Pilskæv kønsfordeling i kommunerne

Mændene sidder tungt på kommunernes magttinder, mens kvinderne er over­repræsenterede i de lavere ledelseslag. Den kønsmæssige ubalance er hverken et problem for kvinder eller kommuner, mener professor.

»Det, der sidder i mit hjerte, er at give børnene en god skoledag og en læring, som kan gavne dem resten af livet,« fortæller skoleleder Mette Thonke (th.) fra Karrebæk Skole. Selv har hun ingen trang til at skulle længere op ad karrierestigen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når plejehjemmets ældre, skolebørn og forældre banker på døren til lederens kontor, møder de vanligvis en kvinde bag skrivebordet i de kommunale institutioner, de bruger til daglig. Kvinder sidder nemlig på mere end syv ud af ti kommunale lederposter, viser den hidtil største danske undersøgelse om ledelse i danske kommuner, som Syddansk Universitet (SDU), Lederne og Kommunaldirektørforeningen står bag.


Men det er netop som institutionsledere, at kvinderne udfolder deres lederevner, og ikke i de højere lag af kommunernes magthierarki. Her er kønsfordelingen vendt på hovedet med kun omtrent 30 procent kvinder på direktørposterne og kun seks kvindelige kommunaldirektører ud af 98. Den ubalance vil formand for HK/Kommunal Bodil Otto have rettet op på:

»Som det er nu, leder kvinder medarbejdere, mens mændene leder ledere. Det er skævt, og jeg mener helt klart, at der skal være kvinder i toppen. Direktionen bør afspejle en samlet medarbejderskare,« siger formanden og henviser til, at otte ud af ti kommunalt ansatte er kvinder.

Kvinder fravælger ledelse

Professor i statskundskab fra SDU Kurt Klaudi Klausen, som har stået bag undersøgelsen, mener ikke, at skævheden er problematisk, for på skoler, plejehjem og andre institutioner afspejler antallet af kvindeledere netop medarbejderskaren.

»Hvis vi kunne se, at kvinderne blev forfordelt niveauet højere oppe, ville vi have et problem. Men der er mange gode forklaringer på, hvorfor udvælgelsen af ledere finder sted, som den gør. At det ikke er en verden, der tiltaler kvinder, at de ikke søger stillingerne og at de vælger det fra,« siger Kurt Klaudi Klausen.

En af de kvinder, som ikke kan forestille sig at skulle helt til tops, er skoleleder igennem halvandet år Mette Thonke, Karrebæk Skole i Karresbækminde.

»Jeg har brug for at se et godt børnegrin, høre lærernes begejstring, når de har lavet noget fantastisk og opleve forældrene blive glade for, at der bliver taget særligt hensyn til deres barn,« siger skolelederen, der ellers tog imod, da hendes chef tilbød hende at komme på et udviklingskursus for ledertalenter.Det rustede hende til rollen som skoleleder, men lyst til at rykke opad i det kommunale ledelseshierarki har hun ikke.

»Jeg ville have svært ved at sidde bag et skrivebord hele dagen. Men havde du spurgt, da jeg blev lærer, om jeg ville være skoleleder, ville jeg nok have sagt nej, så hvad frem­tiden bringer, er svært at sige,« siger Mette Thonke.

Talent går tabt

I løbet af det næste årti går omtrent 60 procent af de kommunale ledere på pension. Men for Kommunaldirektørforeningen er det ikke en anledning til få flere nye kvindelige ledere ind på topposterne, selv om man gerne ser, at flere kvinder i toppen.

»Det er ikke så meget ud fra en kønspolitisk synsvinkel, men fordi en masse talent går tabt,« siger formand Jens Christian Birch. Afdelingschef hos Lederne Kim Møller Laursen er også mere optaget af rekruttering i bred forstand, end af køn.

»Jeg tror ikke så meget på, at man lige nu skal se på det kønsmæssige, men man skal se på, hvad det er for barrierer der gør, at kvinder ikke kommer ind i topledelsen,« siger han.

Ifølge Kurt Klaudi Klausen lider kommunerne ikke under manglen på kvinder i topledelsen, da en del af de blødere forvaltninger har en kvinde i toppen.

»Du finder mange hamrende dygtige kvindelige forvaltningschefer inden for kultur-, ældre- og børne- og ungeområdet, så kvinderne sidder i de fora, hvor de overordnede beslutninger for kommunen træffes. Det er helt afgørende, for der er brug for at få de kvindelige værdier med ind i en tid, hvor kommunerne er pressede på økonomien, skal skære ned og afskedige. Det sikrer en balanceret og nuanceret beslutningstagning,« mener professoren.