Han skylder Danmark 3,6 mia. kr. i skat

Paul S. Otellini er topchef hos Intel. Han kan nu se frem til et slagsmål med det danske skattevæsen, der mener, at Intel skylder 3,6 mia. kr. i skat i Danmark.

Paul S. Otellini, topchef for chipproducenten Intel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Reuters
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

NEW YORK: Det er en mand med en enkel filosofi, der står i spidsen for verdens største chip-producent Intel:

En direktørs vigtigste opgave »er at se behovet for forandring før alle andre,« har han sagt til avisen Wall Street Journal. Paul S. Otellini har haft opgaven med at se ind i fremtiden siden 2005, og blandt meget andet har han tilsyneladende set et behov for at betale så lidt i skat som muligt. For nu er Intel havnet i et retsligt slagsmål med de danske myndigheder om en regning på 3,6 mia. kr. Og det er ikke første gang, Intels ledelse beskæftiger sig med temaet skat.

Intel er en sværvægter i IT-industrien og USAs erhvervsliv, og Otellini skabte overskrifter, da han i 2006 advarede USAs regering mod at tvinge virksomhederne ud af landet med for ivrige skattekrav.

Som den kun femte direktør i spidsen for det 41 år gamle Intel har han adskillige legendariske forgængere at leve op til. Flere af dem rådgiver ham stadig, og Otellini har selv navngivet dem den »karismatiske leder«, den »ultimative fighter« og det »tekniske geni«. Geniet var Gordon Moore, der som den første formulerede »Moores Lov« om, at styrken og hurtigheden i Intels computerchips bør være fordoblet mindst hvert andet år.

Også den seneste direktør Craig Barrett investerede visionært i ny kapacitet, som Intel nu nyder godt af - men bliver mest husket for sine fejlslagne opkøb i kommunikations- og telesektoren. For hos Intel er man vant til at vinde, og her »er succes den eneste mulighed,« som Wall Street Journal udtrykker det.

Så Craig Barrett gik på pension, og ind i chefkontoret trådte Otellini i 2005. Han overtog et Intel i selskabets værste krise nogen sinde. Konkurrenter som AMD og Samsung var i gang med at overhale inden om, IT-boblen var bristet, PC-markedet mættet og Intel havde været indblandet i en opslidende konkurrence-sag,

Sælg fra og fyr
Otellini så behovet for forandring - og valgte tilsyneladende den rette vej. Han solgte fra, fyrede og skilte sig af med op mod 20.000 ansatte, heraf 1.000 ledere, og gennemførte en spareplan til tre mia. dollar.

Otellini er Intels første MBA-uddannede direktør i en verden af ingeniører, og kendt som manden bag Intels »Right-Hand-Turn« - skiftet fra at satse 100 pct. på hurtigere, stærkere chips til en satsning på sikkerhed, lyd, grafik og trådløst internet. Han opgav ikke »Moores Lov«, men supplerede den med kundernes ønsker.

Han er også kendt som en blødere og mere konsensus-søgende leder end forgængerne. Selv har han fortalt, at det var »miserabelt« at fyre tusinder af kolleger.

»Det var mange søvnløse nætter. Det var ikke sådan, jeg havde planlagt mit første år som direktør,« sagde han i fjor til Wall Street Journal.

Otellini er også noget så sjældent som en IT-direktør, der har arbejdet i samme virksomhed i fire årtier. Intel var det første sted, han blev ansat i 1974, og med undtagelse af et studenterjob i en tøjbutik har han aldrig været andre steder.

Han kom til selskabet midt i en recession, og det glemte han ikke, da han selv skulle fyre. I stedet for grønthøster-metoden gennemgik han virksomheden systematisk for at afgøre »hvad der var verdensklasse, og hvad der ikke var.« Først derefter blev fyringerne sat i værk.

Direktøren værner om sit privatliv og har i gennem flere interviews kun villet afsløre, at han har været gift flere gange og har to børn. I den californiske IT-verden, som er fuld af tilflyttere, russere, indere, kinesere, er han også noget så sjældent som en helt lokal race. Født og opvokset i det såkaldte Bay Area og uddannet fra University of San Fransisco og Berkeley.

Det tog tid, og selvom Intel også er ramt af den globale nedtur, så ser Otellinis strategi ud til at virke. Intel har sendt adskillige nye produkter på markedet, genvundet førerpositionen, indgået en vigtig alliance med Apple og ekspanderet i Asien.

Otellini går nu efter nye sejre - indenfor mobiltelefoner og andre nye bærbare gadgets. Målet er at »alle i verden bærer rundt på et par apparater med vores seneste microprocessorer - i din bil, dit TV, din ipod og din pacemaker,« har han sagt.

Selv om Otellini mest holder lav profil, så meldte han sig for nylig med endnu en kommentar til samfundsøkonomien: Intel investerer syv mia. dollar i nye amerikanske fabrikker midt i den globale finanskrise og opfordrer alle andre til at gøre det samme.

»Det handler om tillid, og vi tror på vores virksomhed og på dette land,« sagde han i Washington.