Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
I Horsens har børsnoterede Klimax A/S, som producerer etiketter, gjort sig bemærket, efter at det er kommet frem, at virksomheden indleverede et regnskab for 2009 med ikke færre end 55 fejl.
Ledelsen er blevet meldt til politiet af såvel Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som Fondsrådet, der kontrollerer, at børsnoterede virksomheder har orden i regnskaberne.
Sagen og dens omfang vurderes at være den første af sin art og omfang, og ifølge dagbladet Børsen risikerer selskabets revisorer, Claus Koskelin og Jan Moldrup fra revisionsfirmaet Nielsen & Christensen, nu en sag ved revisornævnet.
Humlen er, at revisorerne har tolket de internationale regnskabsregler anderledes end Fondsrådet.
- Vi havde en anden fortolkning af de komplicerede International Financial Reporting Standards (IFRS, red.) end Fondsrådet på de væsentligste områder, siger Finn Korsgaard, direktør i Nielsen & Christensen, til Børsen.
Politianmeldt for sjusket årsregnskab
55 fejl i et årsregnskab er danmarksrekord ifølge Fondsrådet, men det betyder ikke nødvendigvis, at der også venter revisorerne en rekordstor på, hvis sagen ender i revisornævnet. Ofte samles det hele nemlig under en hat med en smule mængderabat.
Straframmen er 300.000 kroner i bøde til den enkelte revisor og 750.000 kroner til et revisionsselskab.
Klimax har besluttet at lade sig afnotere fra børsen GXG Markets til august.