Tyrkiet er den nye stjerne i Mellemøsten

Israels kapring af nødhjælpsflotillen fra Tyrkiet har trukket fronten mellem Vesten og den arabiske verden skarpere op.

Den spæde Rajab Erdogan – indsvøbt i et tyrkisk flag – bor med sine forældre i flygtningelejren Khan Yunis i Gaza-striben. Rajab blev født dagen efter, at israelerne bordede den tyrkiske flotille på vej til Gaza. Fold sammen
Læs mere
Foto: Said Khati/AFP
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

TEL AVIV: Israels kapring af nødhjælpsflotillen ser ud til at blive startskuddet til en lang, anspændt sommer i Mellemøsten, hvor fronterne er blevet trukket skarpere op. Følgerne af Israels bording af det tyrkiske skib »Mavi Marmara«, der kostede ni tyrkiske aktivister livet, vil strække sig langt ind i fremtiden og genfordele kortene i den uregerlige region.

Arabiske lande brød i denne uge symbolsk ud i klapsalver, da Tyrkiets premierminister, Recep Tayyip Erdogan, trådte ind på scenen til Det Tyrkisk-Arabiske Økonomiske Topmøde i Istanbul. Det begejstrede udbrud afspejler Tyrkiets meteoriske opdrift på verdensscenen under diskussionerne om Israels Gaza-blokade og FNs Sikkerhedsråds sanktioner mod Iran.

Amr Moussa, lederen af Den Arabiske Liga, beskyldte Israel for at begå et »modbydeligt overgreb« i strid med menneskerettigheder og international lov og roste Tyrkiet for at have udfordret Israel.

Tyrkiets popularitet i den muslimske verden er steget markant, efter at det ikkearabiske, muslimske land på randen af Europa har ført an i fordømmelsen af Israel og forsøget på at bryde Israels Gaza-blokade. Tyrkiet vandt yderligere popularitet blandt arabiske lande, da det i denne uge protesterede mod nye sanktioner mod Iran, som FNs Sikkerhedsråd vedtog onsdag.

En lokal supermagt

»Våben, embargoer og eksklusioner virker ikke,« sagde Erdogan. »I hundredtusindvis af enker vil betale for dette. Forældreløse vil betale.« Det faktum, at Tyrkiet er gledet over mod Iran og blevet en ny supermagt i den arabiske verden på Israels bekostning ville sikkert være sket under alle omstændigheder, idet Erdogan og hans islamiske parti er ved at repositionere Tyrket i regionen.

Men flotillen har fremskyndet processen.

Erdogan opfordrede arabiske lande til at forene sig og optrappe indsatsen for at sætte en stopper for Israels Gaza-blokade. Samtidig er den tyrkiske leder en glødende fortaler for, at undersøgelsen af Israels kapring af flotillen bliver en international undersøgelse - frem for den efterforskning, ledet af en tidligere israelsk højesteretsdommer og med en amerikansk og en europæisk observatør, som Israel og USA er blevet enige om.

Arabiske ledere var da heller ikke sene til at gentage og mangedoble Erdogans opråb. Saad al-Hariri, Libanons premierminister, sagde, at Mellemøsten lider under Israels »kriminelle og barbariske« attitude.

»Vi støtter Tyrkiets krav, ikke kun hvad angår den internationale undersøgelse, men også i at Israel skal undskylde,« sagde han. Ahmed Aboul Gheit, Egyptens udenrigsminister, udtalte:

»Vi støtter Tyrkiets krav om, at gerningsmændene bag disse handlinger bør stilles for en domstol.«

Barriere for forhandlinger

Offeret for kapringen blev ikke blot otte tyrkere og en amerikansk-tyrkisk teenager.

»Udover de ni ofre, der blev dræbt af israelske kugler i angrebet på frihedsflotillen, var der også et tiende offer,« bemærker Osman Mirghani, chefredaktør for den engelsksprogede avis Asharq Al-Awsat i en kommentar.

Sammenstødet mellem Israel og aktivister skete fire dage før årsdagen for præsident Obamas tale i Cairo, der skulle indvarsle en ny og bedre æra mellem USA og muslimer. I stedet er situationen blevet mere tilspidset:

»Operationen »frelste« ikke blot Netanyahu fra at besøge Washington, den lagde også forhindringer i vejen for at (den palæstinensiske præsident) Mahmoud Abbas vender tilbage til direkte forhandlinger,« lyder det fra Osman Mirghani.

Abbas har de seneste dage været i Washington, og i en tale på tænketanken Brookings Institution afspejler Abbas chefredaktørens skepsis:

»Håbet for en tostatsløsning, Palæstina, der lever i fred side om side med staten Israel, dette koncept er ved at erodere, og jeg frygter, at verden begynder at have mistro til, at vi kan nå denne løsning.« Til gengæld kan en positiv udvikling efter flotillen være, at den har sat Gaza på dagsordenen: Som en europæisk diplomat i Jerusalem formulerer det:

»Flotillen betyder, at vi ikke længere kan ignorere Gaza-blokaden.«

I Washington understregede Mahmoud Abbas:

»Vores vigtigste prioritet er, hvordan vi sætter en stopper for blokaden mod Gaza. Og jeg tror, at hele verden er med os.«