Bestyrelsesmedlem: Her er dine udfordringer i 2009

Du skal ned i nogle lommer i værktøjskassen, du slet ikke vidste fandtes. Krisen kradser og det stiller markant ændrede krav til bestyrelsesmedlemmer landet over. 2009 bliver et ”wake-up-call-år”, hvor der bliver stillet nye krav til bestyrelserne. Her kommer seks nye tendenser, der viser, at bestyrelsens rolle er vigtigere end nogensinde, ikke mindst inden for de næste to måneder. Af samme grund kalder ledelsesekspert Steen Hildebrandt år 2009 for bestyrelsernes år, og han svarer her på, hvad udfordringerne bliver.

Læs mere
Fold sammen
1. Har bestyrelsesformanden valgt de rette bestyrelsesmedlemmer?

Netop for at få en bestyrelse, der er aktiv, ansvarlig og nærværende, gælder det om at sammensætte en bestyrelse som et team, der supplerer hinanden.

En kan eksempelvis have erfaring med risikovurdering og håndtering, en anden med økonomi og likviditetsstyring, mens en tredje har viden om talentudvikling og rekruttering. Det er altså vigtigt, at bestyrelsen ikke består af fem it-fyre.

”Hvor bestyrelser tidligere kunne være tantebestyrelser, der var forsigtige og som accepterede de strategier direktionen fremlagde for dem, bliver bestyrelsen i 2009 blive langt mere aktiv,” vurderer Steen Hildebrandt.