Hvem kan over-trumpe Trump?

De republikanske præsidentkandidater opfører sig, som om de har sniffet lim. Men der er faktisk mening med galskaben. De skal skabe postyr for at komme med i torsdagens TV-debat.

Den republikanske præsidentkandidat milliardæren Donald Trump ankommer til British Open Golf Championships i Turnberry. Fold sammen
Læs mere

SANTA FE: Hvis ord var aktier, så er den republikanske valgkamp gået på den græske børs. For ordene har mistet deres værdi.

En kandidat sammenligner Iran-aftalen med Holocaust. En anden siger, at Iran inden for ti år vil atombombe Californien. En tredje kalder en modkandidat for »en kræftknude«, og glem ikke kandidaten som under en senatsdebat kaldte sin egen partileder for en kylling og en løgnhals. Der er også kandidaten, som startede en motorsav og savede skatteloven i stykker, og der er kandidaten, som greb et baseballbat og smadrede sin mobiltelefon.

Og så har vi slet ikke nævnt Donald Trump, som taler gennem fornærmelser, tænker gennem effekt og har gjort hele ­primærvalgkampen til et chok-show.

Hvad sker der hos Republikanerne? Sniffer de lim eller blander blod med Bjarne Riis?

Der er faktisk en nogenlunde ædruelig årsag til, at så mange republikanske kandidater opfører sig sådan, og det har noget at gøre med i morgen, torsdag. Fox News blænder her op for den første TV-debat mellem kandidaterne, og debatten har sine egne kvalifikationsregler. Over 100 republikanere har meldt sig som partiets præsident­kandidat, mellem 17 og 21 af dem er typisk inkluderede i meningsmålingerne, og Fox News har dekreteret, at kun de ti, som scorer højest i målingerne, får lov til at deltage i TV-debatten.

Og derfor taler kandidater som Mike Huckabee om Holocaust, Marco Rubio om atombombning, Rick Perry om »kræft­knuder«, og Rand Paul foretager en motorsavs­massakre. De er nødt til at forsøge at bryde ud af feltet, siger den republikanske partistrateg Ron Bonjean til Bloomberg. Trump er med sin blanding af lavbudspolitik og reality-show et sort hul i valgkampen, han trækker al medieomtale og debat til sig, og de andre kandidater er nødt til at over-trumpe Trump for at komme fri af hullet.

»Under andre omstændigheder ville vi betragte deres taktik som ekstrem, men de føler, at de er nødt til at gøre det,« siger Bonjean­.

Vil ikke måle

Det skaber en ny orden i en amerikansk primærvalgkamp: Dem, der klarer sig godt i målingerne, får lov til at deltage i TV-debatterne og dermed lejlighed til at klare sig endnu bedre, og det giver en klar hjemmebane­fordel til kandidater med navne­genkendelse, med populistisk tæft og i tilfældet Trump med begge dele.

Øverst fra venstre: Carly Fiorina, tidligere senator Rick Santorum og senator Rand Paul. Næstøverst fra venstre: Senator Ted Cruz, Dr. Ben Carson og senator Lindsey Graham. Tredje række fra venstre: Senator Marco Rubio, Tidligere New York-Guvernør George Pataki og tidligere Arkansas-guvernør Mike Huckabee. Fjerde række fra venstre: Tidligere Texas-guvernør Rick Perry, ejendomsmogul Donald Trump og tidligere Florida-guvernør Jeb Bush. Fold sammen
Læs mere
Foto: AFP.

Men ikke alle er tilfredse med den orden. Det gælder selvsagt de kandidater, som har svært ved at slå igennem, f.eks. tidligere Hewlett Packard-chef Carly Fiorina og senator Lindsey Graham, men det gælder også nogle af de store opinionsmålere. De føler, at de i stedet for at måle virkeligheden er blevet skabere af virkeligheden. Som en af dem, Lee Miringoff fra Marist Institute, siger til McClatchy:

»Jeg bryder mig ikke om, at vi nu er med til at bestemme, hvem der skal til fadet ... Det er med til at få politikere til at ændre deres adfærd. Vi ser, at (guvernør, red.) Kasich forsøger at få et løft. Rand Poul udsender en video med en motorsav. Lindsey Graham går løs på en telefon med et baseballbat.«

Problemet er også, at det vil ende med at være små decimaler, der afgør, hvem der skal med i debatten, siger han, og i det seneste gennemsnit af alle målinger er det f.eks. sølle 0,5 procentpoint, som adskiller nummer ti og 11 – og derfor kommer guvernør Chris Christie med, mens ex-guvernør Rick Perry må blive hjemme i Texas, hvis målingen står til troende.

»Og så præcise er meningsmålingerne simpelt hen ikke,« siger Miringoff til McClatchy, og han har derfor besluttet midler­tidig at suspendere sine målinger af Republikanernes primærvalgkamp, fordi han ikke bryder sig om, hvad målingerne bliver brugt til.

»Vores målinger bestemmer den proces, som vi kun skulle måle,« siger han.

Kandidater som Donald Trump og Mike Huckabee har også et ekstra incitament til at sende alle adjektiver i stærkeste bøjninger og aldrig gå svagere end ord som »stupid«, når de taler om præsident Obama. For samtidig med meningsmålingerne foregår der i øjeblikket en anden vægtning af kandidaterne, og det er hos de superrige.

»Marionetdukker«?

Milliadærbrødrene David og Charles Koch havde f.eks. i weekenden udvalgt seks kandidater og inviteret dem og 450 rige donorer til et seminar i Dana Point i Californien, og fem af kandidaterne dukkede op – Jeb Bush, Scott Walker, Marco Rubio, Carly Fiorina og Ted Cruz. Kun Rand Paul takkede nej til invitationen­.

Om det er vigtigt at stå sig godt med de rige? Det tør antydes. New York Times kunne søndag afsløre, at blot 130 amerikanske familier står for over halvdelen af alle de penge, som indtil nu har sponsoreret den republikanske primærvalgkamp. Det er den slags tal, som i sidste uge fik tidligere præsident Jimmy Carter til at betvivle, om USA stadig var et demokrati eller snarere skulle betragtes som »et oligarki«, som han sagde.

Donald Trump var ikke inviteret med til de riges skønhedskonkurrence hos brødrene Koch, men udsendte følgende tweet:

»Jeg ønsker held og lykke til alle de republikanske kandidater, som er rejst til Californien for at tigge om penge mm. fra brødrene Koch. Marionetdukker?«

Dermed vendte han svaghed til styrke og tog mere af dagsordenen end de fem kandidater, som poserede i Dana Point i Californien – og demonstrerede den nye orden i valgkampen.

Der er – tro det eller ej – mening med galskaben.

De republikanske kandidater opfører sig, som om de har sniffet lim. Men der er mening med galskaben, skriver Poul Høi.

Posted by Berlingske on 4. august 2015