Christina Graversen Krath

Christina Graversen Krath, forretningsudvikling, Talent 2016.
Læs mere
Fold sammen

Søndagsbarnet

Christina Graversen Krath står i spidsen for den enhed, der supporterer Danske Banks nye digitale satsning, Sunday. Hendes passion for jobbet kan mærkes i alt, hvad hun gør – ikke mindst på hendes team, hvor det naturlige ledertalent tydeligt skinner igennem. Hun er bevidst om egne styrker og søger altid feedback, så hun kan blive ved med at udvikle sig.

Ved seneste medarbejderundersøgelse havde hendes team en samlet score på 91 ud af 100 – hendes lederegenskaber blev belønnet med 94 ud af 100. Og netop holdet omkring hende ser hun som sin egen største præstation.

»Det team, jeg har skabt gennem det seneste halve år, er uden tvivl det, jeg er mest stolt af. Vi har en helt unik gejst, og jeg har fået opbygget et samarbejde på tværs af organisationen, der gør, at vi har mere indflydelse i organisationen end man kunne forvente,« siger Christina Graversen Krath.

En dag vil hun gerne være leder for andre ledere, men lige nu er hun ekstremt glad og motiveret, hvor hun er.

»Jeg er drevet af at gøre en forskel og skabe fremdrift i organisationen, og jeg er i en position, hvor det bestemt er muligt,« siger hun

Christina Graversen Krath

29 år, team leader, MobileLife Sunday ­Support, Danske Bank.

2012: MSc Strategy, Organization and ­Leadership, CBS.

2012-2013: Graduate in Group Operations, Danske Bank.

2013-2015: Team Leader Credit & Home Loan Services Seller, Danske Bank.

2015-: Team leader, MobileLife Sunday ­Support, Danske Bank.