Rotterdam får muslimsk borgmester

Den hollandske havne- og industrimetropol Rotterdam nye borgmester er muslim. Valget har skabt livlig debat i Holland.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Ahmed Aboutaleb hedder den nye borgmester i den hollandske havneby Rotterdam. Aboutaleb har stadig et marokkansk pas, og han er den første muslim til at besidde det højeste politiske embede i en større hollandsk kommune.

Nyheden om den kommende muslimske borgmester er blevet blandet modtaget i Holland. Den kristelige-liberale avis Trouw kalder det "et enormt fremskridt for den nationale integrationsdebat."

Omvendt har valget af Aboutaleb som borgmester affødt kritik fra Hollands højreliberale Parti for Frihed og Demokrati, der mener, at man sender et forkert signal ved at ansætte en mand med dobbelt statsborgerskab.

Så sent som sidste år dannede Rotterdam rammen om en række antiislamistiske demonstrationer. Den hollandske integrationsdebat blussede desuden tidligere i år, da højrefløjspolitikeren Geert Wilders' islamkritiske kortfilm, "Fitna", havde premiere.

/ritzau/dpa