Dårlig idé at gemme sig bag e-mail

God ledelse handler blandt andet om at have mod til at se medarbejderne i øjnene, også når budskabet ikke er lutter lagkage – derfor er e-mail ofte en dårlig kommunikationsform.

Vibeke Skytte, Lederne
Læs mere
Fold sammen

En af mine gode kollegaer gav mig for en del år siden det råd, at hvis en situation kræver, at der er noget, som skal vendes, og som kan være konfliktfyldt, for eksempel i forhold til en medarbejder, en lederkollega eller en hel gruppe af medarbejdere, skal man ikke springe over, hvor gærdet er lavest og sende en e-mail. I stedet bør man tage dialogen direkte ansigt til ansigt. Det er et godt råd, som for mig er blevet en vane.

Men som bekendt er der ingen regler uden undtagelser, og jeg har også begået mine fejl, når det gælder valg af kommunikations­kanal.

Derfor fik jeg et smil på læben, da jeg for nylig læste klummeskribent på Financial Times Lucy Kellaways synspunkter, der gengives i Politiken, hvor hun malerisk fortæller om en chef hos Goldman Sachs i London, som sendte en e-mail til bankens demoraliserede unge medarbejdere i et forsøg på at bremse deres flugt til en nyetableret virksomhed.

Det er ikke svært at forestille sig, hvilken uro der kan opstå i en virksomhed, hvis chefen som sin primære kommunikationskanal benytter sig af e-mail. Det er altid let at skrive en e-mail eller for den sags skyld et langt indlæg på virksomhedens intranet, når man som leder har alle informationerne.

Men kunsten er at få givet lige præcis det rigtige budskab, så alle medarbejdere forstår.

Om det at »skjule sig« bag en e-mail er en bevidst handling eller ej, er nok meget forskelligt i forhold til, hvordan den enkelte leder evner at kommunikere, og hvilken kultur der i øvrigt er i virksomheden. Men skal jeg finde en positiv begrundelse for det, vil det være intentionen om at gøre det så godt som muligt og ønsket om at give så mange informationer som muligt.

Der kan være omstændigheder, som medfører, at en hurtig e-mail er at foretrække. Men grundlæggende mener jeg, at e-mail til en eller flere personer i de tilfælde, hvor muligheden for at kommentere på budskabet bør være til stede, er et udtryk for dårlig ledelse og dømmekraft.

Ledelse handler blandt meget andet om at have modet til at se kollegaer og medarbejdere i øjnene, også selv om budskabet ikke er lutter lagkage, eller – som i tilfældet med Goldman Sachs-chefen – et forsøg på at fastholde medarbejderne.

Men valg af medie var ikke det eneste, chefen for Goldman Sachs ifølge Kellaway ikke havde styr på. Han havde heller ikke helt forstået, hvordan man kommunikerer med nutidens unge, og derfor blev stilen både lidt for kæk, og hans e-mail blev fyldt med alt for mange råd og beskrivelser af de fejl, han selv havde begået i sin karriere, og selvfølgelig afslutningsvis med det ultimative råd, som han havde fulgt og bygget sin kar­riere på. De gode råd var formentlig velmente, men også et tydeligt billede på det, jeg vil betegne som dårlig ledelse. Eller måske rettere: Fiasko­ledelse.

Fiaskoledelse er i min optik, når chefen snakker løs om sig selv og vidt og bredt fortæller om egne erfaringer eller altid er den, der ved bedst og har holdninger til alt. Fiaskolederen har hverken den fornødne selvindsigt eller situationsfornemmelse, og derfor gør han ofte situationer mere konfliktfyldte, end der egentlig er grund til. Han evner ganske enkelt ikke at møde sine medarbejdere i øjenhøjde.

E-mail, intranet eller ansigt til ansigt? Tja, det er selvfølgelig helt op til den enkelte leder, hvilken stil man vil praktisere og forskelligt fra sag til sag. Men når det gælder Goldman Sachs-chefen, vil jeg helt klart læne mig op ad Lucy Kellaway: Henvend dig personligt til de medarbejdere, du gerne vil beholde, og tal med dem over en kop kaffe.