Københavns Universitet vil tjene penge: Investerer 170 mio. i aktier

Lavrentemiljø lokker nu Københavns Universitet ud på det usikre aktiemarked i forsøget på at forrente en gigantisk pengetank bedre. Professor med speciale i international økonomi kalder det en utroligt dårlig idé.

Foto: NIels Ahlmann Olesen. Københavns Universitet vil have sin store pengetank ud at arbejde på aktiemarkedet.
Læs mere
Fold sammen

Galt eller genialt?

Københavns Universitet (KU) tager nu et økonomisk skridt, som en række andre offentlige institutioner gennem tiden har brændt fingrene gevaldigt på.

Universitetet fik i december grønt lys af universitetsbestyrelsen til at investere i aktier, og ifølge Universitetsavisen er KU nu parat til at effektuere strategien. Vicedirektør Thomas Buchvald Vind bekræfter overfor Berlingske Business, at i størrelsesordenen 170 millioner kroner skal placeres på børsen.

»Københavns Universitets obligationsafkast er faldet, og på grund af den negative rente kan vi faktisk tabe penge ved at have dem stående på særlige bankkonti,« siger han.

Men det er en utroligt dårlig idé, lyder det fra Finn Østrup, professor med speciale i international økonomi ved Copenhagen Business School (CBS).

»Jeg kan slet ikke forstå, at man fra politisk side vil tillade det.«

Baggrunden for den ændrede investeringsstrategi er Københavns Universitets bugnende pengetank på 1,7 milliarder kroner.

Thomas Buchvald Vind oplyser, at den store likvide beholdning er nødvendig på grund af bl.a. forudbetalte bevillinger fra staten og forskningsbevillinger fra store fonde. Alle disse midler opbevares midlertidigt på universitets bankbøger, indtil de skal anvendes.

Indtil nu har strategien været at forrente pengetanken ved at sætte pengene i forholdsvis sikre obligationer. Det har tidligere givet et afkast på 20-40 millioner kroner årligt. I de senere år er beløbet dog faldet, og i 2015 var det nede på syv millioner kroner.

Derfor gav bestyrelsen i 2015 ledelsen et nyt investeringsmandat.

Københavns Universitet bevæger sig derfor ud på et pengemarked, som igennem tiden har givet en række offentlige institutioner knubs.

Universitetsavisen har fundet frem til en række eksempler.

Da den schweiziske nationalbank opgav fastkurspolitikken over for euroen, steg kursen med 20 procent på én dag. En række danske kommuner havde optaget lån i den schweiziske valuta, fordi det var billigere, men oplevede altså at gælden steg betydeligt.

Også i udlandet har offentlige institutioner måttet rive sig i håret. Fire norske kommuner havde gennem børsmæglervirksomehden Terre Securities investeres 451 mio norske kroner i obligationer, som amerikanske Citibank havde udstedt. Da finanskrisen ramlede, mistede obligationerne 55 procent af deres værdi.

Eksemplerne illustrerer ifølge professor Finn Østrup, at argumentet om, at pengene forrentes bedre ved at sætte dem i aktier, nok kan virke besnærende ved at se på aktieudviklingen, men at det hele kan ende grueligt galt.

»Derfor er det et forkert argument, at man kan få en bedre forretning ved at investere i aktier. I øjeblikket tales der f.eks. om risikoen for store kursfald, især hvis renten bliver sat i vejret, og det sker formenlige allerede til efteråret i USA,« siger Finn Østrup. Han påpeger derudover, at det ifølge hans vurdering er et enormt ressourcespild, når de enkelte offentlige enheder begynder at spekulere og bruge penge på bl.a. kapitalforvaltning.

Eksemplerne skræmmer dog ikke Københavns Universitet.

»Aktiemarkedet er mere risikabelt, men der er tale om en relativ lille del af vores kontante beholdning,« siger Thomas Buchvald Vind.

Han påpeger samtidig, at man vil forfølge strategien forsigtigt. For Københavns Universitets handler investeringerne om kapitalbevarelse og sikre pengenes købekraft, og derfor er der nogle klare retningslinjer.

For det første bestræber universitetet sig på at minimere risikoen ved at sprede investeringerne på flere aktieklasser og flere kapitalforvaltere.

For det andet investerer man langt under den øvre grænse, som den såkaldte anbringelsesbekendtgørelse tillader. Ifølge den må universiteterne højst placere 50 procent i aktier og erhvervsobligationer og højst 15 procent i et enkelt selskab.

For det tredje viser en analyse, at havde universitetet investeret i aktier de første otte måneder af 2016, ville det - trods uroen på aktiemarkedet - have givet en bedre forretning.

Men en sådan historisk analyse giver Finn Østrup ikke mange penge for.

»Man må endelige ikke bruge den historiske udvikling til at forudse fremtiden,« lyder hans advarsel og påpeger, at en kapitalforvalter eksempelvis ikke må bryste sig af sit historiske afkast, uden at der samtidig er en formaning om, at det intet kan sige om det fremtidige afkast.