Kvindelige lederes løn halter efter de mandlige kollegers

Mandlige ledere får tæt ved syv procent mere i løn end kvindelige ledere i det private erhvervsliv. Det gælder også, selv om der er korrigeret forskelle i titler, antal underordnede, uddannelse, brancher og meget andet, viser en ny analyse.

Foto: Casper Christoffersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er kæmpe forskel på, hvad mænd og kvinder får i løn som ledere i den private sektor. Kvinderne halter langt efter mændene, og forskellene er mindst lige så markante, som de var for både fem og syv år siden.

Det viser en analyse af lønudviklingen på det private arbejdsmarked, som er udarbejdet af interesseorganisationen Lederne. Den bygger på et meget omfattende materiale om lønforholdene hos 14.970 privatansatte ledere.

Forskel på 6.000 kr.
Forskellene i løn er på syv procent, selv når der tages højde for forskelle i uddannelse, titler, og at mænd typisk er ansat i brancher med højere løn. Der er også taget højde for, at mandlige ledere i snit er ældre end kvinder, og at de i gennemsnit også typisk har ansvar for flere ansatte.

I snit er der tale om, at mænd, som er ledere, i snit tjener 51.871 kroner, mens kvinder må nøjes med 45.599 kroner. Det bliver til en forskel på mere end 6.000 kroner om måneden, eller hele 75.000 kroner om året, viser undersøgelsen. Korrigeres der for de omtalte forskelle, svinder denne forskel dog ind til omkring 4.000 kroner om måneden og 48.000 kroner om året.

Overraskende stor forskel
»Vi har forsøgt at korrigere for alt, som kan påvirke lønnen hos både mænd og kvinder. Alligevel ender vi med ganske betydelige og overraskende store forskelle,« siger formanden for Lederne Svend Askær.

 Undersøgelsen omfatter alle slags ledere lige fra den mindste mellemleder til den højeste topleder. Regeringens Lønkommission påviste så sent som i foråret, at der ikke er målbare forskelle på mænd og kvinders løn inden for den offentlige sektor, hvor de udfører samme arbejdsopgaver.

»Men det er der i den private sektor. Forskellene er endda stærkt stigende, jo højere lønninger, der er tale om, og jo højere man kommer op i hierarkiet. Det er meget overraskende, at forskellene bliver ved med at være så store,« siger Svend Askær.

Lektor Karen Sjørup fra Roskilde Universitets Center (RUC), der også var medlem af regeringens stort anlagte Lønkommission, ser de store lønforskelle som et resultat af mange forhold.

Troldmænd
»Mændene er bedre til at få de absolutte topjob i den private sektor, mens kvinderne har større fokus mod lederjob i den offentlige sektor, og de senere år har vi set, at især lønnen hos private topledere er steget meget stærkt. De er i mange tilfælde fordoblet, så de er konkurrencedygtige med lønnen hos udenlandske topledere,« siger Karen Sjørup.

»Men,« tilføjer hun, »mænd bliver også ofte anset for at være en slags troldmænd, der kan løse nærmest helt umulige opgaver i erhvervslivet, og som er klar til at løbe en enorm risiko med nye investeringer, store opkøb, fusioner eller andet.«

Bedre til netværk
»Sådan er kvinderne ikke. De går mere forsigtigt til værks og får typisk så også de lidt mindre godt betalte job. Samtidig rekrutteres mænd også i en yngre alder som ledere, og så er de meget bedre end kvinder til at have de rette netværk, sidde i de rette VL-grupper og kende de rette personer, som kan give dem høje lønninger. Kvinderne står ofte mere alene med deres karriere,« siger hun.

Karen Sjørup peger også på, at store dele af dansk erhvervsliv er familieejet, og her er det meget ofte mænd, som er udset til at være de naturlige efterfølgere.

Lønforhandlingskurser
Svend Askær mener, at de store lønforskelle især hænger sammen med, at kvinder er dårlige til at forhandle deres egen løn og er mindre professionelle end mænd, når det kommer til de afgørende forhandlinger om, hvor stor firmabilen skal være, hvor meget der skal indbetales på pensionsordningen, hvor gylden en faldskærm kontrakten skal være udstyret med, og hvad der skal stå på bundlinjen af den månedlige lønseddel.

Derfor vil Lederne nu udbyde kurser i lønforhandling, der udelukkende er rettet mod kvinder.

»Vi tror ikke på, at dette er noget, man kan lovgive sig ud af. Det er derimod ved at sætte fokus på problemet og uddanne kvinderne bedre til at forhandle løn, at der kan gøres noget ved dette problem.«

Ved de sidste forhandlinger om nye overenskomster i den offentlige sektor i 2008 var der meget stor fokus på ligeløn og kønsbestemte lønforskelle.

Det førte til etablering af Lønkommissionen, som fremlagde sin rapport i maj i år. Men ved de forhandlinger om overenskomster, som begynder for den kommunale sektor i dag, vil der være betydeligt mindre fokus på dette end for to år siden.