»Internettets Bin Laden« rekrutterer i Vesten med lækre magasiner

To amerikanske statsborgere grundlagde i 2010 al-Qaedas engelsksprogede magasin, Inspire, som med lækkert layout, bombeopskrifter og morbid jihadisthumor har dannet skole for, hvordan man henvender sig til potentielle sympatisører i Vesten. I den seneste udgave hyldes attentatmanden fra Krudttønden og angrebet på Charlie Hebdo.

Al-Awlaki blev født i New Mexico i USA af yemenitiske udvandrere. Han var blandt radikale islamister en højt respekteret prædikant og kendt som internettets Bin Laden for sin efne brug af moderne medieplatforme til at sprede sine budskaber om USAs forbrydelser og islams velsignelser.  Fold sammen
Læs mere
Foto: HO
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tidligt på dagen 30. september 2011 havde Anwar al-Awlaki, Samir Khan og fire ledsagere netop gjort holdt på en køretur i det nordlige Yemen for at spise morgenmad. De sad på i jorden i et ørkenområde nær byen Khasaf omtrent 140 kilometer fra hovedstaden Sana’a, da de på afstand opdagede noget, som sandsynligvis var dem lige så velkendt som frygtet: To af det amerikanske forsvars tungt bevæbnede Predator-droner. Gruppen løb straks tilbage til bilen for at køre i sikkerhed, men forgæves. Knap var passagererne kommet inden for, før et Hellfire-missil forvandlede bilen til forvredet metal og øjeblikkeligt dræbte alle passagerer.

Ovenstående skete blot tre dage efter, at al-Awlaki og Khan havde udsendt en publikation, som de må have været særligt stolte af: Syvende udgave af al-Qaedas engelsksprogede magasin, Inspire. Der var tale om en særlig jubilæumsudgave i anledning af tiåret for al-Qaedas angreb på World Trade Center og Pentagon 11. september 2001. Over 38 vellayoutede, billedmættede og korrekturlæste sider hyldede magasinet terrorhandlingen som »verdens mest succesfulde specialoperation« og erklærede pompøst, at det ikke var et spørgsmål om, hvorvidt »USA vil falde eller ej. USA falder allerede – det har blot ikke ramt jorden.«

En internettets Osama Bin Laden

40-årige Anwar al-Awlaki og 25-årige Samir Khan var ikke hvem som helst. Begge var amerikanske statsborgere, der havde boet i USA i årevis for senere at drage i informationskrig for al-Qaeda på den arabiske halvø og den globale jihad.

Al-Awlaki blev født i New Mexico af yemenitiske udvandrere. Han var blandt radikale islamister en højt respekteret prædikant og kendt som internettets Bin Laden for sin efne brug af moderne medieplatforme til at sprede sine budskaber om USAs forbrydelser og islams velsignelser. I forbindelse med angrebene på World Trade Center mistænkte myndighederne ham for at være en spirituel mentor for flykaprerne, som han både prædikede for og talte med, mens de opholdt sig i USA.

Man fandt dog aldrig beviser, der direkte implicerede ham i angrebene, og i 2002 forlod han permanent USA til fordel for Yemen, hvor han blev en af al-Qaedas førende ideologer med et særligt talent for at kontakte potentielle terrorister.

Her blev Anwar al-Awlaki af vestlige efterretningstjenester mistænkt for at være involveret i en lang række planlagte og udførte terrorhandlinger. I 2009 udførte en af al-Awlakis tilhængere en massakre på den amerikanske militærbase Fort Hood i Texas, hvor 13 blev dræbt.

Samir Khan var født af pakistanske forældre i Saudi-Arabien, men voksede op i USA, hvor han blev stadig mere radikaliseret efter angrebet 11. september 2001, som han mente, USA bar ansvaret for. Samir Khan demonstrerede tidligt et talent for både formidling og IT og oprettede allerede i skoletiden en blog med navnet InshallahShaheed, »Martyr, om gud vil det«.

