»Israel - en demokratisk oase omgivet af terror«

Der er langt mellem fordømmelser af Israel i USA. Politikere hæfter sig i stedet konsekvent ved, hvilke regimer der er Israels naboer - styrer, som vil udslette den jødiske stat.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

WASHINGTON: Se engang på et verdenskort, plejer amerikanske politikere at sige, og stil så skarpt på, hvilke terrorinficerede regimer, der er tæt på Israel: Hamas i Gaza, Hizbollah i Libanon, mullaherne i Iran. Den jødiske stat befinder sig hver eneste dag, understreges det næsten altid, i en reel overlevelseskamp.

Intet vestligt land er så tæt på Israel som USA. Ingen vestlig regering er så konsekvent i dets beskyttelse af Israel som USA. Intet vestligt samfund er så forstående over for Israels handlinger som USA. Ingen vestlig politiker sætter altid og uden undtagelse enhver kritik af Israel ind i det store perspektiv som amerikanerne:

Under Anden Verdenskrig mistede seks millioner jøder livet. Jødedommen er fortsat en udsat religion. Der er blot 14 millioner jøder på kloden. Halvdelen bor i Israel. Præcist som da nazisterne prøvede at udrydde jøderne, er israelerne i dag omgivet af islamister med samme ultimative drøm. Terroristerne i Hamas og Hizbollah er det iranske præstestyres frontsoldater i kampen for at eliminere Israel.

Et udsat Israel

Det er dette billede af Israel, som er rammen om enhver politisk debat om Mellemøsten i USA. Når præsident Obama og udenrigsminister Clinton eksempelvis tøver med at fordømme den israelske regering for dets angreb på et tyrkisk skib, ja, så skyldes det mest af alt, at enhver amerikansk regering ser det som dens pligt at beskytte, hvad den betragter som et udsat Israel.

Så sent som i fredags udsendte Harry Reid og Mitch McConnell, lederne af henholdsvis Demokraterne og Republikanerne i Senatet, et brev til alle 100 senatorer, som de gerne vil have alles opbakning til. Brevet, der er stilet til Obama, er en kærlighedserklæring til den jødiske stat:

»Israel er vores stærkeste allierede i Mellemøsten og et sprudlende demokrati. Israel er også USAs partner på militære og efterretningsområderne i denne kritiske region. Det er derfor i vores nationale sikkerhedsinteresse at støtte Israel på et tidspunkt, hvor Israel står over for Hamas i Gaza, Hizbollah i Libanon og regimet i Iran. Vi støtter fuldt og helt Israels ret til selvforsvar. Med udgangspunkt i de tusinder af missilangreb på Israel fra Hamas-terrorister i Gaza, tog Israel dets forholdsregler for at hindre, at ting, der kunne bruges til at understøtte disse angreb, kunne nå Gaza.«

Man kan roligt sige, at Reid og McConnell her bruger formuleringer, der er afgørende anderledes end dem, som de fleste europæiske politikere fremsiger. Udgangspunktet er simpelthen et andet - og den samlede fortælling fuldkommen forskellig. Historien om det seneste israelske angreb, der kostede ni menneskeliv, er i USA mere og andet end et brutalt angreb på et nødhjælpsskib. Det er frem for alt også historien om, at Hamas i Gaza har affyret 10.000 missilangreb på Israel de seneste fem år - og at det skib, der blev angrebet, var styret af en tyrkisk terrorbevægelse.

Tostatsløsning

USA går ind for en tostatsløsning i Mellemøsten - med et stærkt Israel og et stærkt Palæstina - men amerikanske politikere understreger igen og igen, at problemet med eksempelvis Hamas, Hizbollah og det iranske præstestyre er, at de står fast på en et-statsløsning: Nemlig at der kun skal være plads til Palæstina.

Ingen er en større ven af Israel end Sarah Palin, den republikanske eksguvernør fra Alaska, som i disse uger fejrer triumfer som ukronet leder af den Te-bevægelse, der udfordrer den amerikanske partielite. Palin kaldte dem, der var om bord på det angrebne skib, for en »flok ondskabsfulde forbrydere, alt andet end fredsaktivister.«. Hun fortsatte:

»Den såkaldte »nødhjælpskonvoj« handlede ikke om humanitær hjælp, som medierne bliver ved med at påstå. Hele operationen gik ud på at provokere Israel - og slet ikke på at hjælpe de palæstinensere, der holdes som gidsler af Hamas-terroristerne i Gaza,« fastslog Palin.

Hillary Clinton udtaler sig selvsagt mere diplomatisk, men det er bemærkelsesværdigt, at selv om hun kalder situationen i Gaza efter den lange israelske blokade for »ikke bæredygtig«, ja, så har hun været meget tilbageholdende med at give efter for omverdenens pres for at sikre en FN-resolution mod Israel. Netop i FN føler USA, at de 57 nationer, der er samlet i den Islamiske Konference, er alt for ivrige efter at fordømme Israel - og alt for eftergivende over for de krænkelser, som de selv står bag. Igen et andet verdensbillede.