Jesper Møller træder tilbage som DI-formand

DI’s formand siden 2008, adm. direktør Jesper Møller, Toms Gruppen, træder tilbage som formand i DI som følge af øgede arbejdsopgaver i Toms.

Toms-gruppens koncernchef Jesper Møller Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forretningsudvalget indstiller til hovedbestyrelsen, at adm. direktør Lars Mikkelgaard-Jensen fra IBM Danmark vælges til DI’s nye formand. Hovedbestyrelsen mødes fredag den 27. april med formandsvalget som eneste punkt på dagsordenen. Det er nye, udfordrende opgaver i Toms Gruppen, der har fået Jesper Møller til at give stafetten videre. "Toms Gruppen har købt Hanseatische Chocolade GmbH i Bremen, og vi har valgt at etablere et stort pakkeri i Polen. Jeg har derfor besluttet at trække mig fra formandsposten i DI og fuldt og helt hellige mig arbejdet i virksomheden," siger Jesper Møller som begrundelse for at trække sig fra DI. Jesper Møller har været medlem af DI’s hovedbestyrelse siden 2006 og blev i 2007 valgt ind i forretningsudvalget og udpeget til viceformand. Han afløste den tidligere formand, Henning Dyremose, på formandsposten i marts 2008.

I forbindelse med sin fratræden som formand, udtræder Jesper Møller samtidig af DI’s forretnings-udvalg men forbliver i hovedbestyrelsen. Lars Mikkelgaard-Jensen har været medlem af DI’s hovedbestyrelse siden 2004. I perioden 2005-2011 var han også medlem af forretningsudvalget og har siden 2007 haft sæde i DI’s Erhvervspolitiske Udvalg.