Mens verdens øjne for tiden er stift rettet mod terrororganisationen Islamisk Stat efter den blodige massakre i Paris sidste fredag, giver det andet og efterhånden glemte terrornetværk, al-Qaeda, igen lyd fra sig.

I hvert fald peger alt i skrivende stund på, at det er den hedengangne Osama bin Ladens terrormaskine, der står bag gidseltagningen af hen ved 170 gæster og ansatte på det femstjernede hotel Radisson Blu i Malis hovedstad, Bamako.

Ifølge kilder i den ludfattige og konfliktramte ørkenstat i det vestlige Afrika er det den lokale islamistiske milits, Ansar Dine, der har sendt tre – måske helt op til ti – af dens krigere ind på hotellet.

Og Ansar Dine, der betyder Troens Forsvarer, er en filial af al-Qaeda i Mali, eller mere præcist en filial af al-Qaeda i Magreb (Nordafrika).

For få uger siden opfordrede lederen af netop Ansar Dine, Iyad Ag Ghaly, til angreb på Frankrig og landets interesser i Mali, hvor den tidligere kolonimagt Frankrig er førende i den internationale koalition, der militært, økonomisk og politisk bakker op om Mali demokratisk valgte regering og forsøger at afværge en islamistisk magtovertagelse.

Ifølge lederen af Ansar Dine, Iyad Ag Ghaly, der tilhører den oprørske etniske gruppe i Mali, Tuaregerne, skal angrebene på Frankrig og de franske interesser hævne franskmændenes intervention i Mali.

Ifølge en twitterkonto har en anden af regionens al-Qaeda grupper taget ansvaret for gidseltagningen. Det er gruppen al-Mourabitoun, der har base i det nordlige Mali, hvor landets regering ikke er i kontrol.

Medlemmerne af al-Mourabitoun er først og fremmest arabere og etniske tuaregere, der i årtier har været på kant med Malis centralregering i hovedstaden Bamako.

Lederen af al-Mourabitoum er den berygtede, enøjede terrorist med algierske rødder, Mokhtar Belmokhtar, der stod bag den blodige gidseltagning på et oliefelt i Algeriet i 2013, hvor dusinvis af gidsler blev dræbt.

Uanset om det er den ene eller den anden al-Qaeda forgrening, der står bag gidseldramaet på Radisson Blu, er der tale om en stærkt bekymrende forværring af sikkerheden i Mali.

Da Berlingske sidste år i marts boede på det femstjernede hotel i Bamako i forbindelse med den daværende handels- og udviklingsminister Mogens Jensens besøg i Mali, var der ikke de store sikkerhedsforanstaltninger ved indgangen eller andre steder på hotellet, der især bruges af udenlandske gæster.

Hovedstaden Bamako, der ligger i den sydlige del af Mali, blev dengang betragtet som relativt sikkert i modsætning til den nordlige og centrale del af landet. I dag fraråder flere vestlige udenrigsministerier, herunder det danske, alle ”ikke-nødvendige rejser til Bamako.

»Til alle de øvrige dele af Mali frarådes alle rejser. Danskere, som opholder sig i Mali, bør overveje deres tilstedeværelse i landet,« som det hedder i Udenrigsministeriets rejsevejledning.

Mali var ellers et relativt lovende land i en urolig afrikansk region, indtil et statskup i marts 2012 gav gode vækstbetingelser for lokale og udefrakommende militante islamister. De tog på rekortid kontrollen med det nordlige Mali, og islamisternes fremmarch mod hovedstaden Bamako blev kun afværget, fordi Frankrig greb ind militært.

Interventionen blev blandt andre bakket op af Danmark, hvor et flertal i Folketinget for ganske nylig besluttede at optrappe Danmarks militære bidrag til kampen mod islamisterne i Mali.

Målet er ultimativt helt at passivisere dem, men indtil videre er det kun lykkedes at stresse islamisterne i Mali – nøjagtig som det er tilfældet med Islamisk Stat i Syrien og Irak. Og spørgsmålet er, om islamisterne ikke også stresser dem, der stresser dem?

På bare et par uger har terroristerne vist tænder i fire større angreb – i Beirut, i Bagdad, i Paris og nu i Bamako i Mali – hvor Frankrig i øvrigt nu vil neddrosle sit militære bidrag. Det blev besluttet umiddelbart efter terrorangrebet i Paris for en uge, fordi Frankrig vil skrue op for kampen mod terroristerne i Syrien og Irak.