Efter at være kommet i FBIs søgelys som følge af stadig mere radikale synspunkter og kontakter, rejste Samir Khan i 2009 til Yemen. I en senere artikel i Inspire med titlen »Stolt over at være en amerikansk forræder«, redegjorde Khan for, hvordan han opfattede USA som ansvarlig for overgreb på muslimer overalt i verden og var glad for endelig at være kommet til et sted, hvor han kunne sige, hvad han virkelig mente om sit tidligere fædreland.

Al-Awlaki og Khan var drivkræfterne bag al-Qaedas officielle magasin, Inspire, der af ganske oplagte grunde aldrig har kunnet købes i kiosker, men kun downloades. Anwar al-Awlaki varetog rollen som chefideolog og flittig skribent af ideologiske og religiøse tekster, mens Khan blev redaktør og forfatter af alt fra vejledninger i bombe- og våbenfremstilling til mediestrategi.

Begge talte glimrende engelsk og forstod sig på både amerikansk kultur og moderne kommunikation. Mens meget af al-Qaedas propaganda tidligere havde bestået af grynede videoer, hvor højtstående medlemmer af organisationen som Osama Bin Laden eller hans efterfølger, Ayman al-Zawahiri, fra obskure steder i Afghanistan reciterede politisk-teologiske begrundelser for terror, valgte Inspire en ganske anden tilgang til de engelsktalende muslimer i Vesten, som magasinet henvender sig til.

Lav en bombe hjemme i din mors køkken

Siden første nummer udkom i januar 2010, har Inspires format og æstetik mindet langt mere om et kundemagasin i en supermarkedskæde end ekstremistiske bevægelsers typiske publikationer med uendelige teoritunge tekster, der afløser hinanden i en sjusket opsætning. Layoutet er professionelt og luftigt, med masser af faktabokse, billeder og korte citater, der gør det letlæst og tilgængeligt.

En særlig morbid humor og lejlighedsvist uformel tone præger også magasinet. Som i en artikel, hvis forfatter identificerer sig som »al-Qaeda-kokken«, der pædagogisk og trin for trin vejleder i bombefremstilling under overskriften »Lav en bombe i din mors køkken«.

Men at der er tale om særdeles blodig alvor, illustreres blandt andet af, at bombeopskrifter fra magasinet er formodet anvendt ved angrebet på Boston Marathon i 2013. Også en fjernudløst bombe, som blev fundet efter massakren på et hjem for udviklingshæmmede i Californien sidste uge, matcher ifølge amerikanske myndigheder en vejledning givet i Inspire.

Magasinet indeholder flere tilbagevendende indslag, eksempelvis klummen »Hvorfor valgte jeg al-Qaeda?« og »Hør verden – citater fra venner og fjender«, med uddrag fra medier, hvor politikere udtaler sig islamkritisk, eller militæranalytikere, der bekræfter, at al-Qaeda er en stor trussel mod Vesten. Også mere verdslige tænkere citeres. Udsagn fra den amerikanske lingvist og venstrefløjstænker Noam Chomsky er flittigt citeret og optræder i fire ud af magasinets 14 udgaver.

Emner, som i højere grad må antages at appellere til et vestligt publikum, men som ikke normalt associeres med islamisme, bliver vendt i magasinets spalter.

Inspire har eksempelvis bragt indlæg om Vestens ansvar for den globale opvarmning og en længere historisk gennemgang af USAs undertrykkelse af landets sorte befolkning. I denne kommer forfatteren afslutningsvis med to tips til, hvordan man kan gøre op med diskriminationen. Første metode er demonstrationer og civil ulydighed. Den næste noget mere radikale er »… at skabe små grupper, der vil blive ansvarlige for at snigmyrde de racistiske politikere.«

Centralt står hævnen efter tegningerne

Et tilbagevendende og centralt tema i Inspire er ønsket om at hævne karikaturtegningerne af Muhammed, uanset om de blev begået af Jyllands-Posten, Lars Vilks eller Charlie Hebdo.

Allerede i første udgave fra januar 2010 skriver Al-Awlaki selv hovedhistorien under overskriften »Støvet vil aldrig lægge sig«, hvis budskab han opsummerer i underoverskriften:

»Hvis I har ret til at fornærme Allahs budbringer, har vi ret til at forsvare ham. Hvis det er en del af jeres ytringsfrihed at fornærme Muhammed, er det en del af vores religion at bekæmpe jer.«

I seneste udgave af Inspire fra september i år findes både en analyse af angrebet på Charlie Hebdo fra et militært perspektiv samt en omfattende hyldest til angreb på blasfemiske tegnere overalt i verden.

På det fast tilbagevendende grafiske indslag »Mujahedinens noter«, der afbilleder en fiktiv jihadists skrivebord med skriveblok, billeder og kalender, optræder blandt andet et billede af den danske terrorist Omar El-Hussein med ordene »Yes we can« ved siden af teksten »Kugler dræber, blyanter knækker.«

I betragtning af, at det ikke var al-Qaeda, men derimod Islamisk Stats leder, Abu Bakr al-Baghdadi, som El-Hussein svor troskab, inden han angreb Krudttønden på Østerbro og derefter synagogen i Krystalgade i København, kan det virke overraskende, at magasinet hylder ham. De to bevægelser har et ganske anstrengt forhold, efter at Islamisk Stat tidligt i 2014 brød med al-Qaeda. Men Inspire synes villig til at hylde de fleste jihadister, som følger opfordringerne til at angribe vestlige mål. Især hvis der er tale om hævn for krænkelser af profetens ære.

En grusom pendent fra Islamisk Stat

Islamisk Stat har siden 2014 udgivet sit eget magasin, Dabiq, som i mange henseender synes inspireret af al-Qaedas eksempel. Også her er layoutet professionelt og billedrigt, men indholdet er dog væsentligt mere grusomt med billeder af henrettelser af vestlige gidsler og tilfangetagne modstandere fra krigen i Irak og Syrien.

Generelt er Dabiqs emnevalg mere centreret omkring krigen i Syrien og Irak og præget af tungere redegørelser for gruppens fremskridt og konflikter med andre parter i den syriske borgerkrig, inklusive Al-Nusra Fronten, som nu er den primære organisation tilknyttet al-Qaeda i Syrien.

En lang række artikler i Dabiq søger at overbevise muslimer i Vesten om, at de skal forlade disse syndige lande og i stedet drage til IS-kalifatets forsvar. Det teologiske aspekt fylder også væsentlig mere i Dabiq end i Inspire, der nok jævnligt citerer og interviewer prominente islamistiske tænkere, men overordnet har langt større fokus på Vestens forbrydelser og de deraf følgende opfordringer til samt vejledninger i at begå terror.

I Dabiq kan man imidlertid finde lange teologiske redegørelser for, hvorfor Islamisk Stat mener, at sexslaveri er i overensstemmelse med deres udlægning af islam. Men også her finder man lejlighedsvist makaber humor, som når bevægelsen via helsidesannoncer forsøger at »sælge« tilfangetagne vestlige gidsler som slaver til deres egne regeringer.

Selv om hverken Anwar al-Awlaki eller Samir Khan lever, gør deres magasin og inspirationen herfra i høj grad. For som Khan selv skrev i Inspire, er ideer skudsikre.

I Danmark er Inspire primært blevet bemærket, når magasinet har fremsat trusler mod Muhammed-tegnere, og CIAs drone­drab på magasinets to bagmænd i 2011 gik relativt upåagtet hen.

Til gengæld førte en anden dansk forbindelse til, at al-Awlakis død fik en del mere opmærksomhed senere. Det skete, da den tidligere islamist og dobbeltagent for PET Morten Storm stod frem i Jyllands-Posten og hævdede, at det var oplysninger, som han havde været med til at fremskaffe, der gjorde det muligt at lokalisere og uskadeliggøre både al-Awlaki og Inspires første redaktør.