LO-arbejdere er de seneste 20 års tabere økonomisk

De faglærte og ufaglærte LO-arbejdere er de helt store tabere i de seneste godt 20 års fordelingspolitik i Danmark.

Foto: Niels Ahlmann Olesen

Mens direktørerne og pensionisterne har haft den største fremgang i deres rådighedsbeløb efter skat, ligger gruppen af faglærte og ufaglærte arbejdere, trods mange politiske løfter om at de skal tilgodeses, helt i bund.

Således har selv de arbejdsløse haft større fremgang i deres rådighedsbeløb end et LO-arbejder-ægtepar med to børn i en ejerbolig, skriver Politiken.

Det viser en opgørelse fra Skatteministeriet af udviklingen for syv forskellige familietyper fra 1994 til i dag. Med en fremgang i indkomsten efter skat på næsten 35 procent har direktørerne og pensionisterne været de sidste godt 20 års vindere. LO-ægteparret i egen bolig med to børn indtager bundplaceringen med en fremgang på blot 12 procent.

Det er, forklarer Bent Greve, der er professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet, en konsekvens af de skattereformer, som både de socialdemokratiske og borgerlige regeringer har lavet, kombineret med at LO-arbejdernes lønninger har været under pres i en årrække.

»Ændringerne i skattesystemet har tilgodeset de velstillede, og udviklingen på arbejdsmarkedet har betydet, at der kun har været mindre lønstigninger til LO-arbejderne«, siger Bent Greve til Politiken.

Pensionisternes bedre stilling skyldes blandt andet stigninger i pensionen og større bidrag fra ATP, skriver Politiken.

LO-arbejderne har tabt terræn, uanset hvilken farve regeringen har haft. Under statsminister Poul Nyrup Rasmussens socialdemokratiske regeringer fra 1993 til 2001 var LO-ægteparret i ejerbolig den eneste gruppe, der endte med at få et lavere rådighedsbeløb. Det skyldtes først og fremmest, at boligskatten steg, forklarer Bent Greve over for Politiken.