Putins jagt på egne kritikere skærpes

Forskere, psykologer og valgobservatører er de seneste ofre for Kremls jagt på »udenlandske agenter«. Kritikere bliver tavse, mens Rusland lukker sig om sig selv, lyder advarslen.

Putin sætter nu voldsomt pres på både russiske NGO'ere og videnskabsfolk. Arkivfoto: Alexander Zemlianichenko Fold sammen
Læs mere

MOSKVA: Klokken var seks om morgenen, da det hamrede på døren til lejligheden. Grigorij Melkonjants tumlede ud af sengen. En kvinde kaldte ude fra opgangen. Et vandrør i ejendommen var sprunget læk, råbte hun gennem døren.

Grigorij Melkonjants skulle lige til at åbne. Så tøvede han. Kiggede ud gennem dørspionen. Grigorij kender de fleste i sin opgang. Men kvinden, der sagde, at hun var hans underbo, havde han aldrig før set. Hun var heller ikke alene. Der stod to mænd på trappen bag ved hende.

»De begyndte at rive i håndtaget og slå på døren. Jeg forstod, at det ikke var en almindelig situation,« siger Grigorij Melkonjants.

Det havde han ret i. Kort efter fandt mændene et koben frem og begyndte at brække døren op. Hvordan det gik for sig er veldokumenteret. En videooptagelse af indgrebet blev nemlig samme aften vist på landsdækkende russisk TV. Her blev Grigorij Melkonjants, formand for Golos, Ruslands mest kendte organisation af valgobservatører, præsenteret som skatteskyldner og »udenlandsk agent«.

Der var nemlig ikke en nabo, der stod i opgangen den morgen. Der var heller ingen vandskade. Da døren endelig gav efter, væltede mændene ind i lejligheden. To af dem præsenterede sig som efterforskere fra politiet. I hælene på dem kom et helt TV-hold fra den Kreml-tro kanal NTV.

»Jeg ville selvfølgelig have åbnet, hvis de havde præsenteret sig som politifolk. Men de havde åbenbart brug for de TV-billeder,« siger Grigorij Melkonjants til Berlingske.

Om aftenen fulgte de russiske TV-seere ransagningen af hans lejlighed fra første parket. NTV viste et close-up af hans ansigt, mens politifolkene afhørte ham om »amerikanske penge« og spurgte, om han havde gemt våben i sin lejlighed.

NGOer stemplet som landsforrædere

I Rusland er organisationen Golos, hvis navn betyder »Stemmen«, mest kendt for at træne frivillige valgobservarører op til det seneste parlamentsvalg i 2011. Observatørerne dokumenterede tilfælde af alvorlig valgsvindel ved valget, hvor Vladimir Putins parti erklærede sig som sejrherre.

Nu, to måneder før de kommende lokalvalg, stempler myndigheder Golos som landsforrædere. Den »skandaløse« organisation fik »støttepenge fra USA, og de betalte ikke skat,« forklarede værten på NTV.

Ransagningerne fortsatte samme dag hos tre andre ansatte i Golos og på organisa­tionens kontor i Moskva.

Valgobservatørerne fra Golos står ikke alene i den situation. Hverken om ransagningen eller udhængningen på statsligt TV. Flere russiske interesseorganisationer er de seneste uger blevet sortlistet og stemplet som »udenlandske agenter«. Alene den seneste uge har to af Ruslands mest ansete NGOer, Komiteen mod Tortur og fonden Dynastija, der støtter naturvidenskabelig forskning, meddelt, at de er tvunget til at lukke på grund af de kontroversielle lovindgreb.

»Vi har eksisteret i 15 år, men vi har ingen anden mulighed nu,« siger Igor Koljapin, direktør for Komiteen mod Tortur, om beslutningen.

Ifølge de russiske myndigheder arbejder enhver forening – som Golos – i udenlandske magters interesse, hvis de på noget tidspunkt har modtaget støtte fra udlandet. Som eksempel har myndighederne blandt andet peget på de præmiepenge, som Golos fik som en del af en fornem menneskeretspris uddelt af den Norske Helsinki-komité i 2012.

Komiteen mod Tortur har modtaget støtte fra blandt andet FNs fond for hjælp til torturofre og den amerikanske MacArthur Foundation. Ifølge den omstridte lov gør det organisationerne til lovbrydere, hvis de ikke offentligt og konsekvent omtaler sig selv som agenter i udenlandsk sold.

»Det betyder, at vi i alle medier, i alle offentlige taler, på vores brevpapir, i vores breve, skal meddele, at vi er udenlandske agenter. På russisk er det synonymt med at være spion. Vi er kategorisk imod at gøre dette. Det er løgnagtigt. Vi kan ikke arbejde på den måde. Vi vil ikke opfattes som nogen, der tjener fremmede interesser. Vi arbejder for det russiske folk,« siger Igor Koljapin.

Han modtog i sidste uge et brev, hvor justitsministeriet varslede bøder og fængselsstraf, fordi Komiteen mod Tortur indtil nu har afvist at bruge betegnelsen. Brevet er årsagen til, at foreningen nu i stedet har besluttet at lukke, siger Igor Koljapin.

Presset har været støt voksende i løbet af foråret. I sidste måned blev fire eksperter fra foreningens danske søsterorganisation, Dansk Institut mod Tortur, udvist fra Rusland midt under en konference, hvor de skulle undervise russiske psykologer i behandling af torturtraumer.

Kort efter blev foreningens kontor i Tjetjenien stormet og vandaliseret af maskerede mænd.

Mange i den brede befolkning har ladet sig rive med i jagten på forrædere, siger Igor Koljapin.

»De siger, vi er i krig. Det lyder konstant fra TV-skærmene og fra embedsmændene. Rusland er i krig med Vesten og alle vestlige værdier. Selv hvis det er menneskerettigheder eller borgerlige rettigheder eller kamp mod korruption. De, der fremmer sådan noget, de er nationalforrædere nu. Sådan tænker rigtig mange desværre,« siger Igor Koljapin.

Læs også: Ruslands fjende

Videnskabsfolk på den sorte liste

Det er ikke kun menneskeretsgrupper, der er kommet i myndighedernes søgelys. Også græsrodsbevægelser og fonde, der arbejder med videnskab og sociale spørgsmål, er havnet på den sorte liste.

I sidste måned demonstrerede forskere og studerende i Moskva, efter at en af Ruslands mest kendte fonde til støtte for naturvidenskabelig forskning blev stemplet som en »fremmed agent«. Årsagen er ifølge myndighederne, at en mindre del af fondens midler kommer fra den 82-årige russiske grundlæggers konto i en udenlandsk bank.

Fondens grundlægger, Dmitrij Simin, nægtede at betegne sit livsværk som spionage. Han appellerede afgørelsen til domstolene, men forgæves. I sidste uge trak han så stikket. Der gik chokbølger gennem den russiske forskerverden, da den navnkundige fond meddelte, at den var tvunget til at indstille sit arbejde for at støtte russisk forskning i alt fra nanoteknologi til teoretisk fysik.

»En flot, skarp og effektiv triumf for Putins patrioter. Lige i smasken på disse udenlandske slanger: unge fysikere, matematikere og molekylærbiologer,« skrev den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj sarkastisk på Twitter.

Truslen fra udlandet har i årevis været en central del af Vladimir Putins politiske arsenal, ikke mindst under valgkampe. Da store demonstrationer mod valgsvindel brød ud i Moskva i 2011, beskyldte Putin den daværende amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton for at have udløst protesterne med sine »udenlandske penge«.

Men krisen i Ukraine og Ruslands annektering af Krim-halvøen har indvarslet et hidtil uset niveau i jagten på fjender. Både indre og ydre. Russisk stats-TV fremstiller rutinemæssigt opstanden i den ukrainske hovedstad Kiev som CIAs værk.

Og samme planer har udenlandske efterretningstjenester i selve Rusland, lyder det fra Vladimir Putins regerende parti. Partiet har derfor vedtaget endnu en lov om såkaldte »uønskede organisationer«. Formålet er at »opstille en barriere for kræfter, der åbent kræver regimeskifte i Rusland,« forklarede Konstantin Kosatjev, formand for overhusets udenrigsudvalg.

Ifølge udvalget ventes flere end 20 organisationer i denne uge at blive forbudt i Rusland, herunder flere amerikanske fonde, en menneskeretsgruppe på Krim-halvøen og en ukrainsk kulturforening.

Læs også: Rusland smider eksperter fra dansk torturinstitut på porten

Universitetsverden rystet

Men den udenlandske trussel rækker længere endnu, mener de russiske magthavere. Helt ind i den naturvidenskabelige forskning. For nyligt rettede Vladimir Putin et angreb mod videnskabelige samarbejder, der tilbyder russiske forskere ophold ved universiteter i udlandet.

»De suger dem til sig som støvsugere, tager de studerende lige fra skolen, sætter dem på legater, og tager dem bort,« smældede Vladimir Putin i mødet med universitetsfolk.

Få dage efter tog stats-TV som vanligt præsidentens tråd op. En amerikansk professor i innovation ved et russisk universitet i Nisjnij Novgorod blev hængt ud som akademisk muldvarp. Udsendelsen fremhævede blandt andet, at han havde hængt portrætter af amerikanske, ikke russiske, forskere på sit kontor.

»Demokrati fra Amerika er kun et forsøg på at undertvinge alle andre,« konkluderede speakeren i indslaget.

Dagen efter blev den amerikanske professor fyret.

Præsidentens udtalelser har rystet landets universitetsverden. I et åbent brev til den russiske præsident skrev en gruppe forskere, at isolation påfører de russiske universiteter ubodelig skade. Mens andre ikke-vestlige stormagter som Kina satser massivt på netop udveksling af forskere, er Rusland i gang med at lukke døren til verden.

»Du sagde »støvsuger«? Regner du ungdommen for støv, affald uden intellekt, uden deres egen frie vilje?« skrev de i brevet offentliggjort i avisen MK.

Ransagningen af Grigorij Melkonjants lejlighed varede i tre timer. Politiet konfiskerede alle computere, tablets og mobiltelefoner. Og i denne uge er formanden for Golos igen kaldt til afhøring hos efterforskerne, siger han. Imens forsøger organisationen at forberede overvågning af det kommende regionalvalg i Rusland om mindre end to måneder.

»Jeg har arbejdet for Golos siden 2003. Det er halvdelen af mit liv,« siger Grigorij Melkonjants.

»Vi ønsker at blive ved, men vi forstår, at der i dag er tale om en stor risiko. Nu gælder det vores medarbejderes sikkerhed,« siger han.