Er Putin og Erdogan i virkeligheden to alen af et stykke?

To af verdens store ledere er uvenner lige nu. Alligevel er der mange ligheder blandt de to.

Ruslands præsident Putin til møde med Tyrkiets præsident Erdogan under G20-topmødet i Antalya, Tyrkiet, 16. november. Fold sammen
Læs mere
Foto: KAYHAN OZER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De er begge ledere af militære stormagter, de fører en autoritær ledelsesstil, de har tendens til at undertrykke visse mindretalsfolkefærd i deres lande og beskyldes for at snyde ved valgene.

Men selvom man kan finde mange lighedspunkter, er de ikke just perlevenner. Ruslands Vladimir Putin og Tyrkiets Recep Tayyip Erdogan.

Lige nu befinder de sig i en strid, fordi Tyrkiet har skudt et russisk kampfly ned, der angiveligt befandt sig i tyrkisk luftrum.

Undertrykkelse

Den tyrkiske leder er kendt for ikke at have det store til overs for det ca. 18 pct. store mindretal af kurdere i Tyrkiet, og der meldes jævnligt om kampe mellem PKK, Det Kurdiske Arbejderparti, og tyrkiske sikkerhedstropper. I løbet af de seneste måneder har hundredvis mistet livet i kampene heriblandt mange civile.

De to parter i Tyrkiet har bekriget hinanden siden 1980erne i en konflikt, der har kostet op mod 40.000 mennesker livet og har affolket store dele af den sydøstlige del af Tyrkiet, hvor en stor del af befolkningen er kurdere. Men uden at det er lykkedes at få ram på PKK.

I Rusland underskrev Putin tidligere i år en lov, der forbyder »uønskede« interesseorganisationer, og det er længe kendt, at man skal passe på med sine holdninger, hvis de er for radikale. Blandt andet er debatten om homoseksuelle et langt stridsmål, hvor det ikke er tilladt at omtale homoseksualitet positivt.

Geografisk set er det heller ikke altid nemt at være russer i nogle af landets regioner. Historien vidner om mange borgerkrige, der har raset i landets grænseregioner, og mindretal oplever stadig stor undertrykkelse nogle steder.

Pressen

Pressen i Tyrkiet oplever ikke stor frihed, og journalister, der skriver om såkaldte følsomme emner som terrorisme, risikerer at blive beskyldt for at bryde loven. Så sent som i oktober brugte politiet tåregas og vandkanoner mod en folkemængde, der i støtte havde samlet sig udenfor en bygning, der huser en række kritiske TV-stationer. To af dem blev lukket.

Det er ikke kun i Tyrkiet, at journalister får at mærke, hvis de bliver for kritiske i mælet. I Rusland er langt de fleste medier statsejede, og under Putin har 13 journalister mistet livet.

Valgfusk

Efter parlamentsvalget i Tyrkiet tidligere i år konkluderede både Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE, at valget var præget af vold og frygt. Især i den sydøstlige del blev der ifølge OSCE rapporteret om voldshandlinger.

Valgobservatørerne kunne også berette om en skæv dækning fra det statslige medie TRT, ligesom arbejdsforholdene for journalister er blevet værre.

Valgene i Rusland mødes som i Tyrkiet også med kritik af valgobservatører. Efter valget i 2012 kunne de berette om en godt nok fri valgkamp, men med klart skævvredne forhold til fordel for Putin. Misbrug af regeringsressourcer sikrede, at der reelt aldrig var tvivl om udfaldet, udtalte lederen af valgobservatørerne.

I de 15 år, med en pause på fire år, Putin har været præsident i stormagten har han ført en politik, der fra flere sider er blevet kaldt udemokratisk, men alligevel nyder han popularitet i en stor del af befolkningen.

Holdningerne til de karakteristiske mænd er mange. Enten elsker man dem, eller også hader man dem.

Erdogan er en from muslim, og hans udtalelser om kvinders rettigheder har ofte stemplet ham og regeringen som stokkonservative i deres holdning til traditionelle kønsroller.

Tilhængere af Putin vil mene, at han øgede levestandarden for millioner af russere og den økonomiske vækst. Hans modstandere vil mere fremhæve hans isolation af landet og den stadig meget ukritiske presse.

Det har de sagt

Erdogan:

- »Muslimer opdagede Amerika, og at jorden er rund.«
- »Alle kvinder skal have mindst tre og helst fem børn.«
- »Abort er mord.«
- »P-piller og kondom er ikke bare forkert, det er forræderi.«
- »Du kan ikke bringe mænd og kvinder i en lige position. Det er imod naturen.«
- »Vores religion har defineret en rolle for kvinder: moderskab.«
- »Et barn betyder ensomhed, to betyder rivalisering, tre betyder balance, og fire er overflod. Og Gud tager sig af resten.« (Erdogan har selv fire børn)
- »Jeg taler åbent. Udlændinge elsker olie, guld, diamanter og billigarbejdskraft i den islamiske verden. De kan lide konflikterne, kampene og skænderierne i Mellemøsten. Tro mig, de kan ikke lide os. De ligner venner, men de vil have os døde. De kan lide at se vores børn dø.«

Putin:

- »Du forstår ikke, George, at Ukraine ikke engang er en stat. Hvad er Ukraine? Dele af deres territorium er Østeuropa, men størstedelen er en gave fra os.« (Sagt til George W. Bush.)
- »Jo mere jeg ved om mennesker, jo bedre kan jeg lide hunde. Jeg kan simpelthen godt lide dyr.«
- »Hitler ville ødelægge Rusland. Alle skal huske på, hvordan det gik.«
- »Hvis du vil blive islamisk fundamentalist, kom til Moskva. Vi har meget gode specialister. Jeg kan anbefale en god specialist til operationen. Han sørger for, at ingenting vokser tilbage.«
- »Sommetider er det nødvendigt at være ensom for at bevise, du har ret.«
- »Dem, der ikke savner Sovjetunionen har intet hjerte. Dem, der ønsker det tilbage, har ingen hjerne.«