Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kommentar: Danmark har ikke råd til at droppe SU

»Ret beset er SU en investering i den ungdom, der skal sikre vores fremtidige velfærd.«

Thomas Damkjær Petersen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Uddannelse er Danmarks om ikke eneste, så bedste råstof. Uddannelse har gennem årtier været nøglen til vækst og velstand for samfundet og personlig frihed for det enkelte menneske. Talrige undersøgelser viser, at uddannelse højner virksomhedernes produktivitet, de offentlige finanser og den enkeltes egen indtjening og frihed til at forme sit liv.

Når vi i disse år ser, at flere og flere unge uddanner sig, er der derfor tale om en succeshistorie, som beror på en politisk vilje til at fremtidssikre unges økonomiske og personlige frihed til gavn for os alle. Mere og mere tyder desværre på, at denne vilje svinder ind.

I DM, Ingeniørforeningen og Djøf advarer vi kraftigt mod den falske fortælling om, at uddannelse dræner de offentlige kasser. Skingre toner om »eksplosion« i SU-udgifterne, »forkælede« danske studerende, og »generøs« SU-støtte ledsages af tvivlsomme sammenligninger af enten de studerendes vilkår i andre lande eller udgifterne til et stadigt mere underfinansieret uddannelsessystem. Angrebene munder ud i, at SU-besparelser er vejen frem, bl.a. til de skattelettelser, som flere partier tørster voldsomt efter.

Vores svar er klart: Vi har ganske enkelt ikke råd til at droppe SU. Den gør en verden til forskel for den enkelte studerende, der bl.a. må finansiere stadigt stigende boligpriser. Men SU handler om mere end den enkelte studerendes vilkår.

Ret beset er SU en investering i den ungdom, der skal sikre vores fremtidige velfærd.

De øgede SU-udgifter er derfor ikke et samfundsøkonomisk problem, men et logisk resultat af, at flere unge uddanner sig – helt i tråd med de politiske målsætninger, som for bare få år siden var fremherskende. SU til den enkelte studerende kommer mange gange igen i form af det øgede skatteprovenu, som opnås i kraft af de jobs, som uddannelsen åbner for. At hævde, at de øgede SU-udgifter er et problem, svarer derfor til at foretrække, at de unge står i kø til ufaglærte eller dårligere betalte jobs end dem, uddannelsen leder til.

SU-modstanderne hævder gerne, at vejen til uddannelse intet har med SU at gøre. Det er et fantasifuldt argument, som både går imod sund fornuft og vores viden på området. Vi ved, at det er børn fra økonomisk velstillede hjem, der har mest mod på at gældsætte sig. Derfor vil en omlægning af SU til lån have en social slagside. Flere unge vil simpelthen vælge en uddannelse fra og et ufaglært job til.

SU-besparelser er derfor besparelser på de unge, hvis uddannelsesmuligheder ikke er rodfæstet i barndomshjemmet.

Uddannelse via gæld er derfor en farlig cocktail, som ikke blot gambler med unge menneskers livsmuligheder, men også med virksomhedernes adgang til velkvalificeret arbejdskraft, bundlinjen på de offentlige finanser og dermed vor fælles velfærd.

Dansk Magisterforening, Ingeniørforeningen og Djøf efterlyser et klart politisk mod til at prioritere alle børn og unges fremtid gennem langsigtede investeringer i uddannelse fremfor kortsigtede og reelt meget dyre gevinster for nogle udvalgte dele af befolkningen.

  • Kommentaren er skrevet af: Thomas Damkjær Petersen,formand for Ingeniørforeningen, IDA m.fl, Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, og Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf