Putin: Vi får 40 nye atommissiler i år

Rusland vil opruste sit atomarsenal med yderligere 40 interkontinentale atommissiler, der ifølge præsident Vladimir Putin er ustoppelige for selv det bedste missilforsvar i verden.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den Kolde Krig sluttede for flere år siden, men siden konflikten i Ukraine blussede op sidste år, har forholdet mellem Rusland og det vestlige lande nærmet sig frysepunktet.

Og det ser ud til, at man i Moskva er enig med de eksperter og politikere, der taler om en ny kold krig. Tirsdag meddelte Ruslands præsident, Vladimir Putin, at Rusland vil opruste sit atomarsenal betragteligt.

»I 2015 vil vi føje 40 interkontinentale atommissiler til vores atomarsenal,« siger præsidenten ifølge Reuters.

Og det er ikke hvilken som helst type atombomber, Vladimir Putin har tænkt sig at anskaffe.

»De vil være i stand til at trænge igennem selv det mest højteknologiske og avancerede missilforsvar i verden,« siger han.

Putin nævner ikke, hvorfor det er nødvendigt for Rusland at opruste. Men til statsmediet Ria Novosti siger viceforsvarsminister Anatoly Antonov, at det er NATOs skyld:

»NATO tvinger Rusland ind i et våbenkapløb,« siger han.

Det er ellers ikke mere end et år siden, at viceudenrigsminister Sergej Ryabkov forsikrede, at Rusland vil overholde nedrustningsaftalen med USA. Aftalen, der blev indgået mellem 2010, går ud på, at begge lande skal nedbringe deres lagre af atomsprænghoveder.