»Tilliden til EU kan ligge på et meget lille sted«

FNs medlemslande kæmper om at finde et fælles grundlag for flygtningekrisen.

Foto: TIMOTHY A. CLARY
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

NEW YORK: Tilliden til EU-landene kan ligge på et meget lille sted i FN-systemet.

Migrant-krisen, som her kaldes en flygtningekrise, har vist, at de europæiske medlemslande har haft svært ved at træffe en beslutning, og at viljen til samarbejde både internt med hinanden og med FN kan ligge på et meget lille sted.

FNs flygtningehøjkommissariat, UNHCR, er udadtil optimistisk, efter at det lykkedes for EU at nå til enighed om at fordele 120.000 flygtninge, selv om aftalen langt fra er på plads endnu. Men med den splittelse, der er internt i EU, og med de konsekvenser, det har både for flygtningene og for den globale sikkerhed, så kan flygtningehøjkommissariatet godt tøjle begejstringen.

»Der kommer penge ind, men stadig langt fra nok til at kunne klare flygtningesituationen. Husk på, at det ikke blot er flygtningene fra Irak og Syrien, der skal have rimelige forhold at leve under. Det er også de millioner af mennesker, der er på flugt fra Afrika og Asien, der skal sørges for. Ellers ankommer de også til de europæiske kyster for at få bedre vilkår. Og dér mangler der virkelig mange penge«, siger en FN-diplomat, der er tæt på forhandlingerne med UNHCR, hvis chef, portugiseren António Guterres, træder tilbage fra årsskiftet og skal erstattes af en anden. Tidligere statsminister Helle Thorning-Scmidt er indstillet af Danmark som kandidat til posten.

»UNHCR mangler akut penge til 12 flygtningelejre i Afrika. Udsigten til at der kommer penge ind til det formål er ikke stor. Det værste er, at en lang række lande har øremærket deres bidrag til flygtningene til at hjælpe de syriske og de irakiske flygtninge i håb om at kunne slippe for at få dem ind deres lande. Og det gør det hele sværere«, siger FN-diplomaten.

Penge til Afrika

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) bekræfter over for Berlingske, at de 100 mio. euro, der sættes af til flygtningene, for en tredjedels vedkommende skal gå til Syrien.

»To-tredje-dele går så til grænsekontrol, modtagelsescentre i EU og til at bekæmpe årsagerne til migrantstrømmene. Men vi giver også ti mio. kroner FNs humanitære landefond i Yemen og ti mio. kroner til FNs fødevareprogram samme sted«, siger Kristian Jensen, der også understreger, at der også er penge til Afrika på kontoen. Tyskland anslås i år at skulle anvende syv mia. euro på flygtningene eller migranterne, og hvis blot en del af disse penge blev brugt på verdens flygtninge, så ville man komme langt, understreger flere diplomater. Alene det faktum, at den mad, der bliver fordelt i flygtningelejrene i Tyrkiet, i Libanon og i Jordan er beskåret med 40 procent, viser lidt om problemets omfang. Når folk ikke kan få mad til dem selv eller til deres børn, og at skolegang og jobudsigterne er ringe, så bevæger folk sig. Og som eksempel nævnes, at f.eks. Turkish Airlines i dag har et så vidt forgrebet rutenet, at flygtningene har let ved at nå Istanbul fra hele verden, og dermed er vejen til Europa åben.

»Der er rent ud sagt optræk til panik flere steder, for vi taler ikke bare om en forbigående krise. Vi taler om 6.000 mennesker, der ankommer til de europæiske kyster – om dagen. Det er en sikkerhedspolitisk krise og en menneskelig tragedie af de helt store«, siger en FN-diplomat.

Men én ting er flygtningene. Noget andet er den terrortrussel, som Islamisk Stat og andre udgør, ikke blot i Syrien og Irak, men også i Europa. Rusland​ har optrappet deres militære tilstedeværelse i Syrien i det område, som deres nære allierede Bashar al-Assad kontrollerer. USAs præsident, Barack Obama, og hans russiske kollega, Vladimir Putin mødes i dag til det første topmøde i to år. Ifølge en anden FN-diplomat har de to landes udenrigsministre på forhånd talt om fremtiden for Assad. For ifølge amerikanerne er det nødvendigt – inden man går videre med forhandlinger om et egentligt militært samarbejde i Syrien – at nå til enighed om, hvad der skal ske med Assad. Både russerne og amerikanerne har signaleret, at de er indstillet på en løsning, og at Assad skal væk. Men der er også enighed om, at det ikke behøver at være »lige med det samme«.