Russisk raseri efter tyrkisk dolkestød

Præsident Putin uddeler verbale lussinger til Tyrkiet efter nedskydning af russisk kampfly. Men Rusland går foreløbig langt uden om en konflikt med NATO.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, udtrykte sig i går i særdeles håndfaste vendinger om Tyrkiets nedskydning af et russisk kampfly på grænsen mellem Tyrkiet og Syrien. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

MOSKVA: Vladimir Putin talte langsomt og med vrede i stemmen. Rusland var blevet forrådt, sagde han.

Med nedskydningen af et russisk kampfly var Tyrkiet faldet Rusland i ryggen, sagde den russiske præsident. Tyrkiet havde bekendt kulør, og den tyrkiske hær havde vist sig som »terroristernes medsammensvorne«, smældede han.

»Jeg ved ikke, i hvis interesse dagens hændelse er, men den er ikke i vores,« sagde Putin på russisk TV.

De hårde ord var ventede.

Nedskydningen af et russisk SU-24-kampfly er det første bekræftede russiske tab under landets snart to måneder lange luftoperation i Syrien. Det er også første gang siden Den Kolde Krigs mørkeste dage, at et russisk militærfly skydes ned af et NATO-land.

Ifølge Tyrkiet fløj det russiske fly ind i tyrkisk luftrum og ignorerede pålæg om at vende om. Rusland hævder modsat, at flyet fløj mere end en kilometer fra den tyrkiske grænse, da det blev ramt af et missil fra en tyrkisk F-16-jager.

Det eneste, der står helt klart, er, at episoden har torpederet de allerede skrøbelig relationer mellem de to lande. Så sent som i sidste måned anklagede Tyrkiet et russisk kampfly for at krænke landets grænser. Tyrkiet varslede, at man var klar til at anvende magt for at forhindre nye krænkelser. Dengang erkendte og undskyldte Rusland.

Og så sent som i fredags slog det igen gnister, da Ankara fremsatte en rasende protest over for Moskva, fordi russiske bombefly ifølge Tyrkiet deltog i blodige angreb på områder i Syrien, der er hjemsted for etnisk tyrkiske mindretal.

Med nedskydningen af det russiske fly eskalerer konflikten imidlertid til et nyt niveau. Episoden kan i princippet udløse militært modsvar fra russisk hold og dermed i værste fald en konflikt med hele NATO-alliancen.

Truer med økonomiske konsekvenser

Men selv om den russiske reaktion i går var rasende, talte de russiske topfolk om økonomiske frem for militære konsekvenser.

»Ankara kender tydeligvis ikke følgerne af sin fjendtlige handling for Tyrkiet og dets økonomi,« sagde Aleksej Pusjkov, formand for det russiske parlaments udenrigsudvalg.

Også Vladimir Putin undlod i sin tale nøje at blande NATO ind i fejden. Den russiske præsident rettede i stedet et verbalt bombardement mod den tyrkiske regering. Han beskyldte Tyrkiet for at nære og støtte Islamisk Stat ved at se gennem fingre med illegal oliehandel i Tyrkiet.

»Herfra kommer disse pengestrømme til banderne, og nu dette slag i ryggen, et slag mod vores fly, som slås med terroristerne,« sagde Putin.

Uvenskabet er gengældt. Tyrkiet har de seneste måneder været en af de hårdeste kritikere af de russiske bombetogter, som ifølge både Tyrkiet og NATO har ramt hospitaler og beboelsesområder og udløst en ny flygtningestrøm til Tyrkiet og Europa.

Men indtil i går forsøgte både Rusland og Tyrkiet stadig at undgå at lade striden tære på de økonomiske bånd mellem landene. Tyrkiet importerer store mængder russisk gas, og Rusland er i gang med at bygge en ny rørledning til landet.

Tirsdag nævnte fremtrædende russiske politikere muligheden for at indstille russiske turistrejser til Tyrkiet.

En økonomisk afstraffelse af Tyrkiet fra russisk side er stærkt sandsynlig, siger Maria Lipman fra tænketanken Carnegie i Moskva.

»Jeg vil fremhæve, at Putin advarede om forværrede russisk-tyrkiske reaktioner, ikke om konsekvenser for relationer mellem NATO og Rusland,« siger hun.

Også den tyrkiske præsident har tidligere truet med handelsmæssige indgreb. I oktober advarede Erdogan om, at Rusland kunne »miste Tyrkiet og miste meget« på grund af sin kurs i Syrien.

Både Erdogan og Putin har været ved magten i mere end ti år, og de har begge et stort behov for ikke at tabe ansigt på hjemmefronten.

»De er begge den slags ledere, der er ivrige efter at sende signaler om, at de skal tages meget alvorligt. På den måde ligner de hinanden. Sårede stoltheder, der støder sammen, kan forværre situationen,« siger Maria Lipman.

Den russiske udenrigsminister har aflyst et planlagt besøg i Tyrkiet i dag, onsdag.