Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

En syg kapitalisme tager børn som reklame-gidsler

Modelfoto: Iris Fold sammen
Læs mere

Børn og unge går ned med stress, angst og depressioner. Det sker, mens virksomheder tjener gode penge på børns og unges relationer på de sociale medier via den direkte kommunikation og interaktion i et univers uden voksne.

Det er blevet debatteret spalte op og ned, hvordan vi skal ændre vores velfærdssamfund for at komme mistrivsel blandt børn og unge til livs. Hvad end det er det stigende præstationspres på uddannelserne med tolvtalsræs eller skævvredet uddannelsesvalg med et usikkert arbejdsmarked i vente. Der er dog ikke kommet mange konkrete løsningsforslag på bordet endnu.

Læs også: Læserne mener: Hvad med fup-annoncer på Facebook?

Flere peger på presset, der kommer fra de sociale medier, hvor børn og unge konstant mødes med uopnåelige idealer om både krop, make-up, gadgets og feriedestinationer, men ender med den konklusion, at vi skal blive bedre til at tale med børn og unge om, hvordan de bruger de sociale medier. Men jeg tror ikke, det er tilstrækkeligt kun at tale om det.

En virtuel parallelverden

Idealer har altid eksisteret gennem reklamer. Forskellen er, at man før forholdsvis let har kunnet identificere afsenderen, reklamernes tilstedeværelse i det offentlige rum, og at vi på tværs af generationer har haft en fælles referenceramme.

I dag er det en anden virkelighed for børn og unge. Der reklameres nu i en virtuel parallelverden utilgængelig for voksne. En verden hvor det er børn og unge, som reklamerer for virksomheders produkter gennem deres personlige netværk på f.eks. Snapchat, Instagram og YouTube.

Vi skal fra dansk side turde regulere markedet ved hjælp af lovgivning, når der reklameres skjult til børn og unge gennem børn og unge.

Markedsføringsloven er i dag indrettet på den måde, at børn og unge som formidlere har ansvaret for at markere opslag med betalt indhold tydeligt. Det er udtryk for en syg kapitalisme, som tager børn og unge som gidsler på markedets præmisser. Vi skal fra politisk hånd gribe ind og regulere den gråzone, som markedet på de sociale medier er.

Det er ikke børn og unge, der skaber forestillingen om det uopnåelige liv gennem de sociale medier. Det er virksomhederne, der betaler dem for at skabe den virkelighed.

Derfor skal det ikke være lovligt for virksomheder at bruge børn og unge under 18 år til at reklamere på internettet. På den måde fjerner vi ansvaret fra både børn, unge og deres forældre og lægger ansvaret over på virksomhederne, der i dag tjener penge på bekostning af børn og unges mentale sundhed.