Kvinder straffes for at tage barsel

Mere end hver tredje kvinde oplever at gå glip af en lønstigning på grund af barsel, og hver femte er blevet degraderet, selv om det er i strid med ligebehandlingsloven. Det viser en ny undersøgelse, som advarer firmaerne mod tab af talentfulde kvinder.

»Det er arbejdspladsen, som skræmmer de ansatte væk, der er taberen. De dygtige er der altid plads til andre steder,« siger Anna S. Johansen, der selv er blevet diskrimineret. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Masser af kvinder, som er i lykkelige omstændigheder eller vender tilbage til deres job efter barsel, får slået alvorlige skår i arbejdsglæden, fordi arbejdsgiveren forbigår dem eller ligefrem degaderer dem på grund af moderskabet. Det viser en undersøgelse blandt 1.361 offentligt og privat ansatte fra DJØF, som organiserer højtuddannede.



»Stort set hver dag hører vi fra kvinder, som føler sig dårligt behandlet på grund af barsel. De får afslag på lønforhandlinger og efteruddannelse. Eller de, der har haft en central placering, bliver bedt om at flytte til en mindre attraktiv stilling,« siger Mette Knudsen, chefkonsulent i DJØF.

Chefen siger det ligeud
Mere end hver tredje mener at være gået glip af lønforhøjelse, hver femte har fået afslag på efteruddannelse, og lige så mange mener, at de snydes for forfremmelse på grund af barsel. Samtidig bliver hver sjette flyttet nedad i hierarkiet, viser undersøgelsen.



»Mange kvinder, som vi taler med, får ordret at vide, at de ikke kan komme i betragtning til lønforhøjelse, fordi de skal på barsel. Eller at de skal flytte, fordi man ikke går ud fra, at de ikke længere kan klare det samme som mødre,« siger Mette Knudsen. Hun mener, at virksomhederne – ud over at handle i strid med ligebehandlingsloven – mister kvindelige talenter. »De fleste vælger at finde et andet job, for det er ikke sjovt at være højgravid eller stå med en lille baby og skulle køre en sag imod arbejdsgiveren,« siger hun.

Opfordret til at søge væk
Mor til to Anna Schou Johansen er en af dem, der forlod sit job efter at være blevet diskrimineret. Det skete, da hun som konsulent i Økonomistyrelsen for halvandet år siden var til medarbejderudviklingssamtale kort efter at have meddelt sin chef, at hun ventede sit andet barn.



»Hun opfordrede mig til at søge et andet job. Det, mente hun, var oplagt i forbindelse med en barsel. Jeg ville få nok at se til med to børn, og skulle derfor overveje, hvilke opgaver jeg fremover kunne få. Lønforhøjelse skulle jeg ikke forvente,« siger Anna S. Johansen, som ellers var blevet stillet både forfremmelse og lønstigning i udsigt for at have ført et stort projekt i mål. Efter projektet fik hun en ny chef. »Det kom som et stort chok for mig, at hun sagde de ting til samtalen. Det gik op for mig, at jeg ikke kom videre med hende som chef. Så hun fik det egentlig, som hun ville have det, men nu har jeg en chef, der mener, at kvinder med børn er de mest effektive medarbejdere, man kan få, og i dag har jeg et arbejde, jeg er rigtig glad for,« siger Anna Schou Johansen, der i dag er specialkonsulent i økonomiforvaltningen i Københavns Kommune.

Krisen som forklaring
I arbejdsgiverforeningen Dansk Industri (DI) er arbejdsmarkedspolitisk chef Steen Nielsen skeptisk over for undersøgelsen.

»Vi ser forsvindende få sager inden for dette område, og hvis det var et reelt problem, ville vi se en langt større personaleomsætning blandt unge kvinder,« siger han og peger på, at undersøgelsen er lavet i krisetid som forklaring på, at så mange føler sig diskrimineret.

»De seneste to år har mange stået stille lønmæssigt, efteruddannelse er sparet væk, der har været mange opsigelser, og mange er blevet bedt om at lave noget andet. Det gælder alle og kan have smittet af på tallene, for gravide skal jo ikke særbehandles positivt heller,« siger Steen Nielsen, der mener, at undersøgelsen mest af alt viser, at langt de fleste føler sig godt behandlet trods barsel. F.eks. har 47 pct. af kvinderne fået lønforhøjelse før, under eller umiddelbart efter barsel, og 80 pct. mener slet ikke, at deres barsel har forhindret dem i at få efteruddannelse. Det glæder Mette Knudsen sig da også over.

»Det viser, at der er arbejdspladser, der tænker i at fastholde det talent, de har, og bliver ved med at udvikle det. Så det er en rigtig god nyhed,« siger hun.