kr. om måneden. Det vil klart forbedre incitamentet til at tage de ledige lavtlønsjob, der i dag tages af bl.a. østeuropæere